Fup eller Fakta om olivenolie

24 nov, 2015 | Viden og Forskning

Her kan du læse om fup eller fakta om olivenolie.
Ekstra jomfruolivenolie af allerhøjeste kvalitet er nærende, livgivende, har fylde og kraft, og så smager den fantastisk friskt af græs og oliven. Ekstra jomfruolivenolie er den højeste klassificering, som en olivenolie kan opnå, og sådanne ekstra jomfruolivenolier af allerhøjeste kvalitet udgør en af hjørnestenene – ikke alene i den sunde Middelhavskost – men i al sund kost.

Kvalitet koster. Der går cirka fem kg oliven til at producere en halv liter ren ekstra jomfruolivenolie, og derfor må en sådan olie nødvendigvis være dyrere end de mange billigt producerede, raffinerede og blandede olier.

Olivenolie er ikke en fødevare, som vi i Danmark har tradition for at anvende. De fleste danskere kender derfor heller ikke til historien bag den livgivende olie, vi kender ikke til de forskellige dyrknings- og fremstillingsmetoder eller til de mange sundhedsfordele ved at tilsætte lidt ekstra jomfruolivenolie til maden. Dem er befolkningen i landene omkring Middelhavet til gengæld vokset op med, og her tilskrives olivenolie en lang række livgivende egenskaber. Ekstra jomfruolivenolie virker kolesterolafbalancerende, befordrende for hjerte og kredsløb, er godt for tarmen og huden og meget mere.

Mange af os danske forbrugere kender ofte ikke forskel på olier med betegnelse ekstra jomfru eller blot jomfru. Mange tror også, at betegnelsen koldpresset garanterer for en olie af høj kvalitet, selvom det langtfra altid er tilfældet. Der er nemlig rigtig stor forskel. Ikke alene på forarbejdning og kvalitet, men også på den sundhedsmæssige værdi.

Desværre svindles der også med betegnelsen ”ekstra jomfru”, og der er fundet eksempler på, at olier, der sælges med denne betegnelse både er raffinerede og fortyndede med andre og billigere madolier som solskikke- og sojaolie. Olier med betegnelsen “koldpresset” kan også efterfølgende være raffinerede. Undersøgelser af, om en olies betegnelse, anprisning og kvalitet lever op til gældende lovgivning, er lagt ud til producenternes egenkontrol, og lovgivningen håndhæves således stort set ikke på andre måder. Det er trist, for som vi har set det med transfedtsyrer, så kan ødelagte og kunstigt bearbejdede olier af ringe kvalitet gøre os syge. Derfor er dette også en opfordring til de danske fødevaremyndigheder om at få fingeren ud, om at prioritere befolkningens sundhed og få sikret, at de ekstra jomfru olivenolier, der sælges i Danmark, også lever op til betegnelsens høje krav. Ægte ekstra jomfruolivenolie er nemlig en af de sundeste olier, som du kan indtage.

Det bedste du derfor kan købe er en ekstra jomfruolivenolie, økologisk produceret og fyldt på mørke glasflasker. Betal prisen for en god olie fra en troværdig, økologisk producent, sådanne olier er som udgangspunkt de bedste, fineste, reneste og mest livgivende olivenolier, som du kan købe. Brug den med omhu og rund hånd i dressinger, blandet i de bagte, let afkølede rodfrugter, i tapenader og hummus, og lad være med at stege, bage og brase i den gode ekstra jomfru olivenolie. Ved at behandle den nænsomt, bevarer du flest af oliens mange gavnlige egenskaber.

Du er velkommen til at læse, hvad jeg skriver om Cellefedt og Dellefedt her
Du kan læse min artikel om den omfattende snyd med ekstra jomfruolivenolie her
Ønsker du at vide mere, så kan du læse mere i Tom Muellers bog ”Extra Virginity”.

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.