Glutenfri levevis

1 mar, 2016 | Viden og Forskning

Flere og flere danskere oplever, at de får det bedre ved at spise mindre gluten. Det betyder ikke, at vi alle sammen partout skal til at leve glutenfrit, men der er efter min mening behov for større opmærksomhed på mængderne af gluten, som vi indtager, samt på glutens potentielt sygdomsfremmende indvirkning på kroppen.

Derfor anbefaler jeg ofte, at man eksperimenterer med udelukkende at spise glutenfri mad – mere om det i denne artikel.

Vær opmærksom på, om du reagerer uhensigtsmæssigt på gluten

Hvis du reagerer på gluten, så kan indtag af fødevarer, der indeholder dette proteinstof, potentielt gøre dig syg. Når det handler om gluten, så skelner man i videnskaben groft imellem lidelserne cøliaki, glutenallergi og glutenintolerance. Cøliaki er en autoimmun tarmsygdom forårsaget af gluten. En cøliakidiagnose kræver livslang afholdenhed fra gluten.

Ved glutenallergi reagerer kroppens immunsystem også negativt på gluten, og det betyder ligeledes, at glutenfri mad skal introduceres. Glutenintolerance er derimod en midlertidig reaktion på gluten, som ofte efter en periode uden gluten i maden genopretter tarm og immunforsvar, så der kan opnås en vis tolerance.

Symptomerne ved glutenallergi og glutenintolerance er stort set de samme, de er lige alvorlige, og påvirker som regel den ramte med samme grad af ubehag.

Større fokus indenfor det danske sundhedsvæsen

Indenfor det danske sundhedsvæsen er der kommet større fokus på cøliaki i de senere år, selvom denne sygdom stadig er særdeles underdiagnosticeret. Man taler om, at det kun er toppen af isbjerget, der opdages. Der tales i den forbindelse om begrebet skjult cøliaki, fordi mange af dem, der opsøger lægen, ikke har et normalt symptom- eller blodprøvebillede, og dermed ikke får den rette diagnose og behandling.

Når det handler om lidelserne glutenallergi og –intolerance, så ofres disse lidelser ikke megen opmærksomhed af det danske sundhedsvæsen. Det til trods for, at rigtig mange danskere oplever irritabel tarm, udslet, stofskiftesymptomer, humørsvingninger eller andre symptomer relateret til indtag af gluten.

Lyt til din krop

Det handler om at lytte til sin krop. Hvis din krop reagerer negativt på gluten, skal du lade være med at spise det. At leve glutenfrit er hverken kompliceret eller mystisk. Det kan faktisk være let, hvis blot du ved hvordan. Det er heller ikke sundhedsskadeligt at leve uden gluten, du skal blot sætte dig ind i problematikken og være kvalitetsbevidst i dine indkøb og i dit indtag af glutenfri fødevarer.

Gluten findes i de fleste danske kornarter, og derfor handler en glutenfri levevis helt enkelt om at udskifte glutenholdige fødevarer med glutenfri. Det er forståeligt, hvis udsigterne til en glutenfri hverdag kan virke forstemmende. Gluten findes blandt andet i brød, pasta og pizza, og det kan være voldsomt pludselig at skulle til at leve livet uden disse helt almindelige og ofte lettilgængelige fødevarer, særligt hvis man er barn eller ung.

Men livet kan fint leves uden gluten, og for alle dem, der oplever gluten som årsag til symptomer og sygdom, eller sågar til nedsat præstationsevne, kan resultatet oven i købet blive et sundere og gladere liv.

Indtag af gluten er et overset problem

Mange flere symptomer, end vi i dag gør os klart, kan stamme fra indtag af gluten. Har du mistanke om en sammenhæng, er første skridt på vejen at få fundet frem til, om dine symptomer skyldes gluten. For de fleste vil en periode uden gluten i maden kunne vise, om der er tale om reaktioner herfra, men det kan være en god idé at få en lægelig udredning, inden den glutenfri levevis indledes.

De fleste aktuelle blodprøver viser nemlig kun et brugbart resultat, såfremt du har indtaget gluten i månederne, før prøverne tages. Det kan være en belastning at skulle provokere ved at spise gluten, hvis symptomerne er forsvundet sammen med den glutenholdige mad.

Har du besluttet dig for at prøve at leve glutenfrit i en periode for at se, om du dermed kan komme dine symptomer til livs eller for at bedre din fordøjelse, så kræver det selvfølgelig en indsats. Udfordringen ligger derfor først og fremmest i at sætte sig ind i, hvilke fødevarer, der indeholder gluten, og hvilke der ikke gør.

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.