GMO i din mad
Der er GMO i din mad, og flere og flere forskere står nu frem med advarsler omkring den stigende udbredelse og indtag af genmodificerede afgrøder, de såkaldte GMO afgrøder. Dr. Jonathan Latham er en af dem. Han har tidligere arbejdet netop med genmodificering, og har udviklet metoder, så de genmodificerede afgrøder forblev resistente overfor visse sprøjtemidler, og dermed kun var sensitive overfor ganske få sprøjtemidler.
En dag gik det pludselig op for Dr. Jonathan Latham, at det han arbejdede med ikke var tilstrækkeligt velundersøgt, og at der kunne være en potentiel risiko ved at udbrede og indtage GMO afgrøder. Vi piller ved planternes arvemateriale, og vi ved ganske enkelt ikke, hvordan det påvirker os, når vi indtager genmodificerede afgrøder. Der er dog hverken i USA eller i Danmark krav til forskning eller risikovurdering i forhold til menneskeligt indtag, når der skal godkendes GMO afgrøder. Danmarks fødevareminister Eva Kjer Hansen har meddelt, at Danmark i EU i nærmeste fremtid godkender firmaet Monsantos ansøgning om patentering af blandt andet genmodificerede majs, under betegnelsen MON 87427. Vi har i Danmark ikke krav om, at en fødevare skal mærkes, selvom den indeholder GMO eller rester af GMO afgrøder.
Det største problem er ifølge Dr. Jonathan Latham, at de fleste GMO afgrøder er konstrueret til at indeholde deres egne insekticider. Det gælder blandt andet GMO soja, majs og bomuld. Disse afgrøder kaldes Bt planter. De indeholder et transgen, et protein-baseret toksin, normalt kaldet Cry toksin fra bakterien Bacillus thuringiensis. De fleste GMO afgrøder indeholder en større mængde af disse Cry toksiner. Det er indkorporeringen af disse toksiner, der gør planten resistent overfor visse sprøjtemidler og følsom overfor andre. De gøres som regel kun følsomme overfor sprøjtemidlet glyphosat, aktivstoffet i Round-Up. Firmaet, der fremstiller Round-Up er pudsigt nok ejet af Monsanto, der er verdens førende indenfor genmodificering af afgrøder.
Der er adskillige grunde til at betvivle sikkerheden ved anvendelse af Cry toksiner. Bt insekticider ligner til forveksling andre, særdeles farlige plantetoksiner, ligesom anvendelsen af Bt-proteiner i fødevareafgrøder slet ikke er tilstrækkeligt velundersøgt. De har i studier vist sig at kunne være giftige over for isolerede humane celler (Mizuki et al., 1999). Alligevel godkender vi dem i fødevareafgrøder uden yderligere krav om forskning eller sikkerhedsvurdering.
To andre og store bekymringer ved GMO afgrøder er, at landmændene kun kan sprøjte dem med glyphosat (Round-Up). Et forskningsresultat viste for nylig, at konventionelle sojabønner, der anvendes i stor stil i dyrefoder i konventionelle landbrug, indeholder endog meget store rester af glyphosat (Bøhn et al 2014). Glyphosat er aktivstoffet i Roundup og betegnes i dag som potentielt kræftfremkaldende. En anden bekymring er, at fødevarer, der indeholder GMO eller rester af GMO afgrøder IKKE SKAL MÆRKES med at de indeholder disse genmanipulerede råvarer. Det vil sige, at når du køber en konventionel flæskesteg, kylling, bøf eller en pakke pålæg, så får du helt uden at vide det, rester af GMO soja samt glyphosat med i købet. Den eneste sikre måde at undgå GMO rester og glyphosat på, er ved at købe økologisk.
Du kan læse min artikel om landmanden, hvis smågrise blev syge af glyphosat her
Du kan læse mere om glyphosat her
Du kan læse mere om Fødevareministerens godkendelser af GMO her
Du kan læse Dr. Jonatham Lathams artikel om GMO her
Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.
