Godt nyt om chokolade

1 jun, 2024 | Viden og Forskning

Chokolade kan være noget så lækkert og delikat og er mange danskeres foretrukne søde forkælelse i selskab med en god kop kaffe. Vi danskere spiser i gennemsnit cirka 5 kg chokolade om året, men er chokolade egentlig sundt? Det afhænger af hvilken type og kvalitet chokolade, du vælger.

Falder valget på en mørk, økologisk chokolade med højt cacaoindhold, så er sandsynligheden for et højt indhold af sunde flavonoider og et lavt indhold af sukker større, end hvis du vælger lys eller hvid chokolade. Cacaopulver indeholder fra naturens side flavo-noider, der er supersunde stoffer, fyldt med antioxidanter. Hvid chokolade er den mindst sunde variant, da den ikke indeholder cacao men i stedet har et højt indhold af fedt og sukker.

Mørk chokolade er blevet fremhævet som sund og i litteraturen næsten sammenlignet med en grønsag. Det er korrekt, at mørk chokolade med et højt cacaoindhold i mindre mængder kan være sundt slik og forbindes også med lavere risiko for udvikling af blandt andet hjertekarsygdomme. Det er særligt den mørke chokolades høje indhold af flavonoider, opløselige fibre samt visse vitaminer og mineraler, der har en vis humør- og sundheds-fremmende effekt.

MEN, chokolade indeholder også sukker, så det bedste må være at dosere de nydelsesrige lækkerier til et til tre stykker god 70-80% mørk, økologisk chokolade. Det vurderes, at 10, max. 15 gram chokolade dagligt er tilrådeligt.

En stor undersøgelse, kaldet COSMOS-undersøgelsen konkluderede, at et til to daglige stykker mørk chokolade kan supplere de øvrige måltider og samtidig være ok at spise, men at chokolade hverken kan sammenlignes med sund og nærende mad eller kosttilskud.

En anden undersøgelse, ledet af Dr. Siavash Soltanahmadi fra School of Food Science and Nutrition i Leeds, har som den første, afkodet den fysiske proces, der foregår i munden, når vi spiser et stykke chokolade. Det lader til, at fedtindholdet og placeringen af fedtet spiller en nøglerolle, når chokolade-oplevelsen skal beskrives. Her ændrer chokoladen sig nemlig hurtigt fra et fast stof til en blød masse, som for de fleste af os findes noget nær uimodståelig.

Fedtet er således afgørende for oplevelsen, når vi spiser chokolade. Fedtet fra chokoladen kommer først i kontakt med tungen, cacaoen frigives og er fedtet placeret udenpå chokoladen øger det den gode oplevelse. Derfor vurderes det ud fra undersøgelsen, at det vil være muligt at designe chokolade med mindre fedt, blot fedtet udgør det yderste lag af chokoladen. Så spis blot et eller to stykker ​​mørk chokolade 70-80% i ny og næ og nyd den eftertragtede selvforkælende oplevelse af kvalitetschokolade, behandlet på den rette omsorgsfulde måde, med mindre sukker og med fedtet udenpå, så du opnår den ultimative chokoladeoplevelse. God chokolade koster, men er til gengæld af høj kvalitet.

Reference: “Why chocolate feels so good – it is all down to lubrication”; DR SIAVASH SOLTANAHMADI, University of Leeds; Peer-reviewed publication; ACS Applied Materials and Interface, January 13th 2023

Du kan læse med her om Min favoritchokolade
Du kan finde opskriften her på Den bedste Chokoladekage

Var du tilfreds med denne artikel Godt nyt om chokolade? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Spis dig til bedre hukommelse

Spis dig til bedre hukommelse

Spis dig til bedre hukommelse, det er muligt og særdeles velunderbygget. Ny forskning i levende hjernevæv Forskere ved University of Edinburgh har netop offentliggjort en banebrydende opdagelse inden for Alzheimers forskning. Forskerne har anvendt menneskeligt...

Granatæbler er supersunde – læs alt om granatæblekerner

Granatæbler er supersunde – læs alt om granatæblekerner

Granatæblekerner eller granatæblesaft indeholder så mange gavnlige plantenæringsstoffer, at hvis du spiser granatæblekerner eller drikker granatæblejuice hver dag, så kan disse stoffer have en seriøst styrkende og beskyttende effekt på din krop og hjerne samt hjælpe...

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

De bedste kilder til Omega 3 fedtsyrer

Omega 3 fedtsyrer er livsvigtige for vi mennesker og hører til blandt de såkaldte essentielle fedtsyrer, som vi skal have via mad eller tilskud, fordi vi ikke selv kan danne dem. Alt for mange danskere mangler de vigtige omega 3 fedtsyrer. Jeg hopper derfor lige ud i...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.