Greenwashing – kan du stole på din mad?

2 jun, 2021 | Viden og Forskning

Vi danskere ønsker i stigende grad at agere hensigtsmæssigt, når det kommer til både vores egen sundhed og klodens, og det afspejler sig i vores indkøb af både mad- og forbrugsvarer. Hvis man skal tro en undersøgelse, som Miljømærkning Danmark har lavet, så havde mere end hver femte dansker ved indgangen af 2021 et nytårsfortsæt, der handlede om at agere mere bæredygtigt. Vi vil med andre ord have varer, der er produceret med vores og miljøets bedste for øje. Vi forbrugere kan dog ikke gøre dette alene. Vi skal have virksomhederne med. Og de har da også i dén grad fået øjnene op for, at der er penge i at følge forbrugernes behov til dørs. Heldigvis! Og desværre…

For det er selvfølgeligt godt – og også på tide – at virksomhederne lytter til forbrugerne. Jeg fryder mig om nogen over, at flere og flere økologiske madvarer finder vej til vores kølediske. Det er sundere både for miljøet og for os mennesker, da de dyrkes og opdrættes uden brug af hormonforstyrrende pesticider og alskens anden kemi. Når det er sagt, ser jeg desværre også flere og flere virksomheder, der lukrerer på disse tendenser uden tilsyneladende at have en forfærdelig masse at have det i. Det kan virke forbrugervildledende at få os til at tro, at deres produkter er bæredygtige, økologiske, klimakontrollerede osv. hvis ikke det er tilfældet. Visse virksomheder præsenterer sig simpelthen mere grønne, end de er. Dette begreb kaldes ”greenwashing.” Og det er selvfølgelig ulovligt.

Alligevel er der desværre flere eksempler på, at selv større, veletablerede virksomheder forlader sig på luftige og selvopfundne mærkningsordninger. Antallet af anmeldelser om greenwashing til Forbrugerombudsmanden er tredoblet fra 2019 til 2020, så tendensen er stærkt stigende.

Greenpeace har i denne uge varslet en klage mod Danish Crown, der markedsfører omkring 90 % af deres svinekød med mærkatet ”klimakontrolleret gris.” Ifølge Danish Crown dækker mærkatet over kød fra 950 landmænd, der har forpligtet sig til at halvere deres klimaaftryk i 2030. Ifølge Greenpeace er der dog ingen strategi for, hvordan den enkelte landmand når sit mål – og heller ingen sanktioner, hvis det ikke sker. Greenpeace kritiserer i øvrigt også, at det af emballagen fremgår, at klimabelastningen er reduceret med 25 % siden 2005, fordi dette, ifølge miljøorganisationen, bygger på mangelfulde data.

Hvad der er op og ned i disse konkrete sager, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men jeg må dog konstatere, at jeg jævnligt forarges over, hvad virksomhederne kan finde på af vildledende slogans og mærkninger for at vinde forbrugernes grønne gunst. Ord og vendinger som ”klimavenlig”, ”grøn”, ”skånsom mod miljøet,”  og ”GMO-frie” taler jo forståeligt lige ind i en sundheds- og klimabevidst forbrugers hjerte, men desværre er de ofte blot ord og tomt salgsgas, hvis de ikke underbygges af fakta. Og det kan som almindelig forbruger være svært og ikke mindst tidskrævende at undersøge. Og det burde naturligvis heller ikke være nødvendigt.

Som jeg indledte med at konstatere, er vi kommet langt i forhold til at få flere økologiske og ægte klimavenlige varer på supermarkedernes hylder. Og netop derfor vil det i mine øjne være en katastrofe, hvis vi sætter det hele til, fordi nogle virksomheder undergraver vi forbrugeres tillid. Det skal vi ikke finde os i. Vi skal kunne stole på de oplysninger, vi bliver præsenteret for.

Indtil vores lovgivere får det på plads, vil mit råd fortsat være det enkle: Gå efter det officielle røde Ø-mærke. Det er verdens bedste og mest velkontrollerede øko-mærke, og det kan du stole på.

Kilde: Børsen

Her kan du læse artiklen Fødevarebranchen lukrerer på økologisk succes
Her kan du læse mere om Stol trygt på Ø-mærket
Her kan du læse artiklen Svinekød uden antibiotika?
Her kan du læse artiklen Nej – alle fisk er ikke økologiske

Var du tilfreds med denne artikel Greenwashing – kan du stole på din mad? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.