Grundvandet er forurenet med svampemidler

Forsiden Viden og Forskning Grundvandet er forurenet med svampemidler

     6
Grundvandet er forurenet med svampemidler

En ny rapport dokumenterer, at rester af lovlige sprøjtegifte er havnet i vores grundvand. Det er første gang forskerne med hundrede procents sikkerhed kan slå fast, at landbrugets anvendelse af svampemidlet 1,2,3 -triazol havner i grundvandet. Flere steder er mængderne over den tilladte grænseværdi. Resultaterne er dybt bekymrende.

Så er det ganske vist … rester af lovlige svampegifte kan trænge ned i vores grundvand. Det slår en ny rapport fra VAP (Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand) fast. I en undersøgelse på en forsøgsmark har man påvist, at stoffet 1,2,4-triazol er havnet i grundvandet, og nu ved vi med sikkerhed, at det stammer fra nyligt anvendte svampegifte.

Jeg kan desværre ikke påstå, at jeg er overrasket. I de seneste år har det igen og igen vist sig, at vores grundvand indeholder rester af sprøjtegifte. I 2016 blev der fundet alarmerende høje koncentrationer i grundvandet af svampegiften Tebuconazol, som er yderst sundhedsskadelig. Tebuconazol er i øvrigt også et af de godkendte aktivstoffer i 1,2,4-triazol. I 2018 var det ukrudtsmidlet Chloridzon, som var havnet i vores drikkevand. Og her i 2020 kan man altså (igen) konstatere 1,2,4-triazol i grundvandet.

1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt fra svampegifte, der anvendes på danske korn-, raps- og kartoffelmarker. Det hører til en gruppe stoffer, som også kaldes azolmidler, der har været anvendt i landbruget gennem de sidste 60 år. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Vi ved idag, at det hos rotter kan give skader på både hjerneceller, forplantningsevne og fostre.

1,2,4-triazol ophobes i rodzonen, hvor dets koncentration bliver større og større, hver gang der sprøjtes. Det vil med andre ord sige, at der udvaskes stadig større koncentrationer af stoffet.

Fra juli 2016 til juni 2018 har man fundet 1,2,4-triazol i 52 procent grundvandsprøver fra seks testmarker. I 27 af prøverne overskred stoffet den tilladte grænseværdi. Koncentrationer over grænseværdien blev fundet i grundvandet ved hele fire ud af seks testmarker.

Endnu er der i vores drikkevand ikke fundet 1,2,4-triazol i mængder, der overskrider grænseværdien. Men er det så godt nok? Det synes jeg ikke. Vores drikkevand er idag forurenet  og bør derfor renses, inden det sendes ud til os danskere. Forurenet drikkevand kan potentielt gøre os syge, og selvom de enkelte målinger ligger under den tilladte grænse, så har man ikke taget højde for den såkaldte cocktaileffekt; altså at et stofs negative sundhedsmæssige effekt mangedobles på grund af tilstedeværelsen af andre toksiske stoffer. Mange af disse testes der slet ikke for på vandværkerne.

1,2,4-triazol kom først i 2018 på listen over de stoffer, som vandværkerne skal teste for. Desværre har proceduren hidtil været, at overstiger et sprøjtemiddel de tilladte grænseværdier, så har vandværkerne blot fortyndet sig ud af problemet ved at blande forurenet vand med vand fra en ikke-forurenet boring. Desuden tilsættes vandet ofte lud og masser af kalk, for at vandet kan overholde de lovpligtige ph-krav.

Af den grund føler jeg mig ikke overbevist om, at vi er sikret mod pesticidrester og nedbrydningsstoffer i vores drikkevand, før der er udstedt et entydigt forbud mod dem. Indtil videre er sprøjtemidlerne, der danner 1,2,4-triazol fuldt lovlige. Efter min mening burde de forbydes, og det kan kun gå for langsomt. Det er mig ubegribeligt, hvorfor lovgiverne foretrækker at vente med hænderne i skødet, til det er for sent. Allerede i 2014 fandt man rester af 1,2,4-triazol i grundvandet, men først nu er det slået fast, at det kan stamme fra nutidens brug af lovlige svampemidler. Imens er der så gået seks år, hvor dette vanvid kunne være stoppet helt, hvis man i stedet for at lade tvivlen komme industrien og landbruget til gode, havde ladet den komme os borgere – og vores helbred – til gode.

Spørgsmålet er desuden også, om fordelene ved svampemidlerne for landbruget ikke er lidt som at tisse i bukserne. Faktum er nemlig, at planterne udvikler resistens. Desværre mistænker lægerne, at denne resistens nu også forekommer hos os mennesker. Statens Seruminstitut kunne sidste år konstatere, at svampeinfektioner, der ikke kunne slås ned med kendte former for medicin, er blevet hyppigere og hyppigere.

Man skulle tro, at disse fakta kunne dæmme op for anvendelsen af de giftige svampemidler. Men desværre er der ingen tegn på, at kurven er faldende. Tværtimod stiger forbruget, og tilsammen udgør azolmidlerne over en femtedel af det samlede forbrug af svampemidler i Danmark. Landbruget har fortsat lov til at sprøjte med potentiel sundhedsskadelig kemi. I enhver anden sammenhæng skal dem, der forurener, gøre rent efter sig selv. Men i landbruget er det det stik modsatte. Der skal andre betale forurenerne for at lade være med at forurene.

Vand er livsvigtigt for vores helbred, og vi danskere drikker hver dag vand i store mængder. Derfor kan vi ikke leve med, at vores drikkevand er fyldt med forskellige kemiske og potentielt sygdomsfremkaldende stoffer, som ingen med sikkerhed kan fortælle os, hvordan menneskekroppen reagerer på. Jeg mener, det kalder – eller snarere skriger – på snarlig politisk indgriben for at sikre alle danskere drikkevand, som er fri for både pesticider, nitrat, aggressivt kuldioxid, nedbrydningsprodukter og andre toksiske stoffer. Fundene af mere end 30 landbrugsgifte bør få alle alarmklokker til at ringe, og gennem årtier er det grundvand, vi jo drikker, blevet forurenet. Netop denne forurening er skyld i, at mere end femhundrede drikkevandsboringer er lukket siden 1994.

Der bliver fundet flere og flere pesticidrester i grundvand og drikkevand, men det skyldes ikke, at grundvandet forurenes mere end tidligere. Det skyldes helt enkelt, at man ikke tidligere har undersøgt vandet tilstrækkeligt. Kun ganske få pesticidrester har været at finde på den obligatoriske liste for pesticider der skulle testes for. Hver gang man i de senere år har undersøgt for et stof udenfor denne liste, har niveauerne i vandet været alarmerende høje. Det er blandt andet årsagen til, at Rigsrevisionen har udarbejdet en rapport på dette område.

CITAT FRA RIGSREVISIONENS BERETNING
“Dette udgør en risiko for forurening af miljø og grundvand og kan have konsekvenser for borgernes sundhed.”

Rigsrevisionen kritiserer i deres nyligt udsendte beretning Miljøministeriet for manglende ageren i denne sag – og for i to tilfælde at reagere for sendt, nemlig mere end ti år efter, at der var blevet advaret om pesticider i grundvandet. Efterfølgende er to pesticider fundet i mere end en fjerdedel af de undersøgte vandboringer, skriver revisorerne. Forureningen har medført, at vandværker blander pesticidforurenet grundvand med andet grundvand for at kunne levere drikkevand til forbrugerne, som overholder grænseværdierne. I beretningen konkluderer Rigsrevisionen videre, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning og forvaltning af dispensationer til brug af pesticidmidler har været »særdeles mangelfuld«. Eksempelvis har ministeriet givet tilladelse til anvendelse af hele 18 sprøjtemidler, uden at der foreligger dokumentation for, at midlerne var sikre i forhold til grundvandet. I perioden 2013-18 gav ministeriet ovenikøbet dispensation til anvendelse af et sprøjtemiddel, som ministeriet selv havde forbudt i 2011 med den begrundelse, at midlet havde for lang nedbrydningstid. Det betegnes “Meget forkert”. Langt hovedparten af vores drikkevand stammer idag fra jordlag, der findes under landbrugsarealer, hvor der anvendes sprøjtemidler. På den baggrund er det afgørende, at myndigheder løbende gennemfører en grundig overvågning af grundvandets kvalitet, for ellers kan det i sidste ende medføre en risiko for miljøet og for vores sundhed. Rigsrevisionen  har selv taget initiativ til udarbejdelse af denne beretning på baggrund af fund fra 2018 af pesticider, som ministeriet ikke havde på sin overvågningsliste.

Miljø- og Fødevareministeriet har i nogen grad taget kritikken til sig og vil se på mulighederne for øget overvågning. Alligevel har Miljøministeriet for nylig foreslået at hæve grænseværdien fra de nuværende 0,1 til 0,75 mikrogram per liter for ”ikke relevante” nedbrydningsprodukter fra pesticider. Problemet med dette forslag er, at vi ikke ved, om disse nedbrydningsprodukter er potentielt skadelige. Dansk Naturfredningsforening kæmper derfor kraftigt imod dette forslag. Det vurderes, at Miljøministeriet ønsker disse nye grænser indført, da landbruget i modsat fald ville blive nødt til at ændre driftsform. Konventionelle landmænd finder det nemlig vanskeligt at dyrke vinterafgrøder i Danmark uden at anvende disse giftstoffer. Det går dog fint nok for økologiske landmænd, og derfor er økologisk landbrugsdrift fremtiden, hvis vi skal ha’ en chance for overhovedet at kunne drikke grundvandet.

Indtil det sker, renser jeg selv mit vand, før jeg drikker det. Som det ser ud lige nu, tør jeg simpelthen ikke lægge mit helbred i hænderne på hverken politikere eller vandværker.

FAKTA om undersøgelsen
Forskere har fra juli 2016 til juni 2018 analyseret for stoffet 1,2,4-triazol i 715 grundvandsprøver på seks testmarker. Stoffet er fundet i 372 prøver (52 procent) og i 27 prøver over den tilladte grænse på 0,1 mikrogram pr. liter (4 procent). Koncentrationer over den tilladte grænse er fundet i grundvand ved fire ud af seks testmarker. På én af testmarkerne (Silstrup i Nordjylland) konkluderer forskerne, at fundene i grundvandet ikke kan forklares med tidlige tiders brug af svampebekæmpelsesmidler. Derimod ser de en klar sammenhæng mellem det, de har anvendt på marken, og det de finder i grundvandet. Forskerne har brugt svampemidlerne på samme måde, som midlerne er godkendt til i Danmark. Både ved at anvende såsæd, der er beskyttet med svampemiddel, allerede inden det bliver sået i jorden, og undervejs som sprøjtning, efter kornet er kommet op af jorden.
Kilde: De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Du kan læse mere HER

Du kan læse mere om pesticider i grundvandet HER
Du kan se DR’s udsendelse KONTANT om det danske grundvand HER
Du kan læse mere om forurenet dansk postevand HER
Du kan læse Philippe Grandjeans forskning om pesticiders effekt på børns hjerner HER

Var du tilfreds med denne artikel om Grundvandet forurenet med svampemidler? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.