Har alle danskere en diagnose i 2020?
Har alle danskere en diagnose i 2020?
Denne artikel skrev jeg i 2015 :
Grænserne mellem sundhed og sygdom rykker sig, og flere og flere danskere modtager en medicinkrævende diagnose. I dag er knap en halv million danskere på de såkaldte ”lykkepiller”, en type antidepressiv medicin, der også gives i stigende omfang til børn. Urolige børn får i højere grad end tidligere en diagnose på sygdommen ADHD, fulgt op af medikamentet Ritalin. Cirka en halv million danskere tager hver dag en pille mod det, der i dag defineres som for højt kolesterol, og et ukendt højt antal danskere spiser dagligt piller mod for højt blodtryk. Hvem er det, der definerer grænserne for sundhed eller sygdom, og kan vi have tillid til, at den rådgivning vi modtager for vores skattekroner altid er givet ud fra et velunderbygget, uafhængigt grundlag og sundhedsperspektiv?
Desværre nej. Forskning, fastsættelse af normalværdier og rådgivning sker som regel i tæt samarbejde med medicinalindustrien. Medicinalindustrien står for langt hovedparten af forskningen indenfor sygdomsområdet. Det kunne for så vidt være acceptabelt, såfremt vi kunne være sikre på fuld synlighed og tilgængelighed omkring resultaterne af disse undersøgelser. Det kan vi bare ikke. Medicinalindustrien er nemlig ikke pligtig til at offentliggøre resultaterne af deres forskning og deres selektive offentliggørelser har ført til groteske situationer, der står i skærende kontrast til min opfattelse af selve formålet med forskning i sundhed.
Et eksempel på ovenstående er Sundhedsstyrelsens store indkøb af Tamiflu vacciner, da svineinfluenzaen hærgede i 2009. På baggrund af medicinalfirmaet Roches offentliggjorte informationer, indkøbte vi alene i Danmark for 65 millioner kroner af vaccinen. Roche menes at have solgt Tamiflu for over 20 milliarder kroner på verdensplan. Indkøbene blev foretaget på baggrund af informationer om, at Tamiflu ville kunne nedsætte risikoen for smitte, hindre alvorlige følgesygdomme og forkorte sygdomsperioden ved den såkaldte svineinfluenza. Cochrane Centret har siden gennemgået den publicerede forskning, som stadig er yderst begrænset, men har herudfra kunnet konkludere, at Tamiflu ikke tilnærmelsesvis har haft den lovede effekt og i bedste fald kun har forkortet sygdomsperioden med maximalt 21 timer. Der er mange andre eksempler på, hvordan medicinalfirmaernes selektive offentliggørelser af research har haft fatale konsekvenser for en lang række menneskers liv. Medicinalfirmaet GlaxoSmithKline oplyste, at deres præparat mod depression, Seroxat, var stort set bivirkningsfri anvendt på børn og unge med depression, og denne oplysning førte til hyppig anvendelse af præparatet. Senere viste det sig, at firmaet havde tilbageholdt væsentlig information om selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt de unge forsøgspersoner. Virksomheden er siden blevet dømt til at fremlægge alle data i forbindelse med præparatet. De viste, at produktet slet ingen medicinsk effekt havde[2], ligesom at indtag af præparatet også kunne føre til selvmordstanker blandt voksne.
Hele vort sundhedssystem i Danmark bygger på tillid. Vi skal kunne have tillid til de anbefalinger vi som borgere får. Vakler denne tillid, så vakler hele systemet. Derfor er det efter min mening pinedød nødvendigt, at der skabes fuldstændig åbenhed omkring data såvel indenfor forskning på medicinalområdet som på fødevareområdet. Vi må også kræve, at vores offentligt lønnede læger er uvildige og uafhængige af medicinalindustrien. Man kan spørge sig selv, om den stadige nedsættelse af de såkaldte ”normalværdier” for blodtryk og kolesterolværdier, som har medført, at flere og flere ordineres blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin, således fastsættes ud fra uvildig forskning med henblik på at gøre folk sundere, eller om der måske kan ligge spekulation om ussel mammon bag? Det er ikke let at gennemskue, men jeg tror, at vi må have stoppet ”diagnose” hysteriet. Hvem ved ellers om ”stress-pillen” bliver en realitet? Så ender vi med alle sammen at rende rundt med en medicinkrævende diagnose i år 2020.
Min opfølgende artikel fra 2024 lyder sådan her:
For knap ti år siden, i 2015, skrev jeg en artikel med overskriften ”Har alle danskere en diagnose i 2020?”. Her beskrev jeg, hvordan jeg oplevede, at grænserne mellem sundhed og sygdom rykkede sig, og hvordan danskerne i stigende grad fik diagnoser på kroniske, medicinkrævende sygdomme.
Mit spørgsmål gik næsten i opfyldelse i 2019, hvor en opgørelse fra Ålborg Universitet viste, at to tredjedele af alle voksne danskere (over 16 år) havde en kronisk, ofte medicinkrævende, diagnose. I dag skriver vi 2024, og noget tyder på, at opfyldelsen af mit spørgsmål er realiseret, for professor John Brodersen udtaler i en artikel af 4. januar i Sundhedspolitisk tidsskrift, at mere end 96% af den voksne befolkning i Danmark efter hans vurdering i dag har en sygdomsdiagnose.
Hvordan er det kommet så vidt? Tyder disse tal ikke på en vis grad af overdiagnosticering? Eller hvad sker der lige? Er kun fire procent af os danskere virkelig raske? Under alle omstændigheder, Så må vi kunne gøre noget bedre, for en diagnose på en såkaldt kronisk sygdom kan forandre hele vores tilgang til livet.
Jeg ved godt, at det ofte er lettere at tage en pille fremfor at ændre livsstil, og i en række tilfælde kan medicin være livsnødvendigt, men måske er vi gået for langt i jagten på diagnoser og medicinering? Og vi må heller ikke glemme, at alle former for medicin har bivirkninger.
Jeg tænker blot, om vi helt har glemt at lytte til vores kroppe? Jeg oplever også på næsten daglig basis, at prioriteringen af en sund levevis med god mad og motion ofte træder i baggrunden i dag i forhold til andre gøremål. Det er ærgerligt, for sund mad, ledsaget af daglig bevægelse er et af de vigtigste personlige værktøjer, vi mennesker har, og det kan være helbredsmæssigt og livsforandrende, valg at benytte dem. Jeg er selv et eksempel på det.
Vi kan med stor fordel skele til, hvordan mennesker lever i Middelhavslandene. Middelhavskost er nemlig i utallige studier udnævnt som verdens sundeste og den bedste livsstil at vælge, hvis ønsket eksempelvis er kolesterol i balance. Hemmeligheden bag Middelhavskost er først og fremmest masser af grønsager, bælgfrugter, frugter, bær, mandler, nødder, ekstra jomfruolivenolie og krydderurter – gerne økologiske – så vi også får gavn af alle de gode mikronæringsstoffer og undgår pesticidrester. Grønsagerne må gerne fylde halvdelen af tallerkenen til hvert måltid.
Herunder kan du læse Pias historie.
Vi danskere bliver stadigvæk informeret om, at vores totale kolesteroltal ikke må overstige 5, det til trods for, at alle ved, at kolesterolniveauerne helt naturligt stiger med alderen. Vi ved også, at mennesker med lettere forhøjet kolesterol lever længere end mennesker med lave niveauer, ligesom kolesterol på flere måder kan have en beskyttende effekt, også i forhold til risikoen for udvikling af demens.
Cirka to promille af befolkningen lider af arveligt forhøjet kolesterol, og her kan risikoen være, at kolesterolet oxiderer, og i kombination med høj grad af inflammation i karvæggene kan det være uheldigt og føre til sygdom. MEN, graden af kolesterol og inflammation kan de fleste af os selv i høj grad have indflydelse på via vores valg af mad og øvrig livsstil.
Mange flere danskere end de to promille tager kolesterolsænkende statiner hver dag og lever med bivirkninger og dårlig nattesøvn. En af dem var Pia, der hos lægen fik konstateret for højt kolesterol og drog hjem med en recept på statiner. Hun læste sig til, at forhøjet kolesterol ikke er en stationær tilstand, men at tallet påvirkes af blandt andet stress og livsstil. Hun havde netop mistet sin mor og følte sig stresset og utilstrækkelig efter et krævende sygdomsforløb.
Det faktum, samt at hun yderligere kunne læse, at det ikke er smør, æg og fløde, der er de værste syndere, i forhold til kolesteroltallet. Det kolesterol, vi får gennem maden, udgør nemlig under 20% af det kolesterol, vi har i blodet. Derimod udgør sukker, flydende sukker, dårlige, raffinerede omega 6 olier som vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie samt hvidt brød og pasta, den største risiko. Disse fødevarer stimulerer leveren til dannelse af kolesterol og øger inflammationen.
Pia valgte at lægge sine madvaner om, begyndte at motionere og indførte en daglig stillestund. Efter få uger mærkede hun en afgørende positiv forskel, hun havde det bedre og var mindre stresset. Efter syv uger på en kolesterolvenlig madplan med daglig motion og stillestund, kunne lægen konstatere, at kolesteroltallene nu var på plads.
Det er ikke kun Pia, der har vist sådanne fine resultater ved helt naturligt at sætte fokus på mad og livsstil. Det er lykkes for mange, mange tusinde danskere, og det kan også lykkes for dig, hvis du har behov for det. Kroppen er modulerbar og lydhør, og jo mere vi nærer og passer på den, jo bedre har vi det. Du kan læse mere om de fire trin til kolesterol i balance + opskrifter i min e-bog Kolesterolkogebogen
Referencer: Seroxat and the suppression of clinical trial data: regulatory failure and the uses of legal ambiguity”;
Du kan læse artiklen Er der gået penge i danskernes sundhed
Her kan du læse artiklen The great statin scam
Her kan du læse om Kolesterolskandalen
Du kan læse artiklen Statistik, kemo og Kræft
Var du tilfreds med denne artikel Har alle danskere en diagnose i 2020?? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
