Grænserne mellem sundhed og sygdom rykker sig, og flere og flere danskere modtager en medicinkrævende diagnose. I dag er knap en halv million danskere på de såkaldte ”lykkepiller”, en type antidepressiv medicin, der også gives i stigende omfang til børn. Urolige børn får i højere grad end tidligere en diagnose på sygdommen ADHD, fulgt op af medikamentet Ritalin. Cirka en halv million danskere tager hver dag en pille mod det, der i dag defineres som for højt kolesterol, og et ukendt højt antal danskere spiser dagligt piller mod for højt blodtryk. Hvem er det, der definerer grænserne for sundhed eller sygdom, og kan vi have tillid til, at den rådgivning vi modtager for vores skattekroner altid er givet ud fra et velunderbygget, uafhængigt grundlag og sundhedsperspektiv?
Desværre nej. Forskning, fastsættelse af normalværdier og rådgivning sker som regel i tæt samarbejde med medicinalindustrien. Medicinalindustrien står for langt hovedparten af forskningen indenfor sygdomsområdet. Det kunne for så vidt være acceptabelt, såfremt vi kunne være sikre på fuld synlighed og tilgængelighed omkring resultaterne af disse undersøgelser. Det kan vi bare ikke. Medicinalindustrien er nemlig ikke pligtig til at offentliggøre resultaterne af deres forskning og deres selektive offentliggørelser har ført til groteske situationer, der står i skærende kontrast til min opfattelse af selve formålet med forskning i sundhed.
Et eksempel på ovenstående er Sundhedsstyrelsens store indkøb af Tamiflu vacciner, da svineinfluenzaen hærgede i 2009. På baggrund af medicinalfirmaet Roches offentliggjorte informationer, indkøbte vi alene i Danmark for 65 millioner kroner af vaccinen. Roche menes at have solgt Tamiflu for over 20 milliarder kroner på verdensplan. Indkøbene blev foretaget på baggrund af informationer om, at Tamiflu ville kunne nedsætte risikoen for smitte, hindre alvorlige følgesygdomme og forkorte sygdomsperioden ved den såkaldte svineinfluenza. Cochrane Centret[1] har siden gennemgået den publicerede forskning, som stadig er yderst begrænset, men har herudfra kunnet konkludere, at Tamiflu ikke tilnærmelsesvis har haft den lovede effekt og i bedste fald kun har forkortet sygdomsperioden med maximalt 21 timer. Der er mange andre eksempler på, hvordan medicinalfirmaernes selektive offentliggørelser af research har haft fatale konsekvenser for en lang række menneskers liv. Medicinalfirmaet GlaxoSmithKline oplyste, at deres præparat mod depression, Seroxat, var stort set bivirkningsfri anvendt på børn og unge med depression, og denne oplysning førte til hyppig anvendelse af præparatet. Senere viste det sig, at firmaet havde tilbageholdt væsentlig information om selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt de unge forsøgspersoner. Virksomheden er siden blevet dømt til at fremlægge alle data i forbindelse med præparatet. De viste, at produktet slet ingen medicinsk effekt havde[2], ligesom at indtag af præparatet også kunne føre til selvmordstanker blandt voksne.
Hele vort sundhedssystem i Danmark bygger på tillid. Vi skal kunne have tillid til de anbefalinger vi som borgere får. Vakler denne tillid, så vakler hele systemet. Derfor er det efter min mening pinedød nødvendigt, at der skabes fuldstændig åbenhed omkring data såvel indenfor forskning på medicinalområdet som på fødevareområdet. Vi må også kræve, at vores offentligt lønnede læger er uvildige og uafhængige af medicinalindustrien. Man kan spørge sig selv, om den stadige nedsættelse af de såkaldte ”normalværdier” for blodtryk og kolesterolværdier, som har medført, at flere og flere ordineres blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin, således fastsættes ud fra uvildig forskning med henblik på at gøre folk sundere, eller om der måske kan ligge spekulation om ussel mammon bag? Det er ikke let at gennemskue, men jeg tror, at vi må have stoppet ”diagnose” hysteriet. Hvem ved ellers om ”stress-pillen” bliver en realitet? Så ender vi med alle sammen at rende rundt med en medicinkrævende diagnose i år 2020.
[1] http://www.bmj.com/content/339/bmj.b5164.extract?papetoc
[2] http://jme.bmj.com/content/35/2/107.abstract
Du kan læse artiklen “Er der gået penge i danskernes sundhed HER
Du kan læse artiklen “Statistik, kemo og Kræft” HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.