Har maden betydning for ældres sygdomsrisiko?

Vi bliver flere og flere ældre, og antallet af indbyggere over 65 år i Europa forventes at stige fra 97,7 mill. I 2016 til 151 mill. i 2080. Jo længere vi lever, des større sygdomsbyrde oplever vi i de europæiske lande at skulle håndtere.

Vi ved i dag, at en lang række sygdomme er direkte forårsaget eller påvirket af et utilstrækkeligt indtag af næringsstoffer som proteiner, kostfibre og vitaminer og mineraler. Særligt ældre mangler ofte vitaminer og mineraler, hvilket kan føre til lave energiniveauer, øget inflammation, nedsat hukommelse og degenerative sygdomme. Mange ældre får heller ikke tilstrækkelige mængder D-vitamin om vinteren, hvilket bl.a. kan føre til et svækket immunforsvar og skøre knogler. Derfor kan det undre, at der ikke er langt større fokus på kvaliteten, næringsstofindholdet og præsentationen af ældres mad her i Danmark. Måltidet er ofte dagens højdepunkt for en person, der er oppe i årene, og både fordi det er livsvigtigt at få tilstrækkeligt med næringsstoffer, men også fordi ældre ofte er småtspisende, så stiller det store krav til madens kvalitet, næringsindhold og måden, den serveres på. Rigtig megen af den mad, der serveres for vores ældre her i Danmark, er en decideret skændsel og lever på ingen måde op til ovenstående, ovenikøbet særdeles velkendte krav.

Et review – en systematisk gennemgang af 46 forskellige projekter, der har undersøgt ældres (over 65 år) indtag af mad og næringsstoffer, viste, at imellem 20-30% fik for få vitaminer og mineraler, særligt D, C , A og E vitamin, vitaminerne folinsyre, B1, B2 og B6, samt calcium, magnesium og selen. I de senest offentliggjorte data om næringsstofindtag i Holland, der omfattede både mænd og kvinder i alderen 70-94 år, havde 95% af mændene og 91% af kvinderne utilstrækkelige D-vitaminniveauer, ligesom der blev fundet en række andre alvorlige mangler. Derudover blev omega-3 fedtsyrer identificeret som særdeles vigtige for en sund aldringsproces.

Desværre viser tallene også, at mange ældre får alt for meget natrium, mættet fedt og sukker i deres mad, måske fordi den færdigmad, der ofte serveres, ikke er tilstrækkelig sund eller næringsrig.

Vi er, hvad vi spiser, og mad bygger os op og nærer os. Vi ved, at vi spiser mindre, jo ældre vi bliver, og derfor stiller det særlige krav til madens indhold af næringsrige råvarer. Det koster ikke så meget at anvende gode, økologiske råvarer og lave god mad fra bunden. Det har de blandt andet bevist på Centralsygehuset i Randers. Det kan lade sig gøre, og de har virkelig gode resultater, sundere og mere tilfredse patienter, ovenikøbet for færre penge.

Referencer: 
Eurostat. People in the EU – Population Projections: Eurostat. (2019)
Semba RD, Bartali B, Zhou J, Blaum C, Ko CW, Fried LP; “Low serum micronutrient concentrations predict frailty among older women living in the community”; J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2006 Jun;61(6):594-9
Ter Borg S, de Groot LC, Mijnarends DM, de Vries JH, Verlaan S, Meijboom S, et al.; “Differences in nutrient intake and biochemical nutrient status between sarcopenic and nonsarcopenic older adults-results from the Maastricht Sarcopenia Study”; J Am Med Dir Assoc. (2016) 26:00765–3
Ruxton CH, Derbyshire E, Toribio-Mateas M.; “Role of fatty acids and micronutrients in healthy ageing: a systematic review of randomised controlled trials set in the context of European dietary surveys of older adults”; J Hum Nutr Dietetics Offic J Br Dietetic Assoc. (2016) 29:308–24
Kehoe L, Walton J, Flynn A.; “Nutritional challenges for older adults in Europe: current status and future directions”;Proc Nutr Soc. (2019) 78:221–33.

Var du tilfreds med denne artikel Har maden betydning for ældres sygdomsrisiko? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.