Hjernens vaskemaskine renser bedst under dyb søvn

21 okt, 2020 | Viden og Forskning

Det glymfatiske system, også kendt som hjernens vaskemaskine, renser hjernen om natten. Vi ved fra nyere dansk forskning, at hjernens ”vaskemaskine” kører hele natten og hjælper til med at vaske hjernen ren for blandt andet potentielt skadelige proteiner.

Om cerebrospinalvæske

Helt ny forskning viser, at den væske, der omgiver hjernen, den såkaldte cerebrospinalvæske og de tilhørende vandkanaler, spiller en afgørende rolle, ikke alene for flowet af væske til og fra hjernen, men også for kvaliteten og længden af vores nattesøvn.

Cerebrospinalvæsken transporterer næringsstoffer og affaldsstoffer ind og ud af hjernen via en række vandkanaler. Disse kanalers effektivitet og størrelse har betydning i forhold til, hvor solid en rensning af hjernen, der kan ske. Den nye forskning på mus har vist, at jo bedre væsken flyder, des bedre og dybere søvn kunne der konstateres.

De mus, hvis vandkanaler ikke fungerede effektivt, sov ikke så dybt og havde affaldsophobninger i hjernen, svarende til de proteinstoffer, man ser ophobninger af ved udvikling af demens og Alzheimer.

Hjernen renser ud om natten

Det kan således betale sig at prioritere en god nattesøvn, for det er her hjernen renser ud. Det glymfatiske system er vigtigt, for det rengør hjernen for blandt andet potentielt skadelige proteinstoffer. Rengøringsmekanismen svækkes med alderen, hvilket kan være forklaringen på, at risikoen for udvikling af dårlig hukommelse også stiger med alderen.

Mekanismen kan dog stimuleres via prioritering af en god nattesøvn, daglig motion og formodentlig også via et tilstrækkeligt vandindtag i løbet af dagen. Det var hjerneforsker Sara Ulv Larsen og hendes kolleger fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, der opdagede det glymfatiske system. Deres opdagelse har været med til at øge vores forståelse for hjernens og søvnens mange væsentlige processer.

Meget tyder på, at vaskemaskinen fungerer mest effektivt under musenes dybe søvn, og forskerne bag dette nye studie forventer, at denne viden formodentlig vil kunne spille en tilsvaremde rolle for mennesker og forhåbentlig indgå i forståelsen af, hvad der sker mens vi sover og muligvis også i relation til forebyggende tiltag mod Alzheimers sygdom og demens. Der er dog fortsat mange uafklarede spørgsmål, og derfor forskes der stadig intenst i dette interessante emne.

Reference:
Sara Marie Ulv Larsen,Hans-Peter Landolt,Wolfgang Berger,Maiken Nedergaard,Gitte Moos Knudsen,Sebastian Camillo Holst; “Haplotype of the astrocytic water channel AQP4 is associated with slow wave energy regulation in human NREM sleep” Published PLOS Biology; May 5, 2020 https://doi.org/10.1371/journal.pbio.3000623

Anden inspiration

Her får du mine bedste tips til at falde hurtigt i søvn.

Og her får du et overblik over, hvor mange timer man skal sove om natten.

Her kan du læse artiklen Ny forskning indenfor Alzheimer og demens 
Her kan du læse mere om min bog Hjernegod mad HER 

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.