Hvad er cøliaki/glutenallergi?

23 sep, 2022 | Viden og Forskning

Glutenallergi/cøliaki er en kronisk tarmsygdom, der udløses ved indtag af glutenholdige fødevarer. I dette indlæg gennemgår vi de hyppigste symptomer på glutenallergi – og hvordan det diagnosticeres og behandles.

Det antages, at mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af glutenallergi. Glutenallergi/cøliaki forekommer altså hyppigt og kaldes også for “verdens mest underdiagnosticerede lidelse”.

Mangeartede symptomer på glutenallergi

Symptombilledet er mangeartet og omhandler ikke alene diarre og vægttab, men også blandt andet:

  • dårlig trivsel
  • træthed
  • øget følsomhed
  • grådlabilitet
  • udslæt
  • depression

Der forskes ligeledes i udvikling af stofskifteproblematikker, overvægt og autoimmune sygdomme som følger af glutenallergi eller -intolerance.

Glutenallergi eller -intolerance? Fokus på populære fødevarer

I takt med at flere og flere danskere oplever problemer med fordøjelsen og måske får diagnosen ”irritabel tyktarm”, kan øget opmærksomhed på, hvad vi spiser, være relevant.

De hyppigste fødevarer, som vi reagerer på er følgende:

  • mælk- og mælkeprodukter
  • hvede
  • produkter indeholdende hvede samt æg og soja

Vi spiser mere og mere hvidt brød, pasta og fast food, og de fleste danskere indtager langt mere raffineret hvedemel, end godt er. Raffineret, hvidt hvedemel har også et langt højere glutenindhold end for bare 10 år siden. Gluten er et proteinmolekyle, der er mest fremherskende i hvede, men som også findes i andre danske kornsorter som rug, byg og havre.

Høj efterspørgsel på gluten blandt danske bagere

Gluten er bl.a. det proteinstof der får brød bagt af disse kornsorter til at hæve. Det er årsagen til, at danske bagere efterspørger hvede med et højt glutenindhold. Glutenmolekylet kan for mange være vanskeligt fordøjeligt, og et højt indtag kan afføde fordøjelsesmæssige problemer. Man skelner i den forbindelse mellem:

• Hvedeintolerance

• Glutenintolerance

Klinisk glutenallergi (cøliaki)

• Stum glutenallergi (stum cøliaki)

Hvilke symptomer er der på manglende nedbrydning og fordøjelse af gluten?

Symptomer på manglende nedbrydning og fordøjelse af gluten kan bla. være:

• Oppustethed

• Diarre

• Luft i maven

• Opkast

• Kræsenhed

• Kolde hænder, fødder og næse

• Flad numse (ingen baller)

• Øget sårbarhed og nærtagenhed

• Forstoppelse

• Træthed

• Udslæt og uren hud

• Dermatitis Herpetiformis – væskefyldt udslæt som typisk ses ved cøliaki

• Negativ livsindstilling

Yderligere ses også anæmi, oftest i form af jernmangel eller mangel på B12, B6 og folinsyre.

Symptomerne er nogenlunde de samme, hvad enten der er tale om glutenintolerance eller -allergi, og behandlingen vil være udeladelse af glutenholdige fødevarer.

Forskellen er imidlertid, at der ved intolerance for de flestes vedkommende kan opnås en vis glutentolerance efter en periode på glutenfri diæt, hvorimod man ved ægte eller skjult glutenallergi vil skulle indstille sig på livslang afholdenhed fra proteinstoffet gluten.

Diagnosemetoder til glutenallergi

Hos lægen kan du få konstateret, om du lider af cøliaki eller glutenallergi. Det etablerede sundhedssystem opererer ikke med glutenintolerance, ligesom cøliaki som lidelse betragtes som stærkt underdiagnosticeret. Mennesker med stum cøliaki overses ligeledes ofte. (Ugeskrift for Læger; “Cøliaki hos voksne”; januar 2000)

Tidligere fik man diagnosen cøliaki stillet ved en tyndtarmsbiopsi, men det er i dag muligt at konstatere ved blodprøvetagning. For diagnosen cøliaki opererer man med flg. blodprøver i Danmark:

  • Blodprøve i relation til forhøjede værdier af enten cirkulerende antistoffer mod gliadin (IgG og IgA), endomysie eller transglutaminase (Ttg) mod gliadin.

Mulig tyndtarmsbiopsi – nødvendigheden diskuteres

Herefter kan du blive henvist til tyndtarmsbiopsi. Nødvendigheden af at foretage en tyndtarmsbiopsi bliver stadig diskuteret, idet flere og flere specialister indenfor området anbefaler at iværksætte en glutenfri diæt, såfremt ovenstående blodprøver (EMA, AGA og Ttg) er forhøjede ved tre samstemmende resultater.

Disse analyser kan kun foretages med positivt resultat, såfremt der indgår gluten i kosten. Ofte ses et hurtigt fald i disse værdier efter introduktion af glutenfri diæt.

Med videreudvikling af anti-Ttg bestemmelsen kunne man forestille sig, at der i fremtiden vil kunne foretages diagnose alene ud fra en forhøjelse af denne.

Der gøres her opmærksom på, at der hersker forskellige “normalområder” fra land til land, og at Sverige eksempelvis har nedsat kriterierne for en cøliaki diagnose, hvorfor incidensen af cøliaki blandt børn i Sverige er ca. 30 x højere end i Danmark.

Stum cøliaki

Ved stum cøliaki ses der ikke de samme symptomer som ved klinisk cøliaki. Blodprøveresultater er nødvendigvis heller ikke alle forhøjede. Det kan med andre ord snyde eller være “stumt”, men ved behandling med glutenfri diæt ses der hyppigt bedring.

Det diskuteres til stadighed, om ikke der i højere grad burde indføres screeninger for cøliaki i større målestok, end det idag praktiseres. Blandt mennesker, der udvikler sygdomme som bl.a. type 1 diabetes, bindevævssygdomme, leversygdomme, stofskifterealterede sygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme, Downs syndrom, skizofreni, epilepsi, osteoporose etc. er der ved yderligere undersøgelser herfor, fundet sammenhæng med cøliaki eller stum cøliaki.

Ubehandlet cøliaki medfører redukton af tyndtarmens overfladeareal

Ved manglende enzymatisk spaltning og fordøjelse af gluten proteinet, kan tyndtarmens overflade ændre sig og slimhinden reduceres. En sund tyndtarm, der fordøjer vores mad optimalt, har en overflade på ca. 5m2.

Ved ubehandlet cøliaki kan man se en væsentlig reduktion af dette areal, helt ned til 10% af den oprindelige overflade, altså 0,5 m2. Dette har selvsagt katastrofale følger for tyndtarmens evne til at spalte og optage livsnødvendige næringsstoffer.

I hvilke fødevarer findes der gluten?

Gluten findes i en lang række fødevarer. Disse gælder det selvsagt om at undgå, når du skal leve glutenfrit. Vær derfor yderst opmærksom og læs varedeklarationerne nøje.

Se de hyppigste glutenholdige fødevarer i dette indlæg. 

Mælks rolle i glutenallergi og –intolerance

Lider du af glutenallergi eller – intolerance, så kan en medfølgende faktor være nedsat tolerance overfor mælk og mælkeprodukter som f.eks. yoghurt og ost. Det skyldes, at tarmslimhinden på grund af glutenallergien kan have forandret sig, således at de enzymer, der indgår i spaltningen af laktose og kasein (mælkesukker og mælkeprotein) kan have vanskeligere arbejdsvilkår.

Indtag af mælk og mælkeprodukter kan under sådanne omstændigheder forstærke symptomerne og give øget ubehag. Derfor kan det anbefales, i en periode også at udelade mælk og mælkeprodukter fra kosten. Erstat evt. med rismælk, mandelmælk, nøddemælk eller kokosmælk. Mælk, der anvendes i tilberedningen af bagværk eller middagsretter som f.eks. frikadeller eller saucer, kan uden problemer erstattes med vand.

Gluten- og mælkefri produkter

Har du ikke tid til at bage selv, så tilbyder de fleste helsekostforretninger idag glutenfrit brød eller økologisk, glutenfrit bagemix til hurtig og let brødbagning. Flere og flere helsekostforretninger har ovenikøbet eget lille bageri med friskbagt glutenfrit brød (og mælkefrit) om ikke hver dag, så et par dage om ugen. Så kan du gøre dine indkøb her og eventuelt fryse ned.

Mange ville have glæde af mindre hvede

Mange danskere, uanset glutenallergi eller -intolerance, ville kunne have gavn af mindre hvede i dagligdagen. Derfor kunne det være en god øvelse at have større opmærksomhed på, hvor mange produkter, der indeholder hvede, og eventuelt blot anvende rismel i madlavningen istedet for hvedemel, eller vand istedet for mælk. Prøv det, det er lettere end du tror.

Glutenfri bagværk – den største udfordring?

Det kræver stor opmærksomhed i dagligdagen at leve glutenfrit, men den største udfordring er for mange glutenfri brød og glutenfri kager. Mel, der anvendes i tilberedningen af daglige retter såsom frikadeller eller saucer, kan uden problemer erstattes med rismel.

Men at bage glutenfrit kræver en lidt særlig teknik, da melet du kan anvende ikke har den samme hæveevne som glutenholdigt mel. Bag f.eks. med groft rismel, majsmel (polenta), quinoamel, amaranthmel, boghvedemel (hvis det tåles) eller hirse. Jeg har selv udviklet masser af lækre glutenfri opskrifter.

Gode tips til glutenfrit bagværk

Det er allerbedst at tilberede dejen i en røremaskine eller food processor. På den måde kommer der masser af luft ind i dejen. Den skal ikke være for fast, hellere som en tyk grød, og efter hævning kan du sætte brød eller boller med ske eller med fingrene ved brug af olivenolie eller vand.

Lad dejen efterhæve kortvarigt eller endnu bedre, hvis du har hæveprogram i din ovn, og bag dem ved høj temperatur, enten 220 eller 250 grader, hvilket får brød eller boller til at hæve yderligere op. Se mere information under de enkelte opskrifter.

Vær opmærksom på, at glutenfrit brød hurtigt bliver tørt. derfor kan du med fordel fryse det ned umiddelbart efter bagning i små portionsposer. Når du så har lyst til en glutenfri bolle, så tager du den op af fryseren, stænker den med lidt vand og luner den i ovnen. Så er brødet som nybagt.

Brug for hjælp til fordøjelsen – og inspiration til et liv med glutenallergi?

“Gaven til Maven” er min seneste bog om fordøjelsen og sammenhængene mellem irritabel tarm, oppustethed, diarré og andre udfordringer i tarmsystemet og så vores indtag af korn som hvede, rug og byg.

Løsningen kan være at leve glutenfrit. Bogen er et stort passionsprojekt, der har været undervejs i flere år og som udkommer på Politikens Forlag den 7. september 2021.

Du kan købe bogen her.

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!