Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

22 apr, 2019 | Viden og Forskning

Dette indlæg er skrevet af Maria Pinderup Langbak

Maria Pinderup Langbak er speciallæge i almen medicin, og desuden akupunktør og heilpraktiker. Maria Pinderup Langbak – alias Naturlægen – har dermed en sjælden bred og nuanceret forståelse for sundhed og sygdom. Hendes ønske er at bygge bro imellem det konventionelle sundhedssystem og de mere komplementære behandlingsformer.

Hvad er hormonforstyrrende stoffer? Det spørgsmål har optaget mig i mange år. Interessen kom efter at have født to drenge, som begge havde testikler, der ved fødslen ikke var faldet ned i pungen. Det vi indenfor lægeverdenen kalder for kryptorkisme. Måske var det en tilfældighed, men mit ønske om en forklaring bragte mig på sporet af de hormonforstyrrende stoffer.

Denne artikels formål er at præsentere for dig, hvad hormonforstyrrende stoffer er. Du får et overblik over emnet og gode råd til, hvordan du kan minimere din egen eksponering for stofferne. Hermed en kort beskrivelse af henholdsvis hormoner og hormonforstyrrende stoffer:

Hvad er hormoner?
Hormoner dannes i vores kirtler og er de her små budbringere, som i kroppen sørger for at kommunikere budskaber mellem celler, hvilket sikrer korrekt finjustering og regulering i kroppens indre miljø. Hormoner er medvirkende til at styre livsvigtige mekanismer såsom vores blodsukker, blodtryk, stofskifte, menstruationscyklus og meget mere. Nogle gange er jeg tilbøjelig til at sige, at vi er vores hormoner, så meget styrer de os. Folk, der har haft problemer med hormonerne, kan helt sikkert skrive under på dette.

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?
Først og fremmest er de en gruppe af mange forskelligartede stoffer med det til fælles, at de påvirker vores hormoner.
Et stof er ifølge WHO hormonforstyrrende, når følgende kriterier er opfyldt:
• Stoffet skal have en beviselig sundhedsskadelig virkning.
• Den skadelig effekt skal være en ændring af en eller flere funktioner i hormonsystemet.
• En biologisk sammenhæng mellem stoffets påvirkning af hormonsystemet og en observeret skadelig virkning skal accepteres, som den mest sandsynlige underliggende forklaring.

Desværre er processen med at klassificere stoffer som hormonforstyrrende ret omstændelig, og ikke et rutinetiltag, før nye stoffer sendes i handlen. Ligeledes tager man heller ikke højde for cocktaileffekten ved undersøgelsen af stofferne. Udtrykket cocktaileffekt betyder, at nogle hormonforstyrrende stoffer er endnu mere potente og virkningsfulde, når de er i selskab med andre kemiske stoffer. Skadeeffekten af det enkelte stof bliver altså ganget op. I det virkelige liv udenfor laboratorier er sandheden nemlig, at vi sjældent kun påvirkes af et enkelt stof. Faktisk sker det aldrig. Derfor er det sørgeligt, at stofferne stort set kun bliver undersøgt enkeltvis.

Generelt findes der 4 typer af hormonforstyrrende stoffer:
1. Naturlige hormoner, som dannes i dyr, men som potentielt kan blive skadelig for andre arter herunder mennesket, hvis vi indtager dyret eller produkter derfra.
2. Naturlige stoffer, som dannes i planter og svampe. I denne kategori finder vi de såkaldte fytoøstrogener, der findes i høj koncentration i soja, rødkløver og hørfrø.
3. Syntetiske hormoner, der anvendes som medicin. Et klassisk eksempel er p-piller.
4. Syntetiske kemikalier fremstillet til anvendelse i industri, landbrug og i forbrugerprodukter. Denne gruppe er meget stor og undervurderet af mange. Eksempler herpå er bisphenoler, phtalater, triclosan, dioxin, forskellige pesticider, perflourerede kemikalier og perchlorater. Ja, listen er desværre meget lang.

Hvordan stofferne yder deres virkning på hormonsystemet er meget forskellig. Nogle ligner vores hormoner til forveksling, og de kan derved fremkalde de samme effekter, som kroppens egne hormoner. Andre stoffer blokerer det sted udenpå cellen – receptoren – hvor vores egne hormoner skulle virke. Atter andre stoffer gør noget helt tredje eller flere ting på en gang.

Helt overordnet kan vi inddele stoffernes effekt i 4 grupper:
1. En forstyrrelse af hormonproduktionen
2. En forstyrrelse af hormontransporten
3. Optagelse af hormonernes plads på receptorniveau
4. Påvirkning af nedbrydningen af hormoner

Når stofferne påvirker vores hormonsystem, er det klart, at det kan få konsekvenser i kroppen. Nogle af de hormoner, som i høj grad påvirkes af de hormonforstyrrende stoffer, er vores stofskifte- og kønshormoner. Hormonforstyrrende stoffer menes at spille ind i forhold til den stigende infertilitetsproblematik hos både mænd og kvinder. Samtidig kan de formentlig påvirke udviklingen af kønsorganerne hos et foster og pubertetsudviklingen hos børn. Ligeledes har der været mistanke om, at de hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til udviklingen af visse kræftformer såsom testikel- og brystkræft.

Helt overordnet er der 3 måder, hvorpå vi kan få stofferne ind i kroppen: gennem huden, munden og næsen.
1. Vores hud er fantastisk til at absorbere forskellige substanser. Desværre også dem, som kan skabe ballade i kroppen. Vi må derfor være bevidste i vores valg af plejeprodukter såsom cremer, olier, hårplejeprodukter og makeup. Det tøj, vi bruger kan ligeledes indeholde kemiske stoffer.
2. Den mad, vi spiser, kan indeholde mange hormonforstyrrende stoffer både fra selve fødevaren, fra dyrknings- og fremstillingsmetoden og fra emballagevalget.
3. Gennem næsen indånder vi mange partikler fra luften ude som inde. De hormonforstyrrende stoffer har tendens til at gemme sig godt i støvet.

Herunder finder du et eksempel på en gruppe hormonstyrrende stoffer: 
Parabener er en gruppe af syntetiske stoffer, der bruges som konserveringsmidler i diverse personlige plejeprodukter. Parabener optages derfor primært over huden. Ift. klassificeringen af et hormonforstyrrende stof er flere af parabenerne sundhedsskadelige, fordi de kan efterligne det kvindelige kønshormon østrogen det vil sige binde sig til østrogenreceptoren og stimulere til de samme aktiviteter i cellen, som østrogen udøver. Samtidig har enkelte parabener en såkaldt anti-androgen effekt (de modvirker det mandlige hormon testosteron i kroppen). Det er klart, at særligt for drengefostre og mænd er det skidt med mere kvindeligt hormon og mindre mandligt hormon. Det kan formentlig føre til en sundhedsskadelig effekt i form af nedsat sædkvalitet eller testikler, som ikke er i pungen ved fødslen.

Sådan sikrer du dig mindre kemi i hverdagen:
• Vælg økologiske eller biodynamiske råvarer
• Tilbered din mad fra bunden og husk variation
• Opbevar madrester og fødevarer i stålbeholdere, tallerkener eller glas og dæk det med genanvendeligt madpapir (fx. Wrappy)
• Undgå konventionel dåsemad
• Undgå teflon i dit køkken. Vælg gryder og pander af stål, jern eller med keramiske overflader
• Rens dit vand, eksempelvis via et porcelænsrensefilter, tilkoblet vandhanen
• Vask altid nyt tøj før brug
• Vælg økologiske cremer, shampooer og andre plejeprodukter
• Luft grundigt ud 2 gange dagligt
• Støvsug og støv af minimum 2 gange ugentlig
• Minimer brugen af kemikalier herunder maling, sprayprodukter med mere

Du kan læse mere om kemi i cremer og make up HER 
Du kan læse mere om, hvordan du undgår hormonforstyrrende kemi HER
Du kan læse mere om grønsager fyldt med hormonforstyrrende kemi HER
Du kan læse mere om farlige fluorstoffer HER

Var du tilfreds med denne artikel; Hvad er hormonforstyrrende stoffer? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Græskarkerneolie – den bedste af slagsen

Græskarkerneolie – den bedste af slagsen

Græskarkerner er næringsrige og gavnlige for både hud, hår, urinveje, prostata samt for hjerte og kredsløb. Græskarkerner indeholder en lang række mineraler og sporstoffer som jern, magnesium, mangan, kalium, calcium, kobber, fosfor, selen og zink samt de livsvigtige...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Sommer på terrassen".

Du er blevet tilmeldt!