Hvede – sundt eller usundt?

Er indtag af hvede – sundt eller usundt? Vi spiser hvede som aldrig set tidligere i verdenshistorien. Glutenholdig hvede anvendes i brød, boller, rugbrød, pizza, pasta, kiks og kager, men det blandes også i stort set alle færdigretter og i en lang række andre fødevarer. De fleste spiser således hvede hver dag, og generelt indtager vi langt mere end for blot 25 år siden. Men et er mængderne, noget andet er kvaliteten af hveden, for den har også ændret sig markant igennem årene. Spørgsmålet er derfor, om indtag af store mængder hvede er sundt eller usundt?

Flere og flere danskere oplever, at de får det bedre ved at spise mindre gluten. De føler sig mindre oppustede, får en bedre fordøjelse, og føler sig generelt bedre tilpas. Salget af glutenfri fødevarer boomer, men det kan måske være en god ide for os alle sammen i højere grad at skelne imellem reaktioner på gluten og så reaktioner på hvede. Reaktionerne kan ligne hinanden, men selve årsagerne er vidt forskellige. Det kan have stor indflydelse på din dagligdag, at kende til selve baggrunden for eventuelle symptomer, og dermed få fundet den primære årsag.

Hvede er den kornart, der har det højeste indhold af gluten. Skyldes dine symptomer således, at du ikke nedbryder glutenproteinerne effektivt, så er det gluten, som du skal undgå i din mad. Det kan din læge hjælpe dig med at afdække. Skyldes det derimod et højt hvedeindtag, så skal du vide, at mange af symptomerne er de samme, som man ser ved glutenallergi, men det behøver slet nødvendigvis at være allergi, der forårsager dine symptomer. Det kan derfor være vanskeligere at få konstateret, idet du givetvis også tester negativt på gluten. Derfor er en periode med afholdenhed fra indtag af hvede i et par måneder den bedste metode til at afdække, om det er et højt hvedeindtag, der fremkalder dine symptomer. Når du efter en periode igen indtager hvede, så vil symptomerne vende tilbage, såfremt det er hvede, som du reagerer på. På denne enkle måde kan årsagen ofte afdækkes.

Det er ikke altid allergiske reaktioner, der er tale om. Reaktioner på hvede kan nemlig også skyldes:

• Glyphosat, aktivstoffet i Roundup. Indtag af konventionel hvede betyder også indtag af stoffet glyphosat, idet konventionel hvede sprøjtes med Roundup. Der sprøjtes også ofte umiddelbart før hveden høstes, fordi Roundup får hveden til at rejse sig, og dermed kan udbyttet fra høsten øges. Det er dog ud fra et sundhedsperspektiv særdeles uheldigt, idet rester af glyphosat blandt andet kan ødelægge din tarmflora og dermed kompromittere ikke blot din fordøjelse men også din sundhed generelt. For at illustrere, hvor farligt glyphosat er, så kan det oplyses, at et nævningeting i den amerikanske delstat Californien i august 2018 har beordret virksomheden Monsanto til at betale en mand en erstatning på 289 millioner dollar (knap 1,9 milliarder kroner) fordi de mener, at Roundup er ansvarlig for hans terminale kræftsygdom. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Dewayne Johnson, der arbejdede som skadedyrsbekæmper i et skoledistrikt i San Francisco, havde lagt sag an mod den multinationale kemivirksomhed, fordi han mente, at ukrudtsmidlet Roundup, som Monsanto fremstiller, havde givet ham kræft. Han fik medhold i sagen.
• Lektiner. Hvede indeholder lektiner, der er ufordøjelige proteinstoffer. Indtag af lektiner har vist sig at kunne forårsage en bred vifte af helbredsmæssige udfordringer. De reagerer ikke på fordøjelsesenzymerne, som andre fødevarer gør, de er således ufordøjelige og kan derfor irritere tarmslimhinden, ligesom indtag af lektiner kan påvirke kroppens øvrige celler negativt. Lektiner nedbrydes delvist ved opvarmning.
• Glutamat findes i store mængder i proteinforbindelserne i gluten (hvede, rug og byg) og i kasein (komælk). Glutamat er et signalstof, som vi naturligt danner i hjernen, og det aktiverer en lang række funktioner i nervesystemet. Men vi spiser også glutamat, fordi det tilsættes vores fødevarer i stor stil under navnet “det tredje krydderi” (mononatriumglutamat).  Det forstærker smagen i maden. Et højt indtag kan skabe forstyrrelser og reaktioner, og det er særdeles underkendt, at vi via vores indtag af glutenholdige fødevarer og mælkeprodukter indtager glutamat, der kan påvirke vores hjerner og nervesystem negativt.

Hvede er vanskeligt fordøjeligt, og et højt indtag kan i sig selv skabe fordøjelsesmæssige udfordringer, oppustethed, udslet, acne og meget mere. I kombination med ovenstående faktorer kan det derfor for de fleste af os betale sig at nedtone vores indtag af hvede, i særlig grad konventionel hvede. Reagerer du negativt på hvede, så er det bedst at reducere indtaget eller at afholde sig helt fra at spise hvede og produkter, der indeholder hvede. Du kan uden problemer erstatte konventionel hvedemel i madlavningen med økologisk, men nedton indtaget. Du kan også vælge at spise eller bage glutenfrit og istedet anvende økologisk. groft rismel, boghvedemel eller hirsemel.

På spørgsmålet om hvede er sundt eller usundt kan derfor siges, at tolererer du hvede og gluten, så vær kvalitetsbevidst og lad være med at overdrive dit indtag af hvede. Vælger du at nedtone dit indtag af hvede, så prioriter de økologiske, stenkværnede meltyper samt surdejsbrød bagt heraf. Det er produkter, som de fleste tolererer bedre, og de er helt uden glyphosat og andre sprøjterester. Økologiske surdejsbrød er ofte lettere at fordøje, idet en del af proteinstofferne nedbrydes i denne proces, hvilket giver surdejsbrød, bagt af godt økologisk og stenkværnet mel en sundhedsmæssig fordel i forhold til konventionelt gærhævet brød.

Du kan læse mere om hvede HER
Du kan læse mere om, hvordan glyphosat kan gøre dig syg HER
Du kan læse mere om, hvorfor surdejshævet fuldkornsbrød er sundere HER
Du kan læse mere om glutenallergi HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.