Hvem kender sandheden om sundhed?

Aldrig før har vi haft så mange muligheder for selv at søge viden om vores sundhed; på nettet, i bøger, hos os selv ved at mærke efter, hos gode venner og familie eller ved lægen. Hvem mon bedst kender sandheden om sundhed?

Der var engang, hvor vi allesammen opsøgte vores praktiserende læge, hvis vi var syge. Familielægen kendte vores historie og rådgav ofte ud fra de medicinske lægebøger, men også ofte ud fra sund fornuft. I dag kan vi finde viden om sundhed overalt. Vi er godt hjulpet på vej af internettet, der bugner af mere eller mindre velunderbygget viden. Adjunkt Anna Schneider-Kamp fra Syddansk Universitet i Odense har skrevet om emnet, og mener, at denne udvikling både har sine gode og dårlige sider. Kan det mon i sidste ende skade mere, end gavne, at vi har så let adgang til alle disse informationer?

Der er flere fordele ved, at vi selv kan orientere os bredt om vores sundhed. For det første giver muligheden for at søge viden os en tilfredshedsfølelse; vi kan selv gøre noget. En faktor der ofte glemmes i det etablerede system, hvor det handler om at behandle. Men hos mange giver følelsen af selv at kunne handle en stor tilfredsstillelse, og dette element kan være en overordentlig væsentlig faktor, hvis vi er syge. Når vi søger viden forskellige steder, får vi også muligheden for at danne os et mere nuanceret billede, og vi klæder samtidig os selv på til at kunne stille relevante spørgsmål, når og hvis vi tager kontakt til det etablerede sundhedssystem. For nogle vil især online sundhedsfællesskaber kunne tilbyde et socialt fællesskab og måske endda også en opmærksomhed, omsorg og anerkendelse, som vi ikke altid finder i det traditionelle sundhedssystem.

Men der er også farer. Komplementære tiltag stiller krav til os hver især om at tage ansvar og ikke mindst om at vurdere, om vi mener, at det pågældende råd er tilstrækkeligt velunderbygget. Alternativt at sætte sig i stand til at spørge ind til disse ting, før en eventuel behandling igangsættes. Men det kræver selvfølgelig, at lægen er velorienteret, også om komplementære behandlingsformer.

Ikke alt, der findes på nettet, er baseret på velunderbygget viden og forskningsbaserede fakta. Vores opfattelse og holdning til mulighederne afhænger af, hvem vi er hver især, for vi er vidt forskellige. Uhåndgribelige elementer som følelser, opfattelse af identitet og tro kan spille afgørende ind.

Vi passer ikke allesammen ned i firkantede, medicinske protokoller. På den anden side, så har vi virkelig mange dygtige læger, som er i stand til at hjælpe os. Udfordringen er, at der er blevet skabt to fronter som et enten eller. I princippet burde såvel medicinske som komplementære redskaber kunne gå hånd i hånd. Hvem kender egentlig sandheden om sundhed?

Er det rimeligt, at vi som borgere selv skal kunne navigere i denne komplekse overflod af viden og sortere i, hvad der er rigtigt og forkert? Det mener Anna Schneider-Kamp ikke. Hendes budskab er snarere, at vores læger, både dem i almen praksis og dem på landets hospitaler, må anerkende vores forskellighed og rumme, at vores opfattelse af egen sundhed kan være af en anden og mere kringlet og broget karakter end lægernes. Den viden, mange af os godtager som fakta, behøver ikke længere være blåstemplet fra officiel side for at vinde indpas i befolkningen. Anerkendes dette ikke i det etablerede system, så risikerer vi ifølge adjunkten at grave grøfterne endnu dybere med potentielt katastrofale følger for vores alle sammens sundhed til følge. Et eksempel herpå er betydningen af den mad vi spiser for vores sundhed, samt om nødvendigheden af tilskud af vitaminer og mineraler. Den pandemi vi står i nu viser med stor tydelighed, at disse elementer er alt andet end ligegyldige. Noget som mange læger desværre har påstået i adskillige år.

Vi må derfor stille krav til landets læger om at søge indblik i komplementære sundhedsfora og deres rolle for den generelle forståelse af sundhed. Ved at gøre dette, vil det etablerede system formodentligt også kunne tilegne sig en bedre forståelse for den enkelte patient. Og den komplementære viden, vil også kunne gavne lægestanden. Ofte er det nemlig sådan, at vi vælger vores egen vej til sundhed, ud fra det, vi synes, der passer til os hver især, til vores identitet og livsstil, fremfor hvad der er videnskabeligt dokumenteret; en mekanisme, der kan være ekstrem magtfuld. Ved at tage højde for, at dette overhovedet er en faktor, vil de etablerede videnskilder formodentligt vinde mere lydhørhed og i højere grad selv blive i stand til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient under hensyntagen til de kontekster, vi hver især lever i.

Hvem kender sandheden om sundhed? Svaret er, at det gør ingen, udover dig selv. Skulle du møde en, der påstår at kende sandheden om sundhed, så løb ligeså stærkt, som du kan. For vi er hver især dybt forskellige, og der ER ikke nogen facitliste, der omfatter alle. Vi må og skal derfor tage ansvar hver især og udstikke den vej, vi føler er rigtig for os. Godt hjulpet på vej af velunderbygget viden, forstås. Alt godt på din vej.

Her kan du læse artiklen Din vigtige Tarmbiota
Her kan du læse artiklen Spis grønt og økologisk 

Var du tilfreds med denne artikel om Hvem kender sandheden om sundhed? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.