Hvidløg er havens penicillin. Derfor er det også lige nu, i den kolde og mørke tid, at vi kan få optimal gavn af hvidløgs mange sygdomsforebyggende egenskaber. Hvidløg betegnes som en krydderurt og er samtidig en flerårig løgplante. Den er næringsrig, kraftfuld og stærk og kaldes også for havens penicillin. Hvidløg blomstrer i juli og august med smukke hvidviolette skærmblomster, og løgene er sammensat af stærktsmagende fed, som pilles og anvendes i madlavningen.
Udover at tilføre maden smag og karakter kan hvidløg også anvendes som lægeplante. Hvidløg har en dokumenteret forebyggende effekt mod blodpropper og for højt kolesterol, de virker desuden blodsukkerregulerende, antiinflammatorisk og antibiotisk. Hvidløg styrker tillige immunforsvaret og kan forebygge infektioner, forkølelse og snue. Du kan sågar bruge hvidløg som effektiv ormekur, mod svamp og parasitter og meget, meget mere.
Ønsker du at modvirke forkølelser eller infektioner, så kan du med fordel tage hvidløg forebyggende. Hvidløgste er suverænt. Du tager blot to til fire fed hvidløg, skåret i mindre stykker sammen med lidt frisk ingefær og hælder kogende vand over. Lad det trække et par minutter og suppler eventuelt med friske citronskiver og Manuka honning, så bliver såvel smag som effekt bedre. Ofte skal der dog højere doser til effektivt at forebygge infektioner, derfor kan det ofte være en fordel vinteren igennem at tage et koncentrat af hvidløg som kosttilskud.
Det kan også være en god ide altid at have friske hvidløg i huset og anvende dem med rund hånd i maden.
Det kan betale sig at tilsætte hvidløgene til maden til allersidst, for således at bevare flest muligt af hvidløgs sundhedsfremmende effekter. De ødelægges nemlig af opvarmning. Det kan medføre en såkaldt “hvidløgsånde” at indtage store mængder hvidløg hver dag. Den kan effektivt forebygges ved samtidigt at spise en masser frisk persille.
Husk altid at anvende økologiske hvidløg, så undgår du unødig kemi.
Du kan læse mere om antiinflammatoriske tiltag HER
Du kan læse mere om Manuka honning HER
Du kan finde opskriften på bagte hvidløg HER
Du kan finde opskriften på tomattærte med ramsløg eller hvidløg HER
Kunne du lide denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.