Hvornår er man midaldrende og hvornår er man gammel?

Hvornår er man egentlig midaldrende og gammel? Vi danskere lever længere og længere, og derfor kan det give god mening at pudse begrebet ”gammel” af. Men samtidig kan vi med stor fordel også sætte øget fokus på selve kvaliteten af vores leveår. Det kan du læse meget mere om i bogen 7 veje til et langt liv.

Hvornår er man midaldrende?

Der er ikke et entydigt svar på dét at blive midaldrende. Nogle vil sige, at “midalderen” starter i 40’erne, og andre vil måske sige først i 60’erne.

For kvinder kunne det give mening at sige, at man er midaldrende, når overgangsalderen starter – i gennemsnit som 52-årig. Her stopper vi kvinders reproduktionsevne, og det påvirker både fysisk og mentalt. For mænd kunne man måske anvende begrebet midtvejskrise, som gennemsnitligt opstår blandt 44-årige mænd, at netop her på dette tidspunkt er man midaldrende.

I sidste ende kan man argumentere for, at det at være midaldrende måske er mere en både fysisk og mental følelse, end blot et simpelt tal.

Hvornår er man hhv. gammel og ældre?

På samme måde er der ikke en entydig definition på, hvornår man kan betegnes som gammel eller ældre. WHO definerer 65-årige som ”ældre” og 80-årige som gamle.  FN arbejder med en international grænse på 65 år for begge betegnelser.

I Japan diskuterer man, om denne “ældre” grænse bør sættes op til 75 år, for i Japan har man en anden tilgang til og respekt for alderdommen og den erfaring, der følger med, end vi har i Danmark.

Men hvad er det i virkeligheden, der kendetegner det at blive midaldrende – ældre? Er det blot et tal? Eller handler det hele i virkeligheden ikke om, hvordan vi har det?

Lad os se på livskvaliteten i stedet for tallet

I mine øjne giver det ikke så meget mening blot at definere alder som et tal. For et tal er fakta og kan i virkeligheden jo slet ikke diskuteres. Langt mere interessant er det at se på kvaliteten af vores liv og helbred. Er vi sunde og raske? Lykkelige? I stand til at klare os selv?

Faktum er, at vi bliver ældre og ældre. Heldigvis ser det også ud til, at både det mentale og fysiske helbred følger med. At blive ældre skal jo helst ikke betyde, at vi blot får flere år, hvor vi føler os kørt ud på livets sidespor og muligvis oplever os selv som en belastning, men i stedet at vi får flere år med et godt helbred, livskvalitet og glæde, og hvor vi er i stand til at tage vare på os selv.

Derfor synes jeg også, at vi i langt højere grad, end det sker i dag, skal sætte fokus på, hvordan vi får ikke bare et langt liv, men også et godt, langt liv. For selvom aldring er en livsbetingelse, så har vi gode muligheder for både at forsinke processen, forebygge sygdomme og forbedre vores generelle velbefindende, selv når vi har passeret både ”ældre” og ”gammel.”

Skru på aldersknapperne og få kontrol over det at blive ældre

Det er en af grundene til, at jeg har skrevet bogen ”7 veje til et langt liv – få det bedste ud af dine gener,” hvori du blandt andet kan læse om de syv aldersknapper og om begrebet epigenetik, der kort fortalt er en del af din arvemasse, som er dynamisk, og som du selv kan påvirke gennem din livsstil.

Studier med tvillinger tyder på, at antallet af leveår for cirka 75 procent af befolkningens vedkommende afgøres af netop livsstil. Og den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at begynde. Selv når du har passeret de 70 år, har du mulighed for at reducere risikoen for tidlig død med helt op til 50 % blot ved at ændre vaner. Det er da en gevinst, der er til at tage at føle på!

Kort fortalt er der syv aldersknapper, som du kan skrue på: Sund mad, bevægelse, kroppens energifabrikker, relationer, faste, søvn og stress. Skruer du den rigtige vej, kan du påvirke miljøet i og omkring dine gener i en positiv retning og opnå følgende: holde potentielle, arvelige sygdomme i ave, dæmpe inflammation i kroppen og dermed reducere risikoen for en virkelig lang række sygdomme, stabilisere dit blodsukker, få mere energi, pleje dine celler og tarmmikrober, som har så stor betydning for dit immunforsvar; og i sidste ende forlænge dit liv i både kvantitet og kvalitet.

Lad os tale om, hvad det vil sige at være ældre

Jeg synes, det vil være dejligt med en debat om alder, der forhåbentligt kan åbne vores øjne for, at der er masser af ressourcer hos den del af befolkningen, der har passeret de 65. Og at alder ikke er et spørgsmål om tal, men om livskvalitet, og her kan der gøres så uendeligt meget mere, end vi oplever i dag.

Regeringen og sundhedsvæsenet kan med fordel fokusere mere på forebyggende tiltag, ved eksempelvis at gøre det lettere og billigere at spise sundt og at træne. Og alle os, der bor i dette dejlige land, kan påtage os ansvaret for en sund levevis. så vi selv kan få gavn af al den nye viden, og forhåbentligt et længere liv i sundhed og glæde.

Ny bog – 7 veje til et langt liv

Her kan du købe min bog 7 veje til et langt liv
Her kan du læse mere om min nye bog 7 veje til et langt liv
Her kan du læse mere om Hvad er epigenetik?
Du kan læse mere om, hvordan Aldringen kan bremses med kosttilskud 

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel om Hvornår er man midaldrende og hvornår er man gammel?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.