Kan bitre gulerødder beskytte mod kræft?

5 feb, 2023 | Viden og Forskning

Danske forskere har fundet bevis for, at gulerødder med et højt indhold af bitterstofferne falcarinol og falcarindiol, kan forebygge kræft hos rotter. Der er positive forventninger til, at de to bitterstoffer i gulerødder også kan beskytte mod kræft hos mennesker.

Det er efterhånden veldokumenteret, at en kost fyldt med grøntsager kan beskytte os mod udviklingen af en lang række velfærdssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Der forskes dog til stadighed i at forstå sammenhængene mellem kost og sundhed helt til bunds.

For eksempel viste en befolkningsundersøgelse for 25 år siden, at dem, der spiste mange gulerødder, havde en mindre risiko for at udvikle tarmkræft. Siden har forskerne arbejdet på at finde ud af, hvorfor det forholdt sig sådan, og alle pile peger i dag i retning af, at særligt to bitterstoffer i fællesskab har en positiv indvirkning på bekæmpelsen af sygdomme i kroppen.

De to bitterstoffer hedder falcarinol og falcarindiol, og de findes i bitre gulerodssorter. Når de begge er til stede, ser de ud til at kunne aktivere processer i kroppen, der beskytter os mod kræft og type 2-diabetes. Forsøg med rotter har vist, at tilstedeværelsen af de to bitterstoffer kunne reducere forekomsten af tarmkræft med op til 80 %, og at bitterstofferne ikke alene besidder en forebyggende effekt, men også kan hæmme væksten af eksisterende tumorer. Forskerne er i gang med at undersøge, om en lignende effekt ses hos mennesker. Forventningen er, at man ikke når helt op på samme succesrate som hos rotterne, men at man vil kunne se en reduktion i forekomsten af tarmkræft på 20 – 30%.

I gulerødder fungerer falcarinol og falcarindiol som naturlige pesticider, der beskytter mod insekter og svampeangreb. Formodningen er, at de hos mennesker kan styrke immunforsvaret og i en eller anden grad beskytte os mod hjertekarsygdomme, kræft og type 2-diabetes. Tilsyneladende skal både falcarinol og falcarindiol være til stede, for at den kræfthæmmende effekt er stor nok til at have betydning. Desværre er de fleste bitterstoffer efterhånden avlet ud af de danske gulerodssorter, fordi danskerne foretrækker den søde fremfor den bitre smag, men måske kan de genintroduceres, når resultaterne af de igangværende forsøg publiceres.

Falcarinol kobler sig til andre proteiner og skaber dermed et helt nyt protein, som kroppen ikke kan genkende. Dette aktiverer vores immunforsvar og øger antallet af hvide blodlegemer i kroppen. Processen kan hjælpe kroppen med at nedkæmpe kræftceller. Falcarindiol, som findes i gulerodens skræl, kan tilsyneladende reducere aktiviteten i de såkaldte COX-enzymer, som øger inflammation og celledeling, og som kan hæmme den naturlige celledød, som sikrer, at gamle eller syge celler i kroppen bliver erstattet af nye, sunde celler. Alle tre faktorer spiller en rolle i udviklingen af kræftsygdomme.

Man har indtil nu ikke observeret bivirkninger hos mennesker, som spiser mange falcarinol- og falacrindiolrige grøntsager, og det giver håb for, at den kommende forskning kan lede os til et kræftforebyggende stof uden alvorlige bivirkninger.
Falcarinol og falcarindiol findes desuden i persillerod, pastinak, bladselleri, dild, persille og ginseng. Sørg dog for at vælge de økologiske grøntsager og krydderurter, da de indeholder flere næringsstoffer end de konventionelle.

Reference: Eva Christensen Arnspang, Lars Porskjær Christensen et al; ”Dietary Polyacetylenic Oxylipins Falcarinol and Falcarindiol Prevent Inflammation and Colorectal Neoplastic Transformation: A Mechanistic and Dose-Response Study in A Rat Model”; Nutrients 2019, 11(9), 2223; https://doi.org/10.3390/nu11092223

Her kan du finde opskriften på en delikat og cremet gulerodssmoothie 
Her kan du finde opskriften på gulerodspostej 
Her kan du finde opskriften på gulerodsbøffer 
Her kan du læse mere om Broccolis og kræft – Inspiration til sund mad med broccoli
Du kan også læse mere om Antiinflammatorisk levevis mod inflammatoriske sygdomme

Var du tilfreds med denne artikel Kan bitre gulerødder beskytte os mod kræft? Så må du gerne klikke “kan godt lide” under opskriften. Tilmeld dig også mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tarmmikrobiomet – nøglen til dit liv i sundhed

Tarmmikrobiomet – nøglen til dit liv i sundhed

Vores forståelse for tarmmikrobiomets sundhedsmæssige betydning er stærkt stigende i disse år, ikke mindst takket være professor Oluf Borbye Pedersens imponerende forskningsresultater. Vi ved i dag, at blot små ændringer i sammensætningen af tarmens mikrober vil kunne...

Frikadellen – stolthed eller skændsel?

Frikadellen – stolthed eller skændsel?

Den danske svinekøds-frikadelle har igennem generationer stolt tronet på de danske middagsborde, og den kan vel nærmest betegnes som en klassiker. Men måske er det på tide, at vi fjerner det nostalgiske slør, der hviler over den lille klump svinekød stegt i fedt? For...

Det svære valg ved køledisken

Det svære valg ved køledisken

Der er mange valg at tage foran køledisken og også mange skjulte dilemmaer Det handler ikke bare om, hvilken ret, der skal på bordet, men også om klimavalg og dyrevelfærd. Og det er ikke nemme valg, påpeger forskerne. For desværre står vi overfor et dilemma, som mange...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.