
Kolesterol skandalen?
Kolesterol skandalen? Dette er en historie fra det virkelige liv. Den handler om såkaldt evidensbaseret forskning, der fremlægges som værende baseret på et solidt videnskabeligt grundlag, men som viser sig at være misvisende, muligvis endda bestilt arbejde. Skandalen i forbindelse med evidensbaseret forskning indenfor kolesterolsænkende medicin, kan ligge i tolkningen og den statistiske anvendelse af disse studier, men måske også i nogle tilfælde i manglende uvildighed fra lægernes og forskernes side.
Resultater fra kliniske forsøg kan angives som en procentsats – for eksempel som en relativ gevinst eller risiko eller en absolut gevinst eller risiko. Den relative procentsats er et udtryk for udfaldet i behandlingsgruppen divideret med samme risiko i kontrolgruppen. Lad os antage, at risikoen for at dø af brystkræft rammer 2 ud af 1000 kvinder. En given behandling sænker den risiko, så kun 1 ud af 1000 kvinder dør. Her vil den relative gevinst ved denne behandlingsform kunne præsenteres som 50%, hvorimod den absolutte gevinst fremkommer ved at tage gevinsten i kontrolgruppen minus gevinsten i forsøgsgruppen, i dette tilfælde 0,2% minus 0,1% = 0,1%. Altså en ganske væsentlig forskel, der hvis du informeres om den, muligvis kan være afgørende for, om du vil tage imod behandlingen eller ej.
I det første Woscops studie blev konklusionen, at antallet af deltagere der døde efter fem år, var 22% lavere blandt de, der var i behandling med statiner, sammenlignet med dem, der ikke indtog medicinen. Dette studie har fået megen omtale, og slog ligesom fast allerede i overskriften, at kolesterolsænkende medicin kunne have en signifikant livsforlængende effekt for raske mænd med høje kolesteroltal. Beregner man derimod de absolutte gevinster ved indtag af denne type kolesterolsænkende medicin i studiet, så ser man ved at tage differencen imellem kontrolgruppe og behandlingsgruppe (4,1-3,2) en gevinst i absolutte værdier på 0,9%. Dette resultat var ikke engang statistisk signifikant, men blev altså fremlagt som en gevinst ved indtag af medicinen på 22%.
I anden del af Woscops studiet, der samlede op på deltagernes status efter 20 år, lyder overskriften på opsamlingsstudiet, at behandling med kolesterolsænkende medicin havde givet robuste resultater, der beviste fordelene ved at sænke LDL-kolesteroltallene, blandt raske mænd med høje LDL-kolesteroltal. Resultaterne af undersøgelsen viste nemlig iflg. forskerne en 28% reduktion i dødelighed. Den absolutte gevinst lå på kun få procentpoint. Desuden fremgår det ikke klart, hvor mange af deltagerne, der egentlig stadig tog medicinen på opfølgningstidspunktet. Mange var nemlig stoppet på grund af bivirkninger. Så resultaterne forekommer ikke umiddelbart robuste, og slet ikke solide nok til at drage konklusioner, der udtrykker en gevinst på 28%. Desværre gik netop disse konklusioner verden rundt og trak overskrifter som i The Times; “Statins Cut Heart Deaths with 28%” samt i Daily Mail; “Statins DO work”. Det tangerer efter min mening manipulation.
Dette seneste Woscops studie er netop blevet skarpt kritiseret i blandt andet British Medical Journal for bias. Det anføres bl.a. i artiklen: “Kritikken af ovennævnte studie er relevant, idet en nylig systematisk gennemgang af 19 kohortestudier fandt en invers forbindelse mellem årsagdødelighed og LDL-kolesterol hos 92% af deltagerne. I den største undersøgelse levede de deltagere med det højeste LDL-kolesterol længere end de, der indtog statiner. En mulig forklaring er den mindre kendte, men solidt dokumenterede kendsgerning, at LDL-cholesterol deltager i immunsystemets reaktioner” (AHO: og dermed i beskyttelsen af os).
Alle disse forhold har læge Uffe Ravnskov studeret, regnet på og skrevet om igennem mange år. Han er en stor inspirationskilde, og han ved rigtig meget om netop denne problematik. Jeg tillader mig derfor her, at henvise til hans store arbejde og hjemmeside. I kan finde links nederst.
Dansk forskning er ikke i tilstrækkelig grad uvildig, nogle mener oven i købet, at den er til salg for højestbydende. Det kan du læse mere om i professor emeritus Heine Andersens artikel I Altinget, hvori han peger på adskillige, nylige og efter hans vurdering betænkelige, forskningsprojekter, bestilt og betalt af blandt andet Landbrug & Fødevarer samt af Bæredygtigt landbrug med mere. Du kan læse hele artiklen via linket herunder.
Det faktum, at vi i Danmark praktiserer så ringe grad af uvildig forskning, er forhold som medicinalindustrien, fødevarevirksomheder og interesseorganisationer etc. for mig at se nyder godt af. Taberne er alle os godtroende danskere, der stoler på udtrykket; evidensbaseret. I øvrigt noget vi opfordres til at gøre – særligt af formænd og direktører for store fødevare- og medicinalvirksomheder samt deres interesseorganisationer, men også af landets politikere.
Set i lyset af ovennævnte eksempler kan det ikke undre, at vi danskere er blevet mere skeptiske. Muligvis er disse forhold medvirkende til det autoritetsopgør, som vi oplever for øjeblikket. Vi stoler i mindre grad på myndigheders, styrelsers og andre autoriteters udtalelser. Men det kræver også en høj grad af troværdighed og ordentlighed at opnå folkets tillid. Jeg er af den opfattelse, at vi som skatteborgere i Danmark, må kunne forvente, at vores myndigheder, læger og politikere er uvildige og tjener danske borgeres interesser uafhængigt af industrielle, monetære interesser.
For mig at se, må det rigtige i denne sammenhæng derfor være, at indføre en lovgivning, der begrænser den industrielt betalt forskning og opmuntrer til mere uvildig forskning. Der skal være klarhed og gennemsigtighed, og alle resultater og samarbejder skal selvfølgelig offentliggøres med fuldt detaljeret beskrivelse af resultater, eventuel financiering samt andre monetære engagementer.
Denne uvildige forskning måtte noget så gerne tage afsæt i forebyggelse med anbefalinger til naturlige, forebyggende tiltag samt have generelt fokus på optimering af danskernes sundhed. Det kræver selvsagt en pulje penge, men de er godt afsat, for disse forhold er overordentlig vigtige ikke alene for vores sundhed og stigende udgifter til sundhedsvæsenet, men også for vores tillid til sundhedssystemet og til evidensbaserede forskningsresultater. Ja, det må vel nærmest betegnes som et folkekrav, for troværdige og fyldestgørende informationer er forudsætningen og selve grundlaget for, at vi som borgere sættes i stand til at træffe de for os hver især bedste beslutninger.
Woscops 2. Studie 2014
http://circ.ahajournals.org/content/early/2017/09/08/CIRCULATIONAHA.117.027966.short
Du kan læse min omtale af Uffe Ravnskovs bog HER
Du kan læse Professor Heine Andersens artikel om forskning HER
Du kan læse mere om min bog Kolesterolkogebogen HER