Kolesterolsænkende medicin kan gøre dig syg

28 mar, 2020 | Viden og Forskning

Kolesterolsænkende medicin kan potentielt føre til sygdom. Forskningsresultater viser, at indtag af kolesterolsænkende statiner kan gøre dig syg og potentielt øge risikoen for udvikling af type II diabetes. Kvinder er mere udsatte end mænd for bivirkninger fra indtag af statiner. Faktisk viser forskning at ældre kvinder med et højt kolesteroltal lever længere end kvinder med et lavt, og andre studier viser, at den totale dødelighed er højest blandt ældre mænd og kvinder, der har lave kolesteroltal.

Det er den engelske læge og forsker Dr. Kailash Chand, der er næstformand for British Medical Association, der for et par år siden fremlagde dokumentation for, at mennesker, der tager kolesterolsænkende medicin, ser ud til at have en øget risiko for udvikling af type II diabetes – risikoen er hele 46% højere i forhold til de, der ikke indtager statiner, jf. Dr. Chand. Han oplyser også, at risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom senere i livet også er højere blandt dem, der tager statiner. Dette sidstnævnte er der dog ikke forskningsmæssig enighed om.

Dr. Kailash Chand opfordrer til, at den omfattende anvendelse af kolesterolsænkende lægemidler, tages op til revision. Han udtaler: ”Risikoen for bivirkninger af disse lægemidler er langt større end de potentielle fordele, og det er på høje tid, at udskrivningen af disse lægemidler bliver begrænset blandt mennesker i lavrisiko gruppen”.

Dr. Kailash Chand har publiceret forskningsresultater, hvor 16,000 deltagere blev fulgt i mere end 20 år. Resultaterne viste, at kolesterol har afgørende betydning for beskyttelsen af hjerne- og nervevæv. De deltagere i Dr. Chand’s studie, der indtog kolesterolsænkende statiner havde øget forekomst af blandt andet Parkinsons sygdom. Andre undersøgelser har vist en sammenhæng imellem indtag af kolesterolsænkende lægemidler og potentielt invaliderende bivirkninger, herunder hukommelsesbesvær, men især type II diabetes, træthed og muskelsmerter er fremherskende bivirkninger.

Det er et uafviseligt faktum, at kolesterol er et livsvigtigt fedtstof for os mennesker. Det agerer som byggestillads for dannelsen af kønshormoner og D vitamin og som transportmekanisme for livsvigtige fedtsyrer. Blandt andet. Meget tyder på, at kolesterol også beskytter os mod infektioner, tab af hjernevæv og anden sygdom. Måske er det på tide at stoppe kolesterolhysteriet, reducere udskrivningen af kolesterolsænkende lægemidler og i stedet se på mad og livsstil som veje til større kropslig balance. De fleste kan via ændringer i mad, motion og øvrig livsstil, forholdsvist hurtigt balancere kolesteroltallene, de fleste indenfor få måneder. Det kan du læse mere om via linket herunder.

Ønsker du at sænke dit kolesterol eller hører du til de få promille af befolkningen, der lider arveligt forhøjet kolesterol, så kan det for sidstnævnte være nødvendigt at tage kolesterolsænkende medicin, men du kan med fordel kombinere det med mad- og livsstilsændringer. Det er altid en god ide at tale med din læge om det, og du kan læse mere om, hvordan du gør HER

Desværre udskrives kolesterolsænkende medicin i stigende omfang, også herhjemme, til trods for internationale råd om at reducere udskrivningen af statiner (NICE).

Her kan du læse om Kolesterolskandalen
Du kan læse mere her om Kolesterol i balance
Her kan du læse om Højt kolesterol behøver ikke nødvendigvis være dårligt
Du kan læse mere her om Ekstrakt af røde ris

Reference: Huang X, Alonso A, Guo X, Umbach DM, Lichtenstein ML, Ballantyne CM, Mailman RB, Mosley TH, Chen H.; “Statins, plasma cholesterol, and risk of Parkinson’s disease: a prospective study”; Mov Disord. 2015 Apr;30(4):552-9. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25639598  

Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!