Kommende forældre i urimeligt dilemma

Sundhedsstyrelsens konklusioner om, at gravide og ammende kvinder ikke bør være utrygge på deres børns vegne, selvom de har været udsat for PFAS, har vist sig at efterlade kommende forældre i et helt urimeligt dilemma.

I februar udgav Sundhedsstyrelsen en pjece, hvoraf det fremgik, at kvinder trygt kunne blive gravide og amme deres børn, selvom de havde været udsat for en høj eksponering af PFAS – en samlet betegnelse for en lang række af miljøfarlige, flourholdige og ikke-nedbrydelige stoffer, der potentielt kan påvirke vores hormonsystemer og immunforsvar, øge risikoen for forhøjet blodtryk og visse former for kræft samt skade fostre og vores fertilitet.

I pjecen anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at kvinder ammer i 4-6 måneder, også selvom de har været udsat for høje koncentrationer af PFAS. Konklusionen er desværre bare ikke – ifølge en række fremtrædende forskere – retvisende. Flere af de eksperter, som har rådgivet Sundhedsstyrelsen, advarer derimod mod amning og graviditet, hvis kommende mødre har været eksponeret for PFAS stoffer. Sandheden er nemlig, at ingen endnu har et overblik over, hvor alvorlige helbredseffekterne af de giftige flourstoffer er, og derfor kan der heller ikke konkluderes, som Sundhedsstyrelsen gør.

Det kan undre, at man fra officiel side vælger at nedtone eksperternes bekymringer omkring PFAS, fremfor at tage kommende forældre i hånden med anbefalinger, givet på et oplyst grundlag.

Der er som sagt meget, vi endnu ikke ved om PFAS. Men vi ved dog dette: At PFAS overføres fra mødre til fostre, samt at det senere videregives med modermælken, når vi ammer. Vi ved også, at flourstofferne ophobes i barnets vitale organer, og at dette er særligt problematisk hos børn, fordi deres optag er højere end voksnes på grund af deres lavere kropsvægt. Hertil kommer, at børn er særligt udsatte, fordi deres kroppe endnu ikke er færdigudviklede. Fra forskningen ved vi også, at børn udsat for PFAS er i risiko for at udvikle flere smitsomme sygdomme, ligesom de også har en større risiko for kroniske lidelser som type 2-diabetes og fedme. Og endelig ved vi, at kommende generationer dermed allerede er på et højere niveau af PFAS i blodet end nulevende generationer.

Mon ikke det her er på sin plads med med en klar og tydelig information om de risici, som nogle af verdens førende eksperter påpeger, der er ved PFAS stofferne?  I mine øjne er der tale om et svigt, når man på denne måde vælger at undlade at informere unge mennesker, som overvejer at stifte familie. Vi bør alle have mulighed for at tage et valg på et oplyst og fagligt velfunderet grundlag.

Man kan uværgerligt få den uhyggelige tanke, at sundhedsmyndighederne forsøger at dysse alvoren omkring PFAS-stofferne ned. Og man kan da kun blive bekymret, når en styrelse vælger at ignorere faglige input fra en ekspertgruppe, som de selv har bedt om vejledning.

i mellemtiden efterlades unge par alene i et helt urimeligt dilemma. For hvordan skal man navigere i denne problemstilling? Skal man udsætte sin graviditet, til vi ved mere? Eller skal man helt undlade at få børn? Og hvis man får dem, skal man så amme? Hvad er risikoen?

Jeg håber ikke, at de ansvarlige myndigheder nøler for længe med at rense vandet, teste kommende mødre eller lytte til eksperterne og korrigere informationer til gravide og ammende. Flourstofferne er allerede så udbredte, at vi formodentligt alle bærer rundt på dem i en eller anden grad, så desværre kan vi ikke med et snuptag løse problemet. Men vi kan vel i det mindste forlange, at vi får en ærlig og saglig information samt nogle seriøse og fagligt velfunderede råd og anbefalinger til de unge kommende mødre og fædre, der også indebærer rensning af vandet og et forbud mod disse vanvittigt skadelige fluorstoffer.

Referencer:
Astrid Sevelsted, Gözde Gürdeniz, Daniela Rago, Casper-Emil Tingskov Pedersen, Jessica A. Lasky-Su, Antonio Checa et al.; “Effect of perfluoroalkyl exposure in pregnancy and infancy on intrauterine and childhood growth and anthropometry. Sub study from COPSAC2010 birth cohort”; TheLancet e-bio medicine, Vol. 83, 104236, Sept. 2022
C, Li Y, Lewandowski M, Fletcher T, Jakobsson K.; “Breastfeeding initiation and duration after high exposure to perfluoroalkyl substances through contaminated drinking water: A cohort study from Ronneby, Sweden”; Environ Res. 2022 May 1;207:112206
PFAS exposure and risk of cancer   

Du kan læse om PFAS og ufrivilligt ammestop HER
Du kan læse mere om PFAS og risikoen for forhøjet blodtryk HER
Du kan læse artiklen ”Forbyd flourstoffer nu” HER  
Du kan læse om, hvorfor vi bør rense vores drikkevand HER 
Du kan også blive klogere på flourstofferne og deres anvendelse i artiklen HER

Var du tilfreds med denne artikel Kommende forældre i urimeligt dilemma? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.