Kost ved hjernerystelse

22 aug, 2017 | Viden og Forskning

Dette indlæg er skrevet af Charlotte Lillegaard Petersen

Charlotte Lillegaard Petersen er naturopath og forfatter til bogen Superkost til hjernerystelser. Charlotte har selv været ramt af en alvorlig hjernerystelse, og hun har haft stor glæde af at behandle følgerne med kostændringer og naturmedicin. Idag behandler Charlotte patienter med hjernerystelse i sin klinik. Charlotte har således både den professionelle viden og den personlige erfaring i relation til naturlig behandling af hjernerystelse. Du kan læse mere om Charlotte på hendes hjemmeside www.naturopati.dk

Kost ved hjernerystelse. Kosten kan spille en afgørende rolle i forhold til at komme sig hurtigt efter en hjernerystelse. Symptomerne efter en hjernerystelse kan være meget belastende. De kan komme og gå, og de kan være diffuse og dermed vanskelige at håndtere. Har du fået en hjernerystelse, så kan du blandt andet gøre dig selv en tjeneste ved at spise en hjernerystelse venlig kost.

Mad har været en underkendt faktor i relation til behandling af hjernerystelser, men din daglige mad har vist sig en susende vigtig faktor i behandlingen af hjernerystelser, og en forholdsvis enkel behandling, såfremt du gerne vil hjælpe din rystede hjerne på vej til at fungere bedre igen. Ud over skader på strukturer, så sker der nemlig også en biokemisk kaskade af reaktioner i hjernen; blandt andet øges graden af inflammation og oxidativt stress i hjernen. Disse reaktioner kan blandt andet stabiliseres via dine valg af mad og drikke i dagligdagen. Det er vigtigt at skabe de bedst mulige vilkår for hjernen.

Kosten skal være hjernevenlig, den skal kunne dæmpe inflammation, dæmpe produktionen af skadelige frie radikaler, og så skal den helst tilføre en masse gode næringsstoffer, der kan hjælpe til hurtigere at genoprette de indre balancer. Du har brug for energi til at blive frisk, og god mad er dit brændstof.

Fødevarer, som med fordel kan undgås:

Sukker, kaffe, alkohol, dårligt fedt (transfedtsyrer, margarine, blandingsmargariner og raffinerede olier), tilsætningsstoffer, færdigmad og chips er ikke gavnlige at spise efter en hjernerystelse. Kunstige sødemidler menes at være direkte usunde for hjernen og nervesystemet. Drik derfor ikke light sodavand og spis ikke light produkter. Undgå også fast food, sodavand, saft, slik, kiks og kager. Hold i det hele taget igen med de hurtige kulhydrater (sukker, hvidt brød, hvid pasta)

Spis derimod gerne disse fødevarer:

Masser af økologiske grøntsager. Du må gerne fylde halvdelen af din tallerken med lækre grønsager. Mørke bær (især vilde blåbær, der er blå hele vejen igennem) er spækket med antioxidanter. Sunde olier er vigtige, i særlig grad omega 3 fedtsyrer fra fisk og fiskeolie samt fra hørfrø og hampefrø. Proteiner fra økologiske fisk og æg er gode for dig, ligesom bønner og linser kan være gode proteinkilder. Gurkemeje har også særlige sundhedsfordele efter en hjernerystelse. Du kan tilberede en gurkemejepesto, som du kan bruge i madlavningen og lave te af. Gurkemeje skal nemlig opvarmes og tilføres sort peber og fedtstof for at aktivstofferne bliver tilgængelige. Du kan læse mere om gurkemeje og finde opskriften på gurkemejepesto herunder.

Det er også ret vigtigt at have et stabilt blodsukker for en god hjernefunktion, vores energi og humør. En overbelastet hjerne påvirker os voldsomt og mange er ikke klar over, at et ustabilt blodsukker kan give mange ubehagelige symptomer, eksempelvis kognitive problemer, træthed, indre uro, svimmelhed og irritation. Også i denne sammenhæng kan du komme langt ved at være opmærksom på at holde blodsukkeret stabilt. Det kan du gøre ved at sammensætte dine måltider på en balanceret måde og sørge for at få nogle sunde mellemmåltider. Her er det en god idé at sørge for at få både proteiner, sundt fedt, grøntsager og fuldkorn (hvis de tåles) til måltiderne. Kombinationen medvirker til at holde blodsukkeret stabilt. Mellemmåltider kan være nogle mandler og en banan eller en gulerod og et kyllingelår fra dagen før.

Virkelig mange oplever fordøjelsesmæssige problemer efter en hjernerystelse, men hvis du giver din fordøjelse opmærksomhed, optimerer dit indtag af fibre og gode tarmbakterier, så vil du opleve bedring. Der er en meget tæt kommunikation imellem hjerne og tarm. I tarmen finder du også den tredje hjerne, det såkaldte enteriske nervesystem. Ved at spise fiberrigt, tygge maden grundigt, undgå stress og starte dagen med et glas tempereret vand med citron kan du helt naturligt understøtte en sund fordøjelse.  Sure og bitre fødevarer kan ligeledes stimulere fordøjelsen. Krydderte med spidskommen, koriander og fennikelfrø er godt, og du kan finde link til opskriften herunder.

Det kan være lidt af en udfordring at skulle tænke på at lave sund mad, når man fx er træt, svimmel og har hovedpine. Der skal købes ind, der skal planlægges, der skal skrælles grøntsager, maden skal tilberedes osv. Det er værd at prioritere at give krop og hjerne ordentligt brændstof og det behøver ikke være uoverkommeligt. Det tager ikke længere tid at skære en avocado over og komme lidt rejer og citronsaft på end at smøre en krydderbolle med nutella – men forskellen på effekten i kroppen er stor. Den gode, sunde kost er således en vigtig brik i indsatsen for at få det bedre. Det er også essentielt, at du respekterer dine egne grænser, lytter til din krop, ikke stresser, får din søvn, får den motion, du kan tåle, får bearbejdet det, som er sket, får de nødvendige kropsbehandlinger til afhjælpning af spændinger og nakkeproblemer og supplerer det hele med god mad og relevante kosttilskud.

Du kan læse min omtale af bogen Superkost til hjernerystelser HER
Du kan læse mere om Hjernesund mad HER
Du kan læse artiklen Kend din vagusnerve HER
Du kan læse mere om blodsukkerstabiliserende kost HER
Du kan læse mere om Charlotte Lillegaard Petersen HER
Du kan læse mere om gurkemeje HER
Du kan finde opskriften på gurkemejepesto HER
Du kan finde opskriften på den mavevenlige Krydderte HER
Du kan finde opskriften på Rødbedesalat med kyllingehakkebøf HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Vi ved i dag, at søvnen er vigtigt for vores livskvalitet, koncentrationsevne og humør. Tidligere anså man søvnen som en form for ligegyldig, inaktiv tilstand, i dag ved vi, at der foregår en masse i blandt andet hjernen, mens vi sover. Her dannes en række afgørende...

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet, og vi danskere udsættes for påvirkninger fra pesticidrester og PFAS stoffer, når vi drikker vandhanevandet. Det gælder i særlig grad det kræftfremkaldende stof PFOA. PFOA er et af de mest skadelige og sygdomsfremkaldende kemikalier i...

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Snart er det højsæson for vanilje, og der findes vel næppe noget, der kan fremmane en stemning og forventning om velsmag, som vanilje. Der er vægtige grunde til at vælge den ægte vare, når du skal købe dette skønne krydderi, også selvom det er den næstdyreste...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!