Kronisk træthedssyndrom – accept, årsag og behandling
Kronisk træthedssyndrom – accept, årsag og behandling. Der findes dobbelt så mange mennesker på verdensplan, der lider af kronisk træthedssyndrom, i forhold til mennesker, der lider af multiple sclerose MS. Alligevel forskes der ikke intenst i hverken årsag eller behandling af kronisk træthedssyndrom, ligesom diagnosen i Danmark ikke er alment accepteret som en fysisk lidelse. Helt ny forskning sætter dog fokus på sygdommen som en reel og målbar ubalance i patienternes immunsystem.
Kronisk træthedssyndrom kaldes også CFS (chronic fatigue syndrome), ME (myalgisk encephalomyelitis) eller den seneste betegnelse SEID, der står for systemisk anstrengelsesintolerans sygdom (systemic exertions intolerance disease). Kronisk træthedssyndrom er en kompliceret sygdom, og patienterne lider, som diagnosen antyder, af ekstrem træthed. Trætheden kan forværres ved fysisk eller mental aktivitet, men forbedres ikke ved hvile.
Årsagerne til kronisk træthedssyndrom kendes som sagt ikke til fulde, og der findes endnu ikke en enkelt test, som kan stille diagnosen. Der findes således heller ikke i Danmark en effektiv behandling. Der er dog ny udenlandsk forskning, der påviser, at der hos patienter med CFS er tale om en ubalance i immunforsvaret, en inflammationslignende tilstand i kroppen samt en utilstrækkelig udnyttelse af næringsstoffer, med andre ord, så formår kroppen ikke ved CFS at holde inflammationen i ave eller at omdanne næringsstoffer fra maden til energi. Der savnes dog efter min mening såvel yderligere forskning som øget lægelig nysgerrighed og ydmyghed på dette område.
For et stykke tid siden så jeg en dokumentarfilm på Netflix, og den gjorde et kæmpestort indtryk på mig. Dokumentaren hedder ”Unrest”, og den handler om en ung kvindes kamp mod sygdommen kronisk træthedssyndrom. Det er en fantastisk film, og hendes mand yder en fænomonal indsats også.
Hun tror, at hun er den eneste i hele verden med lidelsen, indtil hun begynder at søge på nettet og finder mange, mange andre med samme symptomer og sygdom. De har alle samme historie om uvidenhed og manglende accept og behandling. Danmark bliver i udsendelsen fremstillet som et af de mest ignorante lande på dette område. Og måske med rette, for man kan virkelig savne lægelig nysgerrighed og ydmyghed overfor denne sygdoms årsager og symptomer. Lidelsen er i Danmark blevet samlet under den brede betegnelse ”funktionelle lidelser” og behandles her oftest som en psykosomatisk lidelse. Politiken har netop bragt en rørende artikel om kvinden Marie Louise, der nu i tre år har ligget i sengen med kronisk træthedssyndrom uden at få den fornødne hjælp.
Symptombilledet på kronisk træthedssyndrom omfatter ofte:
Træthed
Tab af hukommelse eller koncentration
Ondt i halsen
Forstørrede lymfeknuder i nakke eller armhuler
Uforklarlige muskel- eller ledsmerter
Hovedpine
Ekstrem udmattelse
Der er mange teorier omkring mulige årsager til denne lidelse, alt lige fra virale infektioner, permeabel tarm, dårlig tarmflora, mangel på essentielle næringsstoffer til psykologisk stress. De fleste eksperter mener dog, at kronisk træthedssyndrom udløses af en kombination af en lang række faktorer, ligesom nogle mennesker kan være mere disponerede for at udvikle CFS end andre. Helt ny forskning, offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences giver et velunderbygget bud på, hvad der kan ligge bag lidelsen kronisk træthedssyndrom. Denne forskning viser, at det handler om en ubalance i patienternes immunsystem. “Vores forskning her er ‘proof of concept’. Denne sygdom er reel”, udtaler hovedforfatter til studiet Jose G. Montoya fra Stanford University “Patienterne er blevet ydmyget, udstødt og ignoreret.”
Efter at have sammenlignet blodet fra næsten 200 CFS patienter med næsten 400 raske mennesker, kan forskerteamet rapportere, at niveauerne af 17 forskellige forholdsvis ukendte cytokiner, i højere grad var at finde i CFS patienternes blod, sammenlignet med de raskes. Disse cytokiner, der er små proteinstoffer, som immuncellerne bruger til at kommunikere med hinanden med, måles der ikke rutinemæssigt for af hverken læger eller hospitaler. De øgede mængder cytokiner viser en anderledes form for inflammation eller ny slags betændelsestilstand, som forskerne ikke tidligere er stødt på. Forskerne håber, at denne opdagelse vil kunne føre til en test for CFS i form af en blodprøve. En af forskerne bag resultaterne, Motoya Tucker, udtaler: “Dette er et område, der har været forfulgt af skepsis og misforståelser, og hvor patienterne er blevet betragtet som nogle, der har opfundet deres sygdom. Vores data viser det modsatte.”
Mulige udløsende faktorer kan være:
Virale infektioner som eksempelvis Epstein Barr virus og human herpes virus 6
Permeabel tarm eller uafbalanceret tarmbiota (70-80% af vores immunforsvar er knyttet til tarmbiotaen)
Her i Danmark har man samlet en række multifaktorielle og vanskelige diagnoser under en samlende titel på Forskningsklinikken for funktionelle Lidelser (FFL). Her behandles disse patienter med kognitiv terapi og/eller antidepressiva. Nogle bliver hjulpet via disse redskaber, mens andre ikke føler, at de får hverken den fysiske eller konkrete hjælp eller den forståelse eller accept af deres symptomer, som de har behov for. Et helt andet aspekt er også, at har man først fået diagnosen “Funktionel lidelse” i Danmark, så kan der være stor risiko for, at man ikke sidenhen bliver taget alvorligt i sundhedssystemet. Jf. en undersøgelse foretaget af Tryg Fonden rammes cirka hver 7. dansker af uforklarlig sygdom.
Kronisk træthedssyndrom er en invaliderende tilstand, og jo længere tid man lider af sygdommen og forbliver uden effektiv behandling, des større skade kan der ske på kroppens organer og væv. Det haster derfor med at få sygdomsårsagerne fuldt kortlagt, få indført de nye blodprøver og få fundet effektive behandlingsterapier, som efter min mening nødvendigvis også må omfatte en kostomlægning samt tilførsel af højkvalitets vitaminer og mineraler samt gode essentielle fedtsyrer og aminosyrer, så kroppen kan genetablere balancer, styrke og berolige immunforsvaret, sænke inflammationsgraden og øge energiproduktionen. Undersøgelser har vist, at CFS patienter, der omlægger deres madvaner og indtager højkvalitets mikronæringsstoffer, får det bedre.
Derfor er der efter min mening behov for et paradigmeskift og for helt nye tilgange til begreberne sundhed og sygdom, krop og psyke, Hvis ikke vi allesammen skal have en eller anden form for diagnose inden for få år, så skal vi i højere grad opleve at blive mødt i sundhedsvæsenet og fremtiden må blive tilbud om skræddersyede behandlinger. Der efterlyses derfor en langt større nysgerrighed, end vi oplever idag, en bedre dialog og ikke mindst, helt afgørende, uvildige konkrete oplysninger og informationer, så den enkelte i højere grad kan træffe beslutninger om behandling og tage ansvar for egen sundhed.
Kilder:
http://www.pnas.org/content/early/2017/07/25/1710519114
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1753-6405.12670/full
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jhn.12435/full
Du kan læse mere om de livsvigtige vitaminer og mineraler HER
Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER
Du kan læse min artikel om funktionelle lidelser HER
Du kan læse artiklen i Politiken HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.