Kulhydrater – de bedste kulhydrater er grønsager

14 mar, 2017 | Viden og Forskning

Grønsager er nemlig helt fantastiske. Kulhydrater fra grønsager er næringsrige, de smager godt, de indeholder næsten ingen kalorier, og som det allerbedste, så findes der masser af fibre i grønsager.

Fibre binder blandt andet brugt kolesterol til sig i tarmen og transporterer det ud af kroppen. Derfor er de bedste kulhydrater grønsager.

Fibre giver også mæthed og hjælper tarmen med at danne den vigtige flora, også kaldet tarmbiotaen. Tarmfloraen dannes af blandt andet bakterier, og forholdet og sammensætningen har betydning for din fordøjelse, dit immunforsvar og kroppens signaleringsprocesser. Derfor kan det betale sig at spise mindst 500 gram grønsager hver dag og derudover cirka 100 gram bær eller frugt. Det kan have stor sundhedsmæssig effekt på dine kropslige balancer.

Kvaliteten af de grønsager og den frugt, som du vælger at spise, har betydning for smagen og for næringsstofindholdet. Økologiske grønsager smager bedre og indeholder markant flere næringsstoffer end konventionelle og ingen uønsket kemi.

Det har også betydning, hvordan du komponerer dine måltider. Sørg for at spise såvel protein som sunde fedtstoffer, grønsager og eventuelt lidt rigtigt fuldkorn i form af helkogte korn eller surdejshævet fuldkornsbrød til hvert eneste af dine måltider. Undgå de såkaldt hurtige kulhydrater som hvidt brød, pasta, sukker og hvide ris.

Kvaliteten af de kulhydrater, du vælger at spise hver dag, afspejler sig i din blodsukkerbalance. Blodsukkerbalancen ligger som et net under stort set alle kropslige balancer. Et ustabilt blodsukker kan således påvirke stort set alle kropslige balancer negativt. Sundhed og indre balance handler derfor i høj grad om at kombinere dagens måltider, så blodsukkeret forbliver stabilt, og insulinudskillelsen holdes i ave. Det kan du gøre ved, til hvert eneste måltid, at spise såvel masser af grønsager, sunde fedtstoffer, protein og kun mindre mængder kulhydrater fra eksempelvis helkogte korn, brune ris, quinoa , stenalder- eller rigtigt surdejshævet fuldkornsbrød. På denne måde vil du hurtigt opleve, at dit blodsukker stabiliseres, at energiniveauerne øges og at din trang til søde sager mindskes.

Når du til hvert eneste måltid får såvel proteiner som gode fedtstoffer i kombination med fiberrige kulhydrater, så bliver du hurtigere mæt, og du vil derfor sandsynligvis spise mindre. Det kan være en god ide, at anrette maden indbydende på tallerkenerne, for erfaringsmæssigt sikrer det, at du får den rette kombination af næringsstoffer og ikke fristes til at spise for meget. Spis langsomt, tyg maden grundigt og gør måltidet til en hyggelig stund, hvor du nyder maden. At spise langsommere bevirker også, at du spiser mindre, end hvis du spiser hurtigt og ubevidst. Derfor er aftensmad foran fjernsynet ikke en god ide. Prioriter grønsagerne til alle dagens måltider, for grønsager er de bedste kulhydrater. Kulhydrater – de bedste kulhydrater er grønsager.

Du kan læse mere om blodsukkerbalancen HER
Du kan læse mere om fibre og tarmsundhed HER
Du kan læse mere om fibre og kræft HER
Du kan læse mere om de sunde tarmbakterier HER
Du kan hente inspiration til opskrift på grønsagsfrikadeller HER
Du kan finde opskriften på en lækker rosenkålsalat HER
Du kan finde opskriften på en lækker grønsagsrig og velsmagende morgenmad HER
Du kan finde opskriften på fiberpandekager med spinat HER
Du kan finde opskriften på et surdejshævet fuldkornsbrød HER

Var du glad for denne artikel Kulhydrater – grønsager er de bedste kulhydrater, så må du rigtig gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt nye spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.