Kvinde – kend din kalk

7 maj, 2013 | Viden og Forskning

Kvinde – kend din kalk. Mange danske kvinder tager kalk tilskud hver dag. Problemet er, at størstedelen af de kalk tilskud, der anbefales og sælges til kvinder i Danmark er i form af calcium carbonat. En uorganisk form for kalk, med meget lav optagelighed. Derfor anbefales danske kvinder et indtag på mellem 1-1,5 gram calcium carbonat dagligt. En elefant har til sammenligning brug for cirka 1,8 gram kalk om dagen, så det kan ikke undre, at det har en række uønskede konsekvenser, når kvinder indtager næsten samme mængder som en elefant – hver dag – og så i uorganisk form.

Et studie, offentliggjort i lægetidsskriftet Heart, viste en signifikant øget risiko for hjerteanfald blandt de deltagere, der havde taget daglige calciumtilskud og dermed havde høje calciumværdier i blodet. Det offentliggjorte studie påviste en op til 2,7 gange øget risiko for hjerteanfald blandt de deltagere, der tog daglige calciumtilskud, i modsætning til dem, der ikke tog en daglig kalkpille.

At spise calcium er ikke uproblematisk og slet ikke, hvis det indtages alene – altså uden magnesium – og i uorganisk form. Indtag af store mængder uorganisk calcium i form af calcium carbonat kan medføre ubalancer i den indre biokemi – og alvorlige hjertesygdomme.Det er på tide, at der kommer fokus på dette emne, så danske kvinder ikke skal udsættes for en sådan sundhedsrisiko. Kvinder, der har ekstra behov for kalk, eksempelvis efter overgangsalderen, kan nøjes med 400 mg dagligt, hvis det indtages i organisk form og sammen med samme mængde magnesium. Begge dele tages bedst til natten. Derfor:

  • Spis aldrig calcium uden samtidig at tage samme dosis magnesium
  • Spis kun calcium og magnesium i organisk eller organisk bundne former
  • Spis altid D3 vitamin og en multivitamin/mineral pille af høj kvalitet sammen med                                                            

Magnesium er et overset mineral i relation til knoglesundheden, og det har afgørende betydning for calciumbalancen. Cirka tre fjerdedele af det magnesium, vi har i organismen, findes i knoglerne. Tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer har stor betydning for vores generelle sundhed men også for at kroppen kan anvende såvel calcium som magnesium effektivt.

Økologiske grønsager – i særlig grad kål – er sammen med mandler, kerner og fuldkorn og krydderurter rige kilder til såvel calcium som magnesium. Så suppler med disse dejlige fødevarer hver dag, og det er jo netop også fra naturlige og organiske kilder, at elefanten får sin kalk hver dag.

Alkohol, kaffe, te, salt, vanddrivende medicin, p-piller, tetracycliner og hjertemedicin kan dræne kroppens lagre for calcium, og magnesium, ligesom sukker og sodavand kan.

Du kan læse mere om potentielt skadelige kalkanbefalinger HER
om calcium, magnesium, former og optagelighed HER 
og du kan læse mere om magnesium, former og optagelighed HER 
og generelt om vitaminer og mineraler, former og optagelighed HER

Var du tilfreds med denne artikel om Kvinde – kend din kalk? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!