Mad Med Mindre Kemi

3 sep, 2013 | Viden og Forskning

I går lancerede Fødevareministeriet en kampagne, de kalder for “Mad Med Mindre Kemi”. De oplyser, at målet med kampagnen er, at skabe overblik og vejlede os forbrugere i, hvordan vi kan undgå kemi i maden. Umiddelbart et prisværdigt initiativ, men mærkværdigvis mangler der yderst væsentlige oplysninger i de tal, som Fødevareministeriet har offentliggjort. Og hvorfor pokker kalder de ikke kampagnen for Mad helt uden kemi?

Fødevareministeriet har nemlig besluttet sig for fremover  IKKE at informere danske forbrugere om, hvilke fødevarer, der indeholder flest pesticider og anden kemi. De udtaler, at disse tal er udeladt for ikke at forvirre forbrugerne. Men metoden som Fødevareministeriet har valgt at anvende, kan faktisk forvirre ganske meget mere end den kan gavne.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) beregner sammen med Fødevarestyrelsen indholdet af kemiske stoffer i frugt og grønt. Disse tal er blevet offentliggjort med jævne mellemrum på en liste, hvoraf det tydeligt fremgik, i hvilke fødevarer der var mest kemi, og i hvilke der var mindst. Det gjorde det let og overskueligt at være forbruger. Denne beregningsmetode er nu sat ud af spillet, og Fødevareministeriet har besluttet at der fremover skal udregnes et gennemsnit uden skelen til om det er danske afgrøder eller importerede udenlandske. 

Vi er et tillidsfuldt folkefærd og vi stoler på det vores ministerier og styrelser fortæller os. Men sådan som denne kampagnen er skruet sammen, er det ganske vanskeligt at tro, at tiltaget er sat i værk for at forebygge sygdomme og undgå degeneration af vores børns hjerner forårsaget af al den kemi, som det konventionelle landbrug anvender. Desværre kan kampagnen have en modsat effekt, og kan beskytte landbrugets anvendelse af pesticider og anden kemi, fordi den slører de faktiske forhold. Derfor er vi nødt til at tage sagen i egne hænder. 

Vil vi som forbrugere af med kemi i maden, så er der kun en vej: Køb økologisk og lad os så forlange, at al konventionel frugt og grønt mærkes med store gule labels, hvoraf det klart fremgår, hvilke kemiske stoffer, der er anvendt i fremstillingen af dem. Kemien er farlig for os og for vores børn, og den har intet at gøre i vores mad. 

Derfor får du her TOP TI listen, som Fødevareministeriet ikke vil give dig. Disse fødevarer indeholder langt flest rester fra pesticider og andre sprøjtegifte, og det er skræmmende tal, som formodentlig kan få dig til at vælge økologisk, hvis ikke du allerede gør det:

1. Udenlandske og danske æbler. Vi danskere får langt de fleste pesticider indenbords via æbler, fordi vi spiser mange af dem. 80 procent af de udenlandske æbler indeholdt i perioden 2004-2011 pesticidrester og 46 pct. af de danske. Altså næsten hvert andet danske æble du sætter tænderne i har pesticidrester på sig. Der er Jackpot, hvis du spiser et æble fra Brasilien eller Chile. Her blev fundet pesticidrester i 100 pct. af prøverne, og i næsten 80 procent af de øvrige udenlandske.

2. Agurker. Der blev fundet pesticidrester fra 6 forskellige pesticider i 38 procent af danske agurker og i 58 procent af de udenlandske. I spanske agurker blev der fundet rester i 85 procent af de undersøgte.

3. Bønner med bælg. Der blev fundet pesticidrester i 51 procent af de undersøgte bønner, der primært importeres fra Kenya, Tyskland, Egypten, Holland og Marokko. 10 procent af de undersøgte bønner lå på niveauer over grænseværdierne.

4. Ærter med bælg. Sukkerærter har næsten alle forhøjede pesticidrester. De importeres oftest fra udlandet og i undersøgelserne overskred 8 af de 15 undersøgte prøver grænseværdierne.

5. Chili. Chili er en af topscorerne med hensyn til pesticidrester og langt de fleste chili er importeret.

6. Forårsløg. Udenlandske forårsløg indeholdt flest pesticidrester, men der blev også fundet rester af kemi i danske prøver.

7. Kiwi. Kiwi er en af de helt slemme frugter med hensyn til forhøjede pesticidrester. Spis ikke konventionelle kiwifrugter og gi’ dem slet ikke til dine børn.

8. Salat. Det er i den hollandske og spanske salat, der blev fundet flest pesticidrester. I dansk blev der fundet pesticidrester i 13 pct. af prøverne mod 45 pct. i udenlandsk salat.

9. Kirsebær. Der blev fundet rester af sprøjtegifte i såvel udenlandske som danske prøver.

10. Peberfrugter. De fleste peberfrugter importeres fra Holland eller Spanien. Der blev fundet rester fra ikke mindre end 52 forskellige pesticider i 38 pct. af prøverne fra peberfrugter.

Fødevareministeriet anbefaler i kampagnen, at vi køber dansk eller økologisk. Økologiske fødevarer indeholder ikke pesticider eller anden kemi, dem kan du med sindsro købe uden sundhedsrisiko. Det kan man desværre ikke sige om konventionelle frugter og grønsager, heller ikke de danske desværre.

Læs om hvordan pesticider og sprøjtegifte påvirker børns hjerner HER 

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hormoner har også brug for vitaminer

Hormoner har også brug for vitaminer

Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet....

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Vigtig viden om æg

Vigtig viden om æg

Æg er en særdeles næringsrig fødevare og en eminent proteinkilde, et æg giver dig i gennemsnit syv gram protein. Æg tilfører også en række sunde fedtstoffer samt bioaktive forbindelser såsom lutein og zeaxanthin, der er befordrende for vi menneskers sundhed. Æg er...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.