Mælk er godt for knoglerne – eller er det?

Forsiden Viden og Forskning Mælk er godt for knoglerne – eller er det?

     7
Maelk er godt for knoglerne – eller er det?

De fleste af os danskere er opdraget i troen på, at mælk er vigtigt for vores knoglesundhed. Men faktum er, at danskerne – til trods for, at vi er blandt de mest mælkedrikkende i verden – ligger i den tunge ende af statistikken, når det kommer til knoglebrud og knogleskørhed. Så hvad skal vi egentligt tro på?

Mange af os danskere er vokset op med obligatorisk skolemælk, en løftet pegefinger og en formaning om at drikke mælk, fordi det er godt for vores knoglesundhed. Men noget tyder på, at det gamle råd ikke helt holder vand. For selvom danskerne generelt drikker rigtigt meget mælk, scorer vi desværre også højt i forekomsten af osteoporose, knogleskørhed og knoglebrud.

Forskningen i mælks betydning for vores knoglesundhed er nemlig slet ikke så entydig eller overbevisende, som vi er opdraget til at tro. Tværtimod stritter den i alle mulige retninger. Det kan ikke  direkte udledes af forskningsresultaterne, at et højt indtag af mælk giver sunde knogler. Heller ikke det modsatte kan konkluderes, nemlig at årsagen til, at så mange danskere lider af knogleskørhed skyldes et højt mælkeindtag. For vi er alle forskellige, og en lang række faktorer som inaktiv livsstil, alkoholforbrug og gener spiller en rolle,  ligesom lave niveauer af D vitamin – der desværre er hyppigt forekommende på vores breddegrader – kan påvirke knoglernes sundhed negativt. Det kan derfor på den anden side heller ikke udelukkes, at et højt mælkeindtag kan spille en rolle i relation til den høje forekomst af osteoporose herhjemme.

En svensk forsker, Liisa Byberg, der er lektor i epidemiologi på Uppsala Universitet har for nyligt publiceret en akademisk artikel, der sætter spørgsmålstegn ved værdien af den forskning, der hidtil er foretaget på området. Hun peger blandt andet på, at mejeriprodukter har været underlagt såkaldte meta-analyser, hvor de er blevet undersøgt som én stor masse, fremfor at blive analyseret enkeltvis. Det har betydet, at selvom ét af produkterne har vist sig at have en negativ effekt på sundheden, kunne resultatet af den samlede forskning stadig fremstå som havende en positiv effekt.

Liisa Byberg har i et tidligere studie fra 2014 adskilt mælken fra de øvrige mejeriprodukter og undersøgt dens betydning for svenskernes risiko for at få hoftebrud. Hvor andre studier sammenlignede forskellige lande, tog Liisa Byberg i stedet udgangspunkt i det enkelte menneske og deres mælkevaner og sundhedsdata. Dette studie indikerede, at et højt indtag af komælk hænger sammen med en højere risiko for et brud på hoften – altså et resultat, der direkte modstrider andre, tidligere undersøgelser, der har behandlet alle mejeriprodukter under én paraply, og hvis konklusioner muligvis med vores nuværende viden har været mere vildledende end vejledende.

I en nylig artikel om emnet konkluderer hun: “Resultater, der indikerer, at et højt mælkeindtag er forbundet med både højere og lavere risici for skrøbelighedsbrud, eller som ikke indikerer nogen sammenhæng, kan alle præsenteres indenfor den samme metaanalyse, afhængigt af, hvordan den udføres. Vores gennemgang konkluderer, at undersøgelser, der omfatter mælke- og mejeriindtag i relation til risiko for skrøbelighedsbrud, nødvendigvis også må undersøge de forskellige mælkeprodukter separat. Metaanalyser bør ligeledes overveje doserne i de enkelte studier. Yderligere undersøgelser i populationer med et stort antal indtag af fermenteret mælk er berettiget”. .

I mine øjne er det på tide med en målrettet forskning i, hvordan den mælk, som mange danskere – og ikke mindst skolebørn – fortsat indtager i store mængder hver dag, faktisk er lige så sund for os, som vi hidtil har troet. Efter min bedste overbevisning kan vi ikke på baggrund af de foreliggende undersøgelser gå ud fra, at vores knoglesundhed er vel forvaret, hvis blot vi drikker tilstrækkeligt med mælk.

Og når vi nu er ved det, må vi så bede om en forskning, som er helt uvildig og alene tager udgangspunkt i befolkningens sundhed, fremfor i industrielle interesser. Det synes jeg, at vi som ét af de ihærdigst mælkedrikkende folkefærd i verden, godt kan tillade os at bede om.

Reference: Liisa Byberg, Eva Warensjö Lemming; “Milk Consumption for the Prevention of Fragility Fractures”; September 2020 Nutrients 12(9), DOI: 10.3390/nu12092720

Du kan læse mere om sunde alternativer til komælk Mandelmælk
Her kan du læse artiklen Er mælk sundt eller usundt?
Du kan læse artiklen Råd om sundhed til børn kommer fra industrien
Her kan du læse mere om min bog Knoglesund hele livet 

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.