Mælk og Kræft
Vi lever i et af verdens mest mælkedrikkende lande, men vi er også et af de lande med den højeste forekomst af hormonrelaterede kræftformer. Kan der tænkes at være en sammenhæng imellem vores indtag af mælk og kræft? En række udenlandske forskningsresultater har henledt opmærksomheden på en mulig sammenhæng, så emnet trænger efter min mening til et grundigt eftersyn. Der er særligt tre faktorer omkring mælk og mælkeindtag, der er i forskernes søgelys i forbindelse med kræft:
1. Hovedparten af de komælksprodukter der sælges i Danmark indeholder de såkaldte væksthormoner IGF1 og 2. Særligt væksthormonet IGF1 kan have østrogenlignende effekt i kroppen og dermed virke forstyrrende ind på hormonbalancen. Indtag af IGF1 mælk kædes i udenlandske studier sammen med øget risiko for udvikling af hormonrelaterede kræftformer. IGF2 mælk indebærer ifølge forskerne ikke samme risiko, og derfor kan man med fordel drikke eksempelvis økologisk urmælk eller Jersey mælk fra Thise mejeri eller gede- eller fåremælk, yoghurter eller oste ligeledes fra økologiske geder og får. Andre gode alternativer til mælk er mandel-, kokos- eller havremælk. Rismælk i mindre mængder kan også være fint, men det påvirker blodsukkeret mere, end de øvrige alternativer.
2. Det omfattende „China Study“, foretaget af T. Colin Campbell, PhD, Cordell University, har vist, at mængden af animalsk protein i kosten har betydning for såvel udvikling af kræft som for kræftens vækst. Særligt mælkeproteinet casein kan være problematisk, idet det ifølge undersøgelsen er i stand til at „tænde“ eller „slukke“ for cancervækst afhængig af mængden, der indtages. Mælkeprotein har ligeledes vist sig at kunne spille en rolle i udviklingen af type I diabetes og andre autoimmune sygdomme, såfremt det gives til disponerede børn før et års alderen.
Der kan på ovennævnte baggrund være god grund til at udvise tilbageholdenhed i sit indtag af komælksprodukter, hvis diagnosen lyder på kræft. Du kan dog sagtens indtage lidt gode, økologiske surmælksprodukter som økologisk Acido eller Kefir eller selv lave din egen yoghurt på kokosmælk eller mandelmælk, tilsat gode mælkesyrebakterier. Det er særdeles gavnligt. Spis blot en til tre portioner mælkesyrerig surmælk dagligt, hvis altså du tåler komælk. Du kan også erstatte komælken med mandelmælk, kokos- eller havremælk og komælksoste med fåre- eller gedeoste. Der findes mange gode på markedet i dag. Vær også opmærksom på, at mange proteindrikke er baseret på netop mælkeproteinet casein, som det muligvis kan være en god ide at undgå i for store mængder. Læs mere om mælk på www.madforlivet.com.
Økologisk gammeldags kærnet smør og fløde har et særdeles lavt indhold af mælkeproteinet casein, derfor kan disse fødevarer fint indtages også ved kræft.
Kilder: „Dairy products, calcium and the risk of breast cancer: results of the French SU.VI.MAX prospective study,” K. Guyot E et al, Annals of Nutrition and Metabolism, 2007; 51(2): 139-145. Ganmaa D., Sato A, „The possible role of female sex hormones in milk from pregnant cows in the development of breast, ovarian and corpus uteri cancers” Med Hypotheses. 2005;65 (6):1028-37. Walter Willett Harvard School of Public Health om mælk og kræft & Colin Campbells „The China Study”
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
Læs også:
Mad Mod Kræft – Ny eBog
Er mælk sundt?
Viden om Mælk
Kvinde Kend Din Kalk
Læge Per Bennickes artikel om komælk
Grønsagssaft & Kræft
Kål og Kræft
Syre, Base og Kræft
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
