Gæsteskribent

Anette Straadt

Anette Straadt er sygeplejerske, sundhedsplejerske og forfatter med mere end 15 års erfaring i at arbejde med børn. Hun er selv mor til tre. Anette har specialiseret sig i børns naturlige sundhed og hun er fortaler for, at vi skal bygge vores børn op med optimale næringsstoffer og mælkesyrebakterier for ad naturlig vej forebygge sygdomme. Anette har fokus på behandling af årsagerne til alle de typiske børnesygdomme som snot, kolik, forstoppelse, eksem, uro, allergi, søvnproblemer med mere. Du kan læse mere på www.æblebørn.dk

Magisk Modermælk

magisk modermaelk

Magisk Modermælk. Modermælk er magisk. Til trods herfor opleves det, at færre og færre mødre ammer deres børn. Idag er det kun cirka hvert femte barn, der bliver ammet fuldt ud og i mindst seks måneder, som både WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Der kan være mange gode grunde til, at amningen indstilles, og er det nødvendigt, så er ingen mor en dårlig mor af den grund. Modersmælkserstatninger forbedres og udvikles hele tiden, og den vigtige kontakt til barnet kan sagtens være til stede, selvom barnet ikke ammes.

Når det er sagt, så er der ingen modermælkserstatninger, der kan leve op til moders mælk, og det er både i forhold til immunstyrkende kvaliteter og næringsindhold. Netop derfor er det interessant at se på, hvorfor ammefrekvensen falder, når vi ved, hvor magisk modermælk er. Modermælk styrker og beskytter barnet mod en lang række sygdomme eksempelvis diarre, mellemørebetændelse og luftvejslidelser. Modermælk kan også forebygge blandt andet overvægt, type 2 diabetes, allergi, cøliaki (glutenallergi), inflammatoriske tarmsygdomme, og så viser det sig, at de børn, der er ammet eller får modermælk, scorer højere i intelligens-tests. Modermælk styrker desuden barnets tarmflora, hvilket har stor betydning for immunforsvarets kodning og effektivitet. Amning beskytter også den nybagte mor mod en række sygdomme samt mod at udvikle fødselsdepression.

Med alle de sundhedsfordele kunne man ønske, at der var mere fokus på og tid til at støtte og hjælpe kvinder og familier i den første tid efter fødslen. Mange steder bliver de nybagte familier sendt meget hurtigt hjem fra sygehuset. Sundhedsplejersker tilbyder hjælp og besøg, men kan jo ikke være der hele døgnet. Med det ekstra tidspres kan det også være mere fristende at finde en flaske frem, hvis der opleves udfordringer.

Det opleves også, at der er voldsom stort fokus på vækstkurver frem for på barnets generelle tilstand og trivsel, og i nogle tilfælde anbefales en flaske med erstatning måske lige lovligt hurtigt. Noget af forklaringen kan muligvis også handle om hele forventningspresset og de overvældende følelser, der er forbundet med at blive en familie. Mange overraskes også over, hvor meget tid og energi det tager at passe en nyfødt samt det at være forberedt på, at amning godt kan gøre ondt og være besværligt i starten. Løsningen kan ligge i mere tid til fødselsforberedelse med tilhørende undervisning i amning og i betydningen og værdien af modermælk.

Nogle familier er ikke parate til at prioritere amningen frem for eksempelvis fritidsaktiviteter, fester, cafebesøg med mere. Det vil altid være individuelt fra familie til familie, hvad der er den rigtige beslutning og prioritering, men for at træffe kvalificerede valg, må du nødvendigvis have den fornødne viden. I dette tilfælde om, hvilken betydning amning har, og hvilke muligheder der er for at få den til at fungere bedst muligt.

Et studie har vist, at nyfødtes vægtøgning har betydning for udvikling af barnets intelligens. Hvis ikke barnet tager nok på i forhold til vækstkurverne, kan mødre blandt andet derfor opleve at blive opfordret til at supplere amningen med tilskud af modermælkserstatning, hvilket ofte fører til at amningen går i stå. Det er dog værd at være opmærksom på de mange andre muligheder, som qua de sundhedsfremmende effekter af amningen, kunne prøves først.

Hvis du ammer, så kan du med stor fordel booste din krop og ammemælk med god og nærende, økologisk mad. Basis for en god ammemælk er en blodsukkerstabiliserende kost, med særligt fokus på sunde fedtstoffer – ikke mindst jomfrukokosolie. Det er væsentligt at få tilstrækkeligt af såvel kvalitets flerumættede omega 3 olier, monoumættede fedtsyrer fra eksempelvis mandler eller ekstra jomfruolivenolie samt mættet fedt fra jomfrukokosolie. Det viser sig nemlig, at blandt andet moderens indtag af laurinsyre fra jomfrukokosolie kan øge mængden af laurinsyre i ammemælken. Laurinsyre virker hæmmende på skadelige bakterier, vira og svampe.

Derudover kan det være en god ide at supplere din gode, økologiske mad med et højkvalitets multivitaminmineral tilskud, ekstra D3 vitamin, og tilskud af probiotika, der har vist sig at øge mælkeproduktionen hos køer og søer. Få hvilet mest muligt og anvend søvnbriller, når du sover, for at danne mest muligt melatonin. Drik rigeligt vand og eventuelt urtete. Undgå kaffe, alkohol, rygning og tomme kalorier i form af sukker, hvidt brød, pasta, kager, slik og sodavand.

Du kan hente hjælp til ammeteknikken hos din sundhedsplejerske eller hos en ammevejleder for eksempel via Skype. Hav et godt teamwork i familien. Prioriter amningen højt. Faren og det øvrige netværk spiller en utrolig vigtig rolle for god amning.

Du kan læse artiklen om graviditet og D-vitamin HER
Du kan også læse artiklen om komælk og spædbørn HER

Du kan læse Anette Straadts anebfalinger om modermælkserstatninger HER
Du kan læse mere om sundhedsplejerske Anette Straadt og Æblebørn HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat