
Mangler danske ældre vitaminer og mineraler?
I et land som Danmark, hvor 2/3 af alle voksne over 16 år, har en kronisk, medicinkrævende diagnose, så var det måske en ide at se nærmere på kvaliteten, både af den mad der udbydes i supermarkederne, men også den mad, der tilbydes vores ældre og syge på plejehjem og hospitaler. For maden er grundlæggende den vigtigste næringskilde, vi kender til. Får danske ældre mon tilstrækkeligt med næring, fibre og vitaminer og mineraler gennem den mad, der serveres?
Jeg er bange for, at svaret generelt er nej. Det ser ud til, at mange syge og mange ældre mangler essentielle mikronæringsstoffer, både herhjemme, i Europa og i USA. Der er konstateret mangel på det vigtige D vitamin blandt mange syge og ældre. Tilstrækkeligt med D vitamin er helt afgørende for et effektivt immunforsvar. Magnesiummangel er udbredt blandt danskerne. Nogle af symptomerne ved mangel på magnesium er hukommelsesbesvær, diffushed og uro i benene. Mangel på B6 og B12 vitamin, A, og C vitamin samt på selen og zink opleves også ofte. Mangel på disse livsvigtige mikronæringsstoffer kan potentielt føre til symptomer og sygdom. Vi trænger for mig at se helt fundamentalt til at løfte standarden, ligesom vi trænger til at få flyttet fokus fra vores høje forbrug af ultra forarbejdede, konventionelle fødevarer til næringsrige, økologiske råvarer og god mad, lavet fra bunden. Til råvarer og mad, der er rig på mikronæringsstoffer, som vitaminer, mineraler, antioxidanter, plantenæringsstoffer og fibre, der positivt kan påvirke såvel fysisk som mental sundhed.
God og næringsrig mad er selve grundlaget for kropslig sundhed. Den tilfører vigtige næringsstoffer samt vitaminer og mineraler, og er en betingelse for, at et velfungerende immunforsvar kan hjælpe os med at forebygge eller bekæmpe sygdom. Kvaliteten af den mad, vi spiser hver dag, er således afgørende for, hvordan vi har det.
Vi er alle forskellige, og der findes derfor ikke standardanbefalinger eller facitlister, når det kommer til optimale madanbefalinger. Det ER dybt individuelt, hvad der er bedst for os hver især at spise. Et faktum, som vi også skal huske på, på landets plejehjem, lægeklinikker og hospitaler.
Tilførsel af relevante mikronæringsstoffer som for eksempel magnesium, zink, D vitamin samt B6 og B12 vitamin vil potentielt kunne forebygge sygdom hos mange og afhjælpe blandt andet stressrelaterede lidelser, øget inflammation samt depression.
Det er faktisk både enkelt og ukompliceret, for tilførsel af god mad samt af disse enkle og naturlige mikronæringsstoffer vil kunne afhjælpe og lindre rigtig mange dårligdomme og hjælpe med at holde ældre raske – helt naturligt. Det er derfor forfærdende at opleve maden på mange hospitaler og plejehjem. Der er i den grad plads til forbedringer hen imod farverige, indbydende og velsmagende måltider, tilberedt af de allerbedste, næringsrige, økologiske grønsager. Ultraforarbejdede fødevarer smager ikke af noget og er ofte drænet for næringsstoffer.
Måske tænker du som mig? Når nu ikke beboerne eller de indlagte kan få tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer igennem maden, så kan de heldigvis supplere med relevante kosttilskud. Men nej, til min store skræk viser det sig, at der disse steder kun i særlige tilfælde gives tilskud, og kun i form af lægeordinerede vitaminer og mineraler. Det betyder som oftest vitaminpiller af allerlaveste kvalitet, med for eksempel uorganisk calcium, magnesium og selen, syntetisk E-vitamin og C-vitamin etc. Kort sagt, vitaminpiller med ultra lav optagelighed og effekt. Det er rystende, når vi nu ved, at disse mikronæringsstoffer er livsvigtige, mange ældre mangler dem, og de optages bedst i organisk form, eller hvis de kombineres med en fødevarematrix. Så genkendes disse mikronæringsstoffer bedre af kroppens celler, og optageligeheden øges dramatisk. Det betyder også, at vi ofte kan nøjes med mindre doser. Sådanne vitaminer og mineraler sælges under betegnelsen food state eller wholefood. Hvis kun læger kan ordinere vitaminer og mineraler til landets syge og ældre, kræver det så ikke, at lægerne reelt ved noget om dette?
Referencer:
Wang J, Um P, Dickerman BA, Liu J. Zinc, magnesium, selenium and depression: a review of the evidence, potential mechanisms and implications. Nutrients. 2018;10(5):584.
Rosanoff A, Dai Q, Shapses SA. Essential nutrient interactions: does low or suboptimal magnesium status interact with vitamin D and/or calcium status? Adv Nutr. 2016;7(1):25-43.
Tarleton EK, Littenberg B. Magnesium intake and depression in adults. J Am Board Fam Med. 2015;28(2):249-256.
Boyle NB, Lawton C, Dye L. The effects of magnesium supplementation on subjective anxiety and stress—a systematic review. Nutrients. 2017;9(5):429.
Fard FE, Mirghafourvand M, Mohammad-Alizadeh Charandabi S, Farshbaf-Khalili A, Javadzadeh Y, Asgharian H. Effects of zinc and magnesium supplements on postpartum depression and anxiety: a randomized controlled clinical trial. Women Health. 2017;57(9):1115-1128.
Pouteau E, Kabir-Ahmadi M, Noah L, et al. Superiority of magnesium and vitamin B6 over magnesium alone on severe stress in healthy adults with low magnesemia: a randomized, single-blind clinical trial. PLoS One. 2018;13(12)
Her kan du læse artiklen Derfor er vitaminer og mineraler vigtige
Her kan du læse historien omGod mad til ældre og syge – det gode eksempel Randers sygehus
Var du tilfreds med denne artikel Mangler danske ældre vitaminer og mineraler? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.