Medicin mod mavesår og mavesyre kan øge risikoen for demens

11 okt, 2023 | Viden og Forskning

Flere og flere danskere får ordineret protonhæmmende eller syreneutraliserende medicin mod mavesår, mavesyre og refluks. Brugen af denne type medicin ser ud til at kunne øge risikoen for udvikling af demens, viser ny forskning.

Madforlivet har advaret i ti år

Jeg har skrevet og advaret mod brugen af protonpumpehæmmere og syreneutraliserende medicin her på Madforlivet.com siden 2014, altså i næsten ti år. Alligevel er disse lægemidler blandt de hyppigst anvendte i Danmark. I USA er det den mest solgte type håndkøbsmedicin, også selvom FDA igennem mange år har advaret mod brugen af dem.

Trods de mange allerede velkendte bivirkninger udskrives der stadig megen protonhæmmende og syreneutraliserende medicin i Danmark. Forbruget af disse former for medicin, der i Danmark er receptpligtige, er på 20 år næsten tredoblet, så nu vurderes det, at cirka 600,000 danskere indtager denne type medicin. Mange muligvis uden egentlig at have behov for medicinen, viser en ny undersøgelse.

Udskrivning af medicin mod mavesår eller reflux bør nøje overvejes, viser ny forskning

Disse former for medicin ordineres rutinemæssigt mod mavesår, reflux og sure opstød, ofte uden forundersøgelse af, om mavesyreniveauerne hos patienten er for høje eller for lave. Det er skidt, for symptombilledet er det samme ved såvel for høje som for lave mavesyreniveauer, men bivirkningerne ved indtag af disse præparater kan være meget alvorlige, i særdeleshed såfremt symptomerne skyldes for lave mavesyreniveauer. Mavesår forårsages ikke af for høje mavesyreniveauer, som man tidligere troede, men derimod af bakterien helicobacter pylorii, ligesom lidelsen reflux hyppigt er fødevarerelateret eller skyldes en defekt lukkemuskel eller klemte nerver. Det forekommer således væsentligt, også i denne sammenhæng, at finde årsagen til symptomerne og behandle den, fremfor blot at tilbyde bivirkningstung medicinsk symptombehandling.

Medicin mod mavesår og mavesyre kan øge risikoen for demens med mere…

Helt ny forskning fra Nationalt videnscenter for demens og Aarhus Universitet viser en øget risiko for udvikling af demens ved indtag af syrepumpehæmmende medicin. Risikoen ser ud til at øges, i takt med hvor lang tid medicinen indtages, ligesom mennesker, der lider af begyndende demens er særligt udsatte. Der hersker dog en lille usikkerhed i relation til, om det direkte er medicinen, der afføder demens eller om det er andre faktorer, der spiller ind også. Undersøgelsen viste dog en klart højere risiko blandt dem, der tog medicinen, sammenlignet med dem, der ikke tog medicinen.

Trods adskillige tidligere advarsler om massive bivirkninger, herunder knoglebrud, kronisk nyresygdom, leverskader, lungebetændelse og kræft, viser undersøgelser fra 2020, at PPI’er (protonpumpehæmmere) kan øge risikoen for udvikling af type 2-diabetes, særligt hvis midlet indtages over længere tid. Denne risiko formodes forbundet med PPI’ernes massive påvirkning af og ændringer af tarmmikrobiomet. Denne helt nye undersøgelse peger på en mulig sammenhæng mellem indtag af samme type syrehæmmende medicin som ovennævnte og så øget risiko for udvikling af demens.

Forskerne bag denne seneste undersøgelse anbefaler derfor, at lægerne nøje afveje bivirkningerne kontra effekterne ved udskrivning af medicin mod mavesår og mavesyre, også set i lyset af, at undersøgelsen påviser et markant overforbrug af disse typer medicin.

Referencer: Nelsan Pourhadi, Janet Janbek, Christina Jensen-Dahm, Christiane Gasse, Thomas Munk Laursen, Gunhild Waldemar; ” Proton pump inhibitors and dementia: A nationwide population-based study”; Journal of Alzheimer’s & Dementia; October 05, 2023
Takagi T, Naito Y, Inoue R, et al. The influence of long-term use of proton pump inhibitors on the gut microbiota: an age-sex-matched case-control study. J Clin Biochem Nutr. 2018;62(1):100-105.
Jackson MA, Goodrich JK, Maxan ME, et al. Proton pump inhibitors alter the composition of the gut microbiota. Gut. 2016;65(5):749-756. 
Imhann F, Bonder MJ, Vich Vila A, et al. Proton pump inhibitors affect the gut microbiome. Gut. 2016;65(5):740-748. 
Gurung M, Li Z, You H, et al. Role of gut microbiota in type 2 diabetes pathophysiology. EBioMedicine. 2020;51:102590. 
Moayyedi P, Eikelboom JW, Bosch J, et al. Safety of proton pump inhibitors based on large, multi-year, randomized trial of patients receiving rivaroxaban or aspirin. Gastroenterology. 2019;157(3):682-691.e2. 
Cheung KS, Chan EW, Wong AYS, Chen L, Wong ICK, Leung WK. Long-term proton pump inhibitors and risk of gastric cancer development after treatment for Helicobacter pylori: a population-based study. Gut. 2018;67(1):28-35. 
Yuan J, He Q, Nguyen LH, et al. Regular use of proton pump inhibitors and risk of type 2 diabetes: results from three prospective cohort studies. Gut. Published online September 28, 2020.
Li T, Xie Y, Al-Aly Z. The association of proton pump inhibitors and chronic kidney disease: cause or confounding? Curr Opin Nephrol Hypertens. 2018;27(3):182-187. 

Boursi B, Mamtani R, Haynes K, Yang YX. The effect of past antibiotic exposure on diabetes risk. Eur J Endocrinol. 2015;172(6):639-648. doi:10.1530/EJE-14-1163
Mikkelsen KH, Knop FK, Frost M, Hallas J, Pottegård A. Use of antibiotics and risk of type 2 diabetes: a population-based case-control study. J Clin Endocrinol Metab. 2015;100(10):3633-3640. 
Davis PJ, Liu M, Alemi F, et al. Prior antibiotic exposure and risk of type 2 diabetes among Veterans. Prim Care Diabetes. 2019;13(1):49-56. 

Du kan læse mere om for høj eller for lav produktion af mavesyre Halsbrand – værd at vide om halsbrand og sure opstød  
Du kan læse, hvad du selv kan gøre for at undgå sure opstød eller reflux HER
Du kan læse mere om syreneutraliserende medicin HER
Her kan du læse artiklen Pas på med mavesyremedicin
Læs mere om mavesyre, reflux og B12 vitamin HER
Du kan læse mere om FDA’s advarsler HER

Var du tilfreds med denne artikel Medicin mod mavesår og mavesyre kan øge risikoen for demens? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.