Methyl kviksølv fra tun er sundhedsskadeligt

5 maj, 2019 | Viden og Forskning

Methyl kviksølv fra tun er sundhedsskadeligt, og methyl kviksølv betegnes som verdens farligste tungmetal. Det er vanskeligt nedbrydeligt, det  kan ophobes i kroppens fedtvæv. Særligt  hjernen, der jo består primært af fedt, er udsat for  kviksølvs stærkt degenererende virkninger.

Livet  for det ufødte barn i moderens mave kan være særdeles farligt, særligt hvis den gravide eller ammende mor har hang til tun, haj, sværdfisk, laks eller andre store, fede rovfisk. Disse vilde fisk er nemlig rige på methylkviksølv,  som fremkommer fra udledt kviksølv, der i havet omdannes til det endnu farligere methylkviksølv.  Dette farlige tungmetals skadelige virkninger kan opgraderes op til 100 gange fra mor til foster. Det migrerer igennem moderkagen til det lille foster, hvis sårbare hjerne og nervesystem dermed kan tage skade. Dette har forskerne og sundhedsmyndighederne kendt til i mange år, idet kviksølv tilbage i 1950’erne var årsag til en stor forgiftningskatastrofe i Japan. Det skete i byen Minamata, hvor en virksomhed udledte store mængder kviksølv i havet, som forurenede de fisk, som indbyggerne spiste, også de gravide mødre. Resultatet var et rekordstort antal børn, der blev født med hjerneskader og misdannelser. Det blev fastslået, at disse skader på de små børn var forårsaget af påvirkninger fra kviksølv under graviditeten.

Professor Philippe Grandjean fra Syddansk universitet stod sammen med den færøske forsker Pal Weihe bag en stor undersøgelse på Færøerne tilbage i 1980’erne. Den viste, at rigtig mange nyfødte børn af mødre, der havde spist grindehval under graviditeten, var født med hjerne- og nerveskader og nedsat intelligens. Årsagen var den samme; påvirkninger fra kviksølv under graviditeten.

En fjerdedel af alle børn, der fødes i dag har øget risiko for hjerneskader og lavere intelligens på grund af kviksølv. Det er påvist via såvel dansk som britisk forskning. Professor Philippe Grandjean mener, at de danske sundhedsmyndigheder helt skal fraråde gravide kvinder at spise fisk, der kan indeholde kviksølv. Indtil for nylig har Fødevarestyrelsen i sine kostråd anbefalet tun som en sund fødevare, men derimod frarådet gravide at spise mere end 125 gram laks om måneden.  

Det er en trist udvikling, men en udvikling som vi er nødt til at tage alvorligt. Derfor må jeg også tilføje, at når gravide og nyfødte kan tage skade af at spise kviksølv fra fisk, så kan vi alle sammen, såvel børn som unge og ældre. Methylkviksølv i verdenshavene og i fiskene er kommet for at blive, desværre. Det lader sig ikke sådan fjerne. Derfor må vi selv tage vare om vores sundhed og undgå tun, laks, haj og sværdfisk i vores mad og i stedet spise de økologiske opdrætsfisk som ørreder og laks samt de små fisk i fødekæden som ansjoser, sardiner og i en vis udstrækning sild. Økologisk opdrættede laks og ørreder får sundt, økologisk foder, der primært består af nænsomt forarbejdet fiskemel fra små fisk som ansjoser og sardiner og ingen GMO soja. Konventionelle opdrætsfisk skal man  efter min mening ikke røre, da de fordres med GMO soja, antibiotika med mere, og derfor slet ikke er rige på omega 3 fedtsyrer, men derimod på alle mulige andre problematiske stoffer. Du kan læse mere herunder. 

Se DR dokumentaren “De ufødte børn” HER 
Du kan læse mere om økologiske fisk HER 
Du kan læse mere om opdrætslaks kontra økologisk laks HER 
Du kan se denne skræmmende tv udsendelse, vist på DR1, om opdrætslaks HER
Du kan læse mere om dansk, økologisk fiskeopdræt HER
Du kan læse mere om betydningen af omega 3 fedtstoffer HER

Var du glad for denne artikel Spis fisk – men vælg de økologiske, så må du rigtig gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt nye spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er først og fremmest vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, og D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i...

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!