Mikroplast er nu påvist i menneskers blod

I løbet af ganske få år har vores stærkt stigende plastikforbrug forurenet verdenshavene. Vi udleder 8 millioner ton plastik hvert år, og meget af det ender i havene. Her nedbrydes plasten langsomt af sol og havvand og bliver til mikroplast og nanoplast, som i dag findes i blandt andet fisk og havdyr. Selv hvalrosserne på Antarktis har plastik og mikroplastik i sig. Vi hører i Danmark til blandt de lande i verden, der producerer og forbruger mest plastik. Vi ligger på niveau med USA og forbruger dobbelt så meget som de fleste andre lande i Europa og Asien. Vores politik på plastikområdet er nærmest ikke-eksisterende, og vi er ganske enkelt nødt til at ændre adfærd, og det haster…

Vi har længe vidst, at vores verdenshave, og de dyr, der bebor det, optager mikroplast fra nedbrudt plastaffald. Vi ved også, at vi selv påsmører, indånder og indtager mikroplast på daglig basis. Men for første gang har et hold forskere nu påvist, at vi mennesker har mikroplast i vores blod. En del af al den mikroplast, vi omgiver os med, ender simplethen i vores blodbaner. Der er tidligere fundet mikroplast i fisk, i fugle, i havskildpadder og sågar i hvalrosser på Arktis. Nu har hollandske forskere også påvist mikroplast i menneskers blod. Ja, faktisk i næsten 80 procent af de undersøgte blodprøver. Mikroplast påvist i menneskers blod er dybt bekymrende.

Mikroplast er små plastpartikler, som har en størrelse på mellem 5 millimeter og ned til 0,001 millimeter. Mikroplast kan også indåndes, og det udgør måske en af de største farer for os mennesker. De største risici for os kommer fra luft, vand og salt. Når vi indånder mikroplast, kan de små partikler nå lungerne og fordøjelsessystemet. Ingen ved, hvad det kan betyde for den menneskelige organisme og sundhed. I nogle produkter er mikroplastik tilsat bevidst, for eksempel som fyldmiddel i skønhedsindustrien, i andre tilfælde stammer det fra plast, der nedbrydes, for eksempel i verdenshavene. De småbitte plastpartikler findes desværre overalt. I bildæk, møbler, tøj, maling, såler, rengøringsmidler, engangskarklude og skuresvampe. Ja, vi pakker sågar vores mad ind i det, eller påsmører det i vores daglige ‘skønheds’pleje. For selv ansigtsscrub, tandpasta og shampoo er proppet med mikroplast, og det gælder desværre også Svanemærkede produkter.

Størstedelen af den mikroplast, der af de hollandske forskere blev fundet i mennesker, var af typen PET, som blandt andet bruges i drikkeflasker. Derudover indeholdt en tredjedel af blodprøverne polystyren, som blandt andet bruges til indpakning af mad, og en fjerdedel indeholdt polyethylen, som findes i plasticposer.

Man har længe vidst, at vi i løbet af et år indtager tusindvis af plasticstykker gennem mad og drikke, og nu har de hollandske forskere altså bevist, at plastikken ikke kun passerer gennem vores mavetarmkanal, men at den bliver i organismen. Der er endnu ingen viden om, hvad der sker, når mikroplast-stykker går os i blodet, men da blodet i kroppen forbinder alle vores organer, kan man kun blive bekymret.

Det kræver mere forskning at finde ud af, hvilke konsekvenser mikroplast i blodet, har for vores sundhed. Men skal man dømme ud fra det, vi ved fra dyrene, er det ikke gode nyheder. Et koreansk studie på mus har vist, at mikroplast kunne finde vej fra blodet til hjernen og forårsage celledød. Hos sild og makrel kan de små plastikstykker sætte sig fast i organer, mave og tarme, gæller eller filtreringsorganer og slå fisken ihjel. Nogle af kemikalierne fra plastikken overføres til dens væv – og til mennesket, der spiser den. Hos blåmuslinger har man påvist, at plastik giver en nedsat formeringsevne.

Fundet af mikroplast i menneskers blod burde efter min mening afstedkomme seriøs, politisk handling. Hvert år flyder 8 millioner tons plastik ud i vores have, svarende til, at en skraldebil hvert minut året rundt tømmer sin last af plastik direkte ud i det økosystem, vi alle er en del af.

WHO anbefaler, at man holder sygdomsfremkaldende bakterier og andre skadelige kemikalier ude af vandforsyningen, da det ofte også vil holde mikroplasten ude. Men vi mangler stadig at se politisk handling for at finde en løsning på at rense vores drikkevand. Der er ingen tvivl om, at det haster. Men går man ind på Miljøstyrelsens hjemmeside står der – selv efter ovennævnte foruroligende fund – disse beroligende ord:

”Mikroplast giver ikke umiddelbart anledning til bekymring for menneskets sundhed.”

Jeg er målløs. Det burde være vores politikere og offentlige instanser, der gik forrest for at kæmpe for vores sundhed, og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan det kan være tilladt at gamble med vores helbred på den måde. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget ved al den forurening med plastmaterialer – og ikke mindst er vi nødt til at finde en løsning til at sikre vores vandkvalitet. Det kan kun gå for langsomt.

Reference: Lauren C.Jennera, Jeanette M., Rotchell Robert, T.Bennett, Michael Cowen, Vasileios Tentzerisc, Laura R. Sadofskya; “Detection of microplastics in human lung tissue using μFTIR spectroscopy”; Science of The Total Environment;Vol. 831, 20 July 2022, 

Her kan du læse mere om Mikroplast i mad og miljø 
Du kan læse artiklen “Er der plastik i din mad?” 
Du kan læse om USA’s forbud mod mikroplast i mad og tandpasta
Du kan læse om Mikroplast i teposer

Var du tilfreds med denne artikel Mikroplast er nu påvist i menneskers blod? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.