Mikroplastik i mad og miljø
Der findes i stigende grad mikroplastik i såvel mad som i vores miljø. Milliarder af stykker plastik udledes hver dag i verdenshavene, faktisk er den mængde der udledes så stor, at det svarer til en skraldebil, fyldt med plastik, der hvert minut tømmes ud i havene. Stillehavet har plastik flydende rundt i en størrelsesorden, der svarer til et overfladeareal, der er større end staten Texas, og fortsætter vi i denne stil, så forudser biologer, at der vil være mere plastik end fisk i verdenshavene i år 2050.
Ikke nok med at al den plastik, vi udleder, forurener, den ender også i fødekæden. Vi får således mikroplastik indenbords gennem den mad, vi spiser. Vi indånder også mikroplastik fra engangskarklude, rengøringsmidler og kosmetik, og desværre kan mikroplastik være særdeles sundhedsskadeligt og hormonforstyrrende.
Polyethylen plastik findes eksempelvis i tandpasta, shampoo, sæbe, skrubbecreme, fugtighedscreme, læbestift, øjenmakeup, tøj eller i karklude, som vi anvender hver dag. En flaske shampoo eller shower gel kan indeholde imellem 200.000 og 300.000 stykker mikroplastik. Polyethylen plastikstykkerne er så små, at rensningsanlæggene ikke fanger dem, så de filtreres ikke fra. Det skønnes, at der hver time udledes mindst en halv milliard mikroskopiske stykker plast alene fra danske rensningsanlæg. Heldigvis har flere økologiske kosmetikmærker frivilligt valgt at undlade mikroplastik i deres produkter, og du kan derfor med sikkerhed købe plejeprodukter fra Weleda, Jurlique, Annemarie Börlind, Lavera og Melissa. De er garanteret fri for mikroplastik.
De færreste af os er klar over, at de produkter, vi bruger hver dag, er fyldt med småbitte stykker plastik, der udledes i luft, miljø og verdenshave. Stykkerne er så små, at de er næsten usynlige. Hvad værre er; vi indånder dem og fiskene spiser dem. I en nylig undersøgelse blev der fundet plastikstykker i 30% af de undersøgte fisk, og der er i en anden undersøgelse fundet mikroskopiske stykker af plastik i maverne på en lang række forskellige havdyr i Antarktis. Andre miljøgifte fra havene kan desværre også klæbe sig fast i de små plaststykker med øgning af fiskenes i forvejen høje toxicitet til følge.
Forbrugersikkerheden på dette område er foruroligende lav, og informationsniveauet stort set ikke-eksisterende. Derfor må og skal der tages et ansvar på dette område, så der lovgives og informeres. Det forekommer urimeligt, at så mange potentielt sundhedsskadelige stoffer tillades i vores kosmetiske produkter, i vores mad og i det omgivende miljø. Der har tidligere været fremsat forslag om forbud af mikroplastik i EU. Fire EU-lande var for et forbud af mikroplast i plejeprodukter. Danmark var ikke iblandt de fire.
Det er på høje tide, at folkesundheden kommer i første række – også i Danmark. Lige nu sættes såvel folkesundhed som miljø over styr alene på baggrund af misforståede industrielle og monetære interesser. Derfor skal der tages fat omkring denne problematik og lovgives effektivt, så vi kan få vendt denne uhyggelige udvikling. Alt andet er dybt urimeligt, både set i forhold til vores sundhed, til miljøet og til dyrediversiteten, men måske allermest i forhold til vores børn og børnebørn.
Du kan læse mere om, hvad du selv kan gøre og om engangskarklude og mikroplast HER
Du kan læse mere om USA, der forbyder mikroplast i tandpasta HER
Du kan læse artiklen “Er der plastik i din mad?” HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
