Ny behandling af type 2-diabetes

20 apr, 2021 | Viden og Forskning

Danske forskere fra Herlev hospital og Københavns universitet har udviklet en overraskende og ny metode til behandling af type 2-diabetes. Behandlingen, som patienten selv kan udføre derhjemme, omfatter kortvarige tryk på forskellige nervepunkter på kroppen, blandt andet overarme, brystben og fødder. Det skriver Politiken den 17.04.21.

Høje stressniveauer er et velkendt fænomen blandt type 2-diabetes patienter, og stress kan påvirke såvel blodsukker- som insulinbalancen samt kroppens perifere nervestrukturer.
Derfor ser det ud til, at trykpåvirkning af disse nervestrukturer nedbringer graden af stress i kroppen og indgår i en bedre regulering af kroppens glukoseomsætning.

Denne nye behandling omfatter nervestimulation via tryk på specifikke punkter, hvilke fremgår af listen herunder. De positive resultater af denne behandling viser en hidtil ukendt sammenhæng imellem nervesystem, stressniveauer og udvikling af type 2-diabetes.

Prøv følgende fx morgen og aften:

1. Pres på overarmene, først den ene, så den anden. Find det ømmeste punkt et par cm over albuen. Tryk på punktet med tommelfingeren og hold trykket i 20-40 sekunder. Gentag trykket efter 10 minutter.
2. Pres på det ømmeste punkt midt på brystbenet med fingrene. Tryk på punktet og hold trykket i 20-40 sekunder. Gentag efter 10 minutter.
3. Tryk i mellemrummet mellem anden og tredje tås mellemfodsknogle. Find det ømmeste punkt. Tryk på punktet og hold trykket i 20-40 sekunder. Gentag efter 10 minutter.

Disse enkle stimulationer sænker hos de fleste niveauerne af stress i kroppen og kan således hjælpe til bedre regulering af blodsukkeret. Kan høje stressniveauer mon være den egentlige årsag til øget risiko for udvikling af type 2-diabetes, fremfor som hidtil antaget blodsukkerubalancer? Perspektivet vil i givet fald vende op og ned på behandlingen af type 2-diabetes, idet sygdommen traditionelt behandles med blodsukkerstabiliserende medicin.

Politiken den 17.04.2021

Nervestimulationen viste i forsøget overraskende gode resultater. 144 patienter med type 2-diabetes deltog, og efter 6 måneder med egenbehandling med tryk på en ovennævnte nervepunkter, faldt deres niveauer af glyceret hæmoglobin, det såkaldte ”sladreblodsukker” – HbA1c – fra 53,8 til 50,5 mmol/mol i forhold til kontrolgruppens niveauer, der forblev næste uændrede. Her lød niveauerne på henholdsvis 53,8 og 53,4 før og efter.

Metoden viste således overraskende positive resultater, men skal dog undersøges yderligere, før den kan endeligt anbefales. Dog konkluderes det, at nervestimulation via tryk på overarme, bryst og fødder potentielt kan indgå som et supplement til konventionel behandling af type 2-diabetes.

Reference: 
Jens Faber, Ebbe Eldrup, Christian Selmer, Caroline Pichat, Sofie Korsgaard Hecquet, Torquil Watt, Svend Kreiner, Benny Karpatschof, Finn Gyntelberg, Søren Ballegaard og Albert Gjedde; “Reduction of Pressure Pain Sensitivity as Novel Non-pharmacological Therapeutic Approach to Type 2 Diabetes: A Randomized Trial”; CLINICAL TRIAL ARTICLE; Front. Neurosci., 11 March 2021 | https://doi.org/10.3389/fnins.2021.613858

Her kan du læse mere om Type 2-diabetes – spis dig fra type 2-diabetes
Her kan du læse mere om Din vigtigste sundhedsbeslutning – blodsukkerbalance

Var du tilfreds med denne artikel om Ny behandling af type 2-diabetes? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hvad er det med de planteolier?

Hvad er det med de planteolier?

Det er let at blive forvirret, når talen falder på fedt. Vi har fået tudet ørerne fulde, og får stadig anbefalet, at passe på med mættet fedt og i stedet spise planteolier. Jeg gør høfligst opmærksom på, at mindre mængder mættet fedt er livsvigtigt for hormon-,...

De bedste proteinkilder

De bedste proteinkilder

Måske er du i tvivl om, hvor meget protein, og fra hvilke kilder, du skal spise hver dag. Du kan læse med her, hvad forskningen foreslår. Først og fremmest, så er proteiner kendt som livets byggesten. Alt i vores kroppe udskiftes konstant, og proteiner, der er bygget...

Mit bedste sundhedsråd 2025 – spis flere grønsager

Mit bedste sundhedsråd 2025 – spis flere grønsager

Sunde fibre fra grønsager, frugt og ægte fuldkorn er uden sammenligning dine tarmbakteriers livretter. De spiser, fordøjer og omdanner dem med stor fornøjelse til kortkædede fedtsyrer som for eksempel butyrat, også kendt som smørsyre. Dine tarmbakterier deler således...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "MAD - Kunsten at spise godt og leve sundt".

Du er blevet tilmeldt!