Ny FN plastik-traktat er på vej – kan den løse udfordringerne?

Plastic Change kunne ikke få armene ned, da FN for to år siden besluttede, at der inden udgangen af 2024, skulle udarbejdes en global plastiktraktat, der for alvor kunne sætte en stopper for den stadigt voksende plastikforurening.

FN plastik-traktaten er på vej, og lige nu består arbejdet for Plastic Change i, at det bliver en ambitiøs traktat der rummer problemerne i hele den cyklus plastik udgør – lige fra udvinding af olie, anvendelse af skadelige kemikalier, forurening af naturen og så de sundhedseffekter, som forskerne har mere og mere fokus på.

Bare tænk på hvad anvendelsen af PFAS i blandt andet plastik har skabt af problemer. Plastik er også et sundhedsproblem. For få år siden var plastikforureningen et fjernt problem, der først og fremmest handlede om vores hav og konsekvenserne for havets dyr. Langt fra vores hverdag. Den videnskabelige udvikling går dog lynhurtigt. I dag kan forskerne måle, at der er mikroplast i luften vi indånder, i maden vi spiser og i vores drikkevarer. Forureningen med plastik er som en boomerang kommet helt tæt på os mennesker.

Vores kroppe og organer er fyldt med mikroplastik

Forskerne har skabt et gennembrud i vores viden om mikroplastik. Ved at udvikle målemetoder, kan de med sikkerhed måle plastik helt ned til få tusindedele millimeter. Ja, endda endnu mindre partikler, såkaldte nanopartikler. EU’s komite for risikovurdering vurderer, at jo mindre plastpartiklerne er, jo nemmere optages de i menneskekroppen, og jo større skade kan de potentielt forårsage. Med de nye metoder har forskerne fundet plastik dybt nede i vores lunger, tarme, afføring, modermælk, moderkage, og endda i vores blod.

Vi er omgivet af plastik, bogstavelig talt Forskernes arbejde betyder, at vi i dag kan måle mikroplast overalt på kloden. Vi ved, at det regner med mikroplast på jordens fjerneste egne, og at mikroplast føres med vinden og havstrømme jorden rundt. På havets dybeste steder, i alverdens søer og på gletschere jorden rundt, finder vi mikroplast. Hidtil har fokus været på havet, men forskere har i stigende grad også vendt blikket mod land. FN’s fødevareorganisation FAO peger i deres rapport fra november 2021 på, at vores landbrugsjord indeholder endnu højere niveauer af mikroplastik end havene. FAO konkluderer, at fordi plastikken kan trænge ind i vores fødevarer, udgør den potentielt et sundhedsproblem.

Mikroplastik og de sundhedsmæssige konsekvenser

Flere og flere undersøgelser peger på forskellige kilder til, at vi indtager mikroplastik. Undersøgelser viser blandt andet, at når varm kaffe hældes i en to go kaffekop, med plastik på indersiden af papkoppen, frigives der billioner af plastpartikler til kaffen, som vi efterfølgende indtager. Ikke nok med at vi drikker og spiser mikroplastik, vi indånder det også. Indendørs er det i form af støv fra tøj, møbler og tæpper, og udendørs fra slid af bildæk og plastik nedbrudt i naturen. Og vi kender i dag ikke de fulde sundhedsmæssige konsekvenser af, at vi mennesker udsættes for mikroplastik gennem hele livet.

Vores sundhed er på spil I det nyeste studie af, hvordan mikroplast påvirker menneskeceller, fandt man effekter som celledød, allergiske responser og skader på cellemembranen. Forskerne bag det pågældende studie peger på, at effekter på menneskeceller i laboratoriet er den første indikator på, at mikroplast har sundhedseffekter. Vi ved allerede, at når gravide rotter i forsøg indtager mikroplast, så går der ikke længe før plastpartiklerne også cirkulerer i hjerte og hjerne hos deres fostre. Hos mus er det observeret, at plastpartikler kan trænge fra blodbanen ind i hjerneceller. Et nyligt studie i mennesker påviste højere koncentrationer af mikroplast i afføringen fra patienter med inflammatorisk tarmsygdom end i raske. Med andre ord; når plastik nedbrydes og bliver til mikroplast, udgør den et muligt sundhedsproblem.

Lad os stoppe plastikforureningen

Det må vi ikke sidde overhørigt. Vi ved nu nok til, at vi skal holde os til forsigtighedsprincippet og stoppe den stigende forurening med mikroplastik. Vi anbefaler, at Danmark opretter et nationalt center for forskning i sundhedseffekterne af at vi indtager mikroplastik. I den kommende plastik traktat sidder vi som organisation med observatørstatus med ved forhandlingerne og arbejder på, at FN også adresserer de potentielle sundhedsproblemer med plastik.
Denne artikel har været bragt i en længere version i Politiken. Du kan læse den fulde version HER

Referencer: Schwaferts, Christian & Niessner, Reinhard & Elsner, Martin & Ivleva, Natalia. (2019); “Methods for the analysis of submicrometer- and nanoplastic particles in the environment.”;TrAC Trends in Analytical Chemistry. 112. 10.1016/j.trac.2018.12.014.
Heather A. Leslie, Martin J.M. van Velzen, Sicco H. Brandsma, A. Dick Vethaak, Juan J. Garcia-Vallejo, Marja H. Lamoree; “Discovery and quantification of plastic particle pollution in human blood”; Environment International; Vol 163, 2022, 107199.
Campanale C, Massarelli C, Savino I, Locaputo V, Uricchio VF.; “A Detailed Review Study on Potential Effects of Microplastics and Additives of Concern on Human Health”; Int J Environ Res Public Health. 2020 Feb 13;17(4):1212.

Her kan du læse meget mere og støtte Plastic Change
Her kan du læse artiklen Mere fokus på plastikforurening, tak 
Her kan du læse artiklen Plastic Change – Madforlivet har mødt Henrik Beha
Her kan du læse artiklen Mikroplast i mad og miljø

Var du tilfreds med denne artikel om Ny FN plastik-traktat er på vej – kan den løse udfordringerne?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.