Ny forskning om kaffe – kaffe er sundt for de fleste

3 jan, 2025 | Viden og Forskning

Endnu to studier understøtter vores viden om, at 1-2 kopper kaffe om dagen under de rette omstændigheder kan påvirke både sundhed og livslængde positivt.

Det seneste studie, baseret på sundhedsinformationer fra 171,616 deltagere, viser, at de positive effekter af kaffedrikning består, også selvom du tilsætter en smule sukker. Et andet studie viser det samme ved tilsætning af lidt mælk Det betyder, at såvel usødet som let sukkersødet kaffe samt kaffe med mælk kan have positive indvirkninger på sundheden. Men kvaliteten og mængden af kaffe, samt din genetiske disposition og tidspunktet på dagen, du drikker den, spiller en rolle.

Vi danskere hører til blandt de allermest kaffedrikkende folkeslag i verden, så for de af os, der godt kan lide kaffe, er dette formodentlig godt nyt. En til to kopper kaffe om dagen ser ud til – for mange mennesker – at kunne modvirke udviklingen af en række sygdomme som for eksempel Parkinsons sygdom eller type 2-diabetes, og det lader ikke til, at effekten mindskes af en halv til en hel teskefuld sukker i kaffekoppen. Faktisk ser det ud til, at 1-2 kopper kaffe – med eller uden sukker – potentielt kan forlænge levetiden. Jeg er på ingen måde fortaler for sukker, men en lille smule i en kaffe tår må kunne gå an, hvis det højner nydelsen og livskvaliteten. Anvender du kunstige sødemidler ser billedet dog lidt mere broget ud, og resultaterne er ikke konsistente. De positive virkninger opnås også ved indtag af usødet kaffe, det er i det hele taget en vanesag.

Kaffe med mælk har vist at have samme gavnlige effekter, og samtidig ser det ud til at det har en vis antiinflammatorisk effekt.

Der er også publiceret en række forskningsresultater, der viser en række negative sider af kaffedrikning. Eksempelvis ser det ud til, at særligt stempelkandekaffe kan være problematisk og øge kolesteroltallene. Derimod ser filterkaffe ud til at være den sundeste form for kaffe. Vælger du ovenikøbet en let ristet, økologisk bønne, så får du en optimal kop kaffe uden rester af sprøjtemidler eller acrylamider.

OBS! Læs mere her, for det er bedst ikke at tage sine vitaminpiller sammen med morgenkaffen Pas på med kaffe og vitaminpiller samtidig

Kaffe indeholder koffein, der i for store mængder blandt andet kan føre til uro, hjertebanken, forhøjet blodtryk og dårlig nattesøvn. Sover du dårligt, når du har drukket kaffe sidst på dagen eller om aftenen, så prøv at udelade kaffe efter kl 14, så kan din lever formodentlig nå at afgifte tilstrækkeligt med koffein til at du kan sove. Er du stresset og har høje niveauer af adrenalin og kortisol i blodet, så kan et højt kaffeindtag være fristende, men faktisk kan det forværre situationen og føre til øget udskillelse af stresshormoner.

Vi kommer heller ikke udenom, at vores genetiske disposition også her kan spille ind. Vores evne til at nedbryde og udskille koffein fra kaffe kan være forskellig. Om det handler om din levers konstitution og effektivitet, eller om det handler om din genetiske disposition eller mængden og kvaliteten af kaffe, det får stadig stå hen i det uvisse, men nøglen til forståelse for vores forskellige reaktioner på kaffe skal formodentlig findes i vores forskellighed og respektive evner til at nedbryde koffein i leveren.

Tåler du fint 1-2 kopper kaffe om dagen, så nyd dem med sindsro, bryg en kop god filterkaffe, glæd dig over hyggestunden og den gode smag, men også over alle de positive effekter en god kop kaffe kan afføde.

Referencer: Dan Liu, MD, Zhi-Hao Li, MD, Dong Shen, MD, Pei-Dong Zhang, MD; “Association of Sugar-Sweetened, Artificially Sweetened, and Unsweetened Coffee Consumption With All-Cause and Cause-Specific Mortality – A Large Prospective Cohort Study”; Annals of Internal Medicine July 2022
Coffee consumption and all-cause and cause-specific mortality: a meta-analysis by potential modifiers”; European Journal of Epidemiology, May 19 
Jingyuan Liu, Mahesha M. Poojary, Ling Zhu, Andrew R. Williams, and Marianne N. Lund; ”Phenolic Acid–Amino Acid Adducts Exert Distinct Immunomodulatory Effects in Macrophages Compared to Parent Phenolic Acids”; Journal of Agricultural and Food Chemistry; 2023 71 (5), p. 2344-2355
Mahesha M. Poojary, Michael Hellwig, Thomas Henle, Marianne N. Lund; “Covalent bonding between polyphenols and proteins: Synthesis of caffeic acid-cysteine and chlorogenic acid-cysteine adducts and their quantification in dairy beverages”; Food Chemistry,Vol. 403, 2023, 134406

Læs med her Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober
Læs med her Nyd din kaffe med mælk – den kan være antiinflammatorisk
Her kan du læse om Drik kaffe – det kan være sundt og livsforlængende
Du kan læse endnu en artikel om kaffe her Filterkaffe er den sundeste kaffe at drikke

Var du tilfreds med denne artikel om Ny forskning om kaffe – kaffe er sundt for de fleste ? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.