Ny metode til bedre nattesøvn

18 aug, 2015 | Viden og Forskning

Forskere fra Aarhus Universisteshospital har medvirket til at udvikle en ny metode til bedre nattesøvn. En række mennesker med mangeårige søvnproblemer, heriblandt tidligere kræftpatienter, har deltaget i et tre måneders forsøg, hvor de skulle følge et internetbaseret træningsprogram (SHUTi). Programmet indeholdt en række øvelser samt en masse god viden om søvn. Målet var at ændre deltagernes “forkerte” søvnadfærd. Hvis man er disciplineret omkring programmet og øvelserne, så er det faktisk muligt at ændre søvn-mønstret til noget der ligner almindelig søvn.

En af mine gode bekendte, Anne-Louise Saabo Johnsen deltog i forsøget. Hun skriver således til mig:

I mange år har min nattesøvn været præget af uro, dvs. jeg har ikke kunnet sove, hvis jeg for eksempel skulle til et vigtigt møde med vigtige personer, ud at rejse eller hvis jeg var vred over noget eller nogen. Så fik jeg børn og den stabile nattesøvn blev endnu mere udfordret. I 2009 fik jeg en cancer diagnose, som jeg heldigvis er helbredt for nu. Men det satte et mylder af tanker i gang i mit hoved og jeg kunne ikke sove på grund af disse samt angst og rædsel for, at jeg – før tid – skulle forlade denne jord (min familie). Nu er min børn næsten voksne – og alligevel havde jeg indtil efteråret 2014 stadig udfordringer med at sove godt og længe. Jeg klagede min nød til overlægen på onkologisk afdeling og fik tilbud om at deltage i et forskningsprojekt om søvn og mangel på søvn hos tidligere kræftpatienter.

Dette forsøg foregik som et internetbaseret træningsprogram (SHUTi), Forsøget varede i ca. 3 måneder og for mig virkede det. Jeg skulle sætte mig et mål (jeg drømte om at sove 7 timer i streg) og så lavede programmet en plan for mig inkusive øvelser hen over disse 3 måneder.

Det er noget af det hårdeste, jeg har været med til (bortset fra diagnose, kemo og stråler selvfølgelig). Jeg har ALDRIG været så træt. Mit dårlige søvn-mønster skulle brydes og det skulle foregå via søvn-restriktion. Jeg måtte gå i seng kl. 01.45 og skulle stå op kl. 7. Jeg skulle ikke lægge mig midt på dagen og måtte kun foretage mig rolige ting inden sengetid. Ingen tv, ingen alkohol (ikke engang et lille glas rødvin) om aftenen.. Hver eneste morgen skulle jeg lave en søvndagbog, som i detaljer fortalte hvordan min søvn var om natten. Disse informationer brugte systemet til at regne nye søvn-restriktioner ud. Samtidig fik jeg øvelser om søvn generelt (hvordan indretter man et soveværelse, kost, motion, tanker).

Jeg lærte også i programmet, at man kan klare sig for meget mindre søvn end det, jeg kan læse om i damebladene. At jeg faktisk ikke bliver syg, hvis jeg ikke lige sover 7 timer hver nat. At jeg kan performe godt selvom jeg er træt efter en søvnløs nat. For de søvnløse nætter har jeg stadig af og til. Det stresser mig bare ikke så meget mere, da jeg kan bruge værktøjerne fra søvn-træningsprogrammet til at komme tilbage på rette spor og få min søvn tilbage.

Det viser sig, at rigtig mange nuværende og tidligere cancerpatienter ikke kan sove – og ikke kun denne gruppe. Rigtig mange mennesker sover dårligt, lidt eller stort set ikke. Og som udgangspunkt er der ikke så meget at gøre ved det – andet end sovemedicin. Problemet med medicin er, at det giver bivirkninger og til sidst holder op med at virke. Det ved jeg – for jeg har prøvet det. Jeg er så taknemmelig for, at jeg fik lov at deltage i dette forsøg. Og jeg håber inderligt, at det bliver tilgængeligt for alle, der har problemer med at sove og som VIL gøre en stor indsats for at ændre på deres dårlige søvn-vaner. For det kræver det – en kæmpe indsats.

Du kan læse om programmet på DR1 hvor Anne-Louise fortæller om sine erfaringer her
Du kan læse mere om søvnprogrammet her
Du kan læse mine gode råd til en bedre nattesøvn her

Var du tilfreds med denne artikel, så må du mægtig gerne klikke “synes godt om” herunder og dele den med dine venner. Du er også velkommen til at abonnere på mit gratis nyhedsbrev, der udkommer hver måned med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.