Nye rystende PFAS fund – i økologiske æg

23 jan, 2023 | Viden og Forskning

PFAS skandalen når nye, skræmmende højder. Der er desværre netop fundet PFAS i økologiske æg og æggeblommer.

PFAS forureningen af æg menes at stamme fra fiskemel, som man beriger foderet til økologiske høns med. Det sker for at æggene kan være mere næringsrige og sunde. I stedet har det altså medført en forurening af de yderst sundhedsskadelige PFAS stoffer, som tilhører gruppen af evighedskemikalier. Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet udarbejdet i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

PFAS indgår i en lang række produkter med smudsafvisende egenskaber, som for eksempel regntøj, Goretex, tæpper, møbler, bil interiør, teflon og andet slip-let køkkenudstyr, cremer og meget mere. PFAS kan vandre gennem fødekæden og ophobe sig, eksempelvis i proteinstofferne i æggeblommer, der igen bliver spist af os allesammen og vores børn. Det er både vanskeligt at nedbryde og vanskeligt at udskille fra kroppen. PFAS kan blandt andet sænke immunforsvaret, reducere effekten af vacciner, øge kolesteroltallet og være potentielt kræftfremkaldende.

Særligt fostre samt små og store børn er sårbare overfor påvirkninger fra PFAS, men vi påvirkes alle sammen negativt af PFAS, og nu altså også hvis vi spiser økologiske æg eller drikker vandhanevand (se evt. min guide til bedste flaskevand), forurenet med PFAS, eller går i Goretex tøj, eller kører i en spritny bil eller…

Men tilbage til æggene. EFSA, Der europæiske fødevareagentur, har introduceret nye tal for det, de vurderer som et tolerabelt ugentligt indtag af summen af fire specifikke PFAS fluorstoffer (PFOA, PFNA, PFHxS og PFOS). De har sat max indtaget til 4,4 nanogram per kg. kropsvægt per uge. Børn, der for eksempel spiser 5-6 æg pr uge, kan således risikere at få cirka 10 nanogram per kg. kropsvægt indenbords per uge. Vejer barnet 10 kilo, bliver det til 100 nanogram per uge. Altså langt, langt højere end den tilladte værdi – og KUN fra æg. Herudover er alle borgere – unge som ældre – i Danmark yderligere udsat for PFAS fra en lang række andre fødevarer og kilder, eksempelvis drikkevandet, der også bidrager til indtaget. Det er efter min vurdering helt vanvittige tal, og jeg har faktisk forespurgt DTU, om det kan have sig rigtighed, for tallene stammer fra dem.

DTU Fødevareinstituttet vurderer, at det nuværende problem kan løses, og Danske Æg og Økologisk Landsforening har allerede meldt ud, at de omgående stopper med at bruge fiskemel i fodret til økologiske høns. Det vil givetvis betyde, at vi med sindsro kan købe nylagte økologiske æg UDEN PFAS indenfor to til tre uger (kilde: Niels og Grethes æg).

Du kan læse artiklen fra DTU Fødevareinstituttet HER
Du kan læse, hvordan du laver æggeerstatninger her Gode erstatninger for æg
Her kan du læse artiklen Forbyd PFAS og rens drikkevandet NU

Var du tilfreds med denne artikel Nye rystende PFAS fund i økologiske æg? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.