Nyt om Manuka honning

Forsiden Viden og Forskning Nyt om Manuka honning

     2

Manuka honning fra New Zealand har helt fortjent været særligt i fokus i de senere år, hvor honningen er blevet anerkendt for dens antimikrobielle potentiale. Honningens indhold af methylglyoxal er kommet i Fødevarestyrelsens søgelys. Madforlivet har kigget på den internationale forskning på området.

Fødevarestyrelsen har i en meddelelse fornylig oplyst, at indtag af Manuka honning kan være forbundet med potentiel sundhedsrisiko og i større doser muligvis være kræftfremkaldende at indtage. Fødevarestyrelsen refererer ikke til videnskabelige forskningsresultater. Jeg har selv oplevet på egen krop, at honningen virker, og Manuka honning har reddet mig fra en sejlivet stafylokok infektion, som ingen antibiotika kunne slå ned. Jeg har derfor sat mig for at grave lidt i litteraturen og forskningen, for jeg ville selvfølgelig gerne vide, hvorfor Fødevarestyrelsen griber til så voldsom en retorik. Du kan læse herunder, hvad jeg fandt frem til.

Vi har kendt til bihonning igennem mange tusinde år, og vi mennesker har med glæde og begejstring både produceret og fortæret det. Honning er blevet tillagt mange beroligende og sundhedsfremmende egenskaber, og over hele verden findes der steder, hvor netop deres specielle honning hyldes for dens helt særlige egenskaber. Således også i Danmark, hvor vi har tradition for at producere en rigtig god og nærende bihonning. Den besidder dog ikke tilnærmelsesvis de egenskaber som Manuka honning gør.

Manuka honning fra New Zealand har derfor helt fortjent været særligt i fokus i de senere år, hvor honningen er blevet anerkendt for dens antimikrobielle potentiale. Det var forskere fra Dresden University, der i 2006 afslørede, at den aktive komponent i Manuka honning, methylglyoxal, havde stærk antimikrobiel indvirkning. Dette stof findes i særlig grad i Manuka honning, og det er det, der virker såvel antibakterielt, antiviralt, antioxidant og antiinflammatorisk hos os mennesker. I dag anvendes Manuka honning verden over på hospitaler til behandling af resistente bakterier, der udgør et stærkt stigende helbredsproblem.

Manuka honning, der indeholder methylglyoxal kan med andre ord slå resistente bakterier og andre organismer ned, som konventionelle medikamenter og antibiotika ikke kan klare. Manuka honning har blandt andet vist sig effektiv i bekæmpelsen af MRSA og andre antibiotikaresistente bakterier såvel som i kampen mod svampe og Helicobacter Pylori (mikroben, der er involveret i udvikling af mavesår).

Jeg har personligt oplevet Manuka honnings effektivitet, da en sejlivet stafylokok infektion, efter en operation, var ved at tage livet af mig. Ingen former for antibiotika hjalp, og jeg var syg, meget syg. En veninde, der havde været bosiddende i Australien og derfra kendte til Manuka honnings effekt i forhold til resistente bakterier, sendte mig et glas, og jeg smurte det på det inficerede operationssted samt indtog en teskefuld oralt hver dag. Efter få dage var infektionen slået ned. Sidan da har jeg altid et glas Manuka honning stående i køleskabet.

Hvorfor så advarsler?

Det er indholdet af methylglyoxal i Manuka honning, som FVST sætter spørgsmålstegn ved. Men den forskning samt nylig litteratur på området, som jeg har kunnet finde frem til, indikerer, at det er en udbredt misforståelse at tro, at den methylglyoxal, der indtages i mad og drikke, også bidrager til niveauerne af methylglyoxal i blodet. En nylig undersøgelse har konkluderet, at der ved indtag af Manuka honning (20 g dagligt) ikke blev fundet forhøjede niveauer af inflammatoriske markører og ingen andre bivirkninger blandt deltagerne. Samlet set konkluderede denne undersøgelse, at indtag af 20 g Manuka honning dagligt med høj methylglyoxal var sikkert for sunde mennesker. 20 g er en del mere end de fleste mennesker indtager dagligt. En undersøgelse, foretaget af Verdenssundheds-organisationen (WHO) konkluderer, at der ikke findes dokumentation eller oplysninger, der blot antyder, at methylglyoxal i kosten skulle kunne være kræftfremkaldende. Methylglyoxal produceres af kroppen selv, når vi danner energi, men i højere grad under madlavning, særligt ved langvarig opvarmning og anvendelse af mikrobølgeovn.

Vi mennesker danner således helt naturligt stoffet methylglyoxal som et biprodukt, når vores celler omdanner sukkerstoffer til energi. For store mængder methylglyoxal i kroppen kan være problematisk, idet sukkerstofferne indgår i dannelsen af de såkaldte AGE stoffer, der er reaktive former for sukkermolekyler, der kan ælde, inflammere og forsukre kroppens celler. Høje AGE niveauer kan således øge risikoen for udvikling af en række lidelser, men kroppen har en indbygget mekanisme, der normalt lynhurtigt nedbryder methylglyoxal og AGE’s og omdanner dem til ikke reaktive stoffer via et særligt glyoxalasesystem. Forsøg på dyr har vist, at selv langvarig fodring med mindre mængder methylglyoxal ingen indvirkning har på blodsukkerniveauerne eller andre biokemiske markører. Derimod ses det hyppigt, at niveauerne af methylglyoxal er højere blandt diabetespatienter end hos mennesker med et velafbalanceret blodsukker. Disse forhøjede niveauer stammer fra kroppens interne dannelse af methylglyoxal og AGE’s og er forårsaget af uafbalancerede blodsukker- og insulinniveauer. Mennesker med diabetes bør derfor udvise forsigtighed i deres indtag af sukker, herunder også Manuka honning, men det er vel helt naturligt, at man er varsom med indtag af sukker, når man har diabetes. Det er i hvert tilfælde klogt at være.

Det er også interessant at se på, om der så er forskel på det methylglyoxal der dannes i kroppen og det, der indtages via mad og fødevarer. Udover i Manuka honning er der methylglyoxal kaffe, visse øl, soja og brød, og eksempelvis færdigkøbte cookies kan indeholde op til 81 mg/kg. Det er en almindelig misforståelse er, at den methylglyoxal, der indtages i mad og drikke, bidrager til niveauerne af methylglyoxal i blodet, og at dette øger de cytotoksiske virkninger. Litteraturen understøtter ikke umiddelbart denne teori. I et lille antal af dyreforsøg, er oralt indtag af methylglyoxal blevet fundet til kun at bidrage minimalt til methylglyoxalniveauerne i blodet og kun ved ekstremt høje niveauer. Forskerne viste også, at når 20 gram honning (indeholdende 10-20 mg methylglyoxal) blev testet, blev methylglyoxalen i tyndtarmen nedbrudt til laktat temmelig hurtigt, og intet af det blev målbart absorberet i blodbanen. Methylglyoxal ser ikke ud til at blive absorberet fra tarmen.

Det er ligeledes vigtigt at bemærke, at vi generelt ikke spiser Manuka honning i store doser. Normalt indtager vi en teskefuld, når vi har halsonde eller optræk til forkølelse eller andet. Et indtag af methylglyoxal fra Manuka honning på cirka 20 g honning per dag har i kliniske studier vist sig sikkert for sunde mennesker.

Det var, hvad jeg umiddelbart kunne finde frem indenfor området, men jeg ser frem til at følge den videre debat, for vi kan alle konstant blive klogere.

Referencer:
Authors unknown, Methylglyoxal, Chemical and Physical Data. IARC Monographs, 51. Available from

http://monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol51/mono51-13.pdf
Allen, K., Molan, P., Reid, G. (1991) A survey of the antibacterial activity of some New Zealand honeys.
Journal of Pharmacy and Pharmacology, 43(12)817-822
Arribas-Lorenzo, G., Morales, F. J. (2010) Analysis, distribution and dietary exposure of glyoxal and
methylglyoxal in cookies and their relationship with other heat-induced contaminants. Journal of
Agricultural and Food Chemistry, 58(5): 2966-72
Atrott, J., Henle, T. (2009) Methylglyoxal in Manuka Honey – Correlation with antibacterial properties.
Czech J Food Science, 27. S163-165
Degen, J., Henle, T. (2012) “Stability of methylglyoxal during simulated gastrointestinal digestion“. To be
presented at the 11th International Maillard Symposium” in Nancy, France, September 2012.
George, N., Cutting, K. (2007) Antibacterial Honey (Medihoney ™): in-vitro Activity Against Clinical
Isolates of MRSA, VRE, and Other Multiresistant Gram-negative Organisms Including Pseudomonas
aeruginosa. Wounds, 19(9):231-236
Ghosh, M., Talukdar, D. et al. (2006) In vivo assessment of toxicity and pharmacokinetics of
methylglyoxal augmentation of the curative effect of methylglyoxal on cancer-bearing mice by ascorbic
acid and creatine. Toxicology and Pharmacology, 212. 45-58
Gugliucci, A., Bendayan, M. (1996). Renal fate of circulating advanced glycated end products (AGE):
evidence for reabsorption and catabolism of AGE-peptides by renal proximal tubular cells. Diabetologia
39 (2): 149–60.
Nemet, I., Varga-Defterdarovic, L., Turk, Z. (2006) Methylglyoxal in food and living organisms. Molecular
and Nutrition Food Research, 50(12): 1105-17
Talukdar, D., Chaudhuri, S. (2009) Critical evaluation of toxic versus beneficial effects of methylglyoxyl.
Biochemistry, 74(10):1059-1069
Tan, D., Wang, Y., Lo, C-Y., Sang, S., Ho, C-T. (2008) Methylglyoxal: Its presence in beverages and
potential scavengers. Annals N.Y. Academy of Science, 1126:72-75
Thornalley, P. J. (2008) Protein and nucleotide damage by glyoxal and methylglyoxal in physiological
systems – role in ageing and disease. Drugs, Metabolism and Drug Interactions, 23(1-2): 125-150
Yan, H.D., Li, X.Z., Xie, J.M., Li, M. (2007). “Effects of advanced glycation end products on renal fibrosis
and oxidative stress in cultured NRK-49F cells”. Chinese Medical Journal, 120 (9): 787–93.
Wallace, A., Eady, S., Miles, M., Martin, H., et al. (2010) Demonstrating the safety of Manuka honey UMF
20+in a human clinical trial with healthy individuals. British Journal of Nutrition, 103(7):1023-8.
Wang, J., Chang, T. (2010) Methylglyoxal content in drinking coffee as a cytotoxic factor. Journal of Food
Science, 75(6):H167-71.

Her kan du læse artiklen Fup eller Fakta om honning
Her kan du læse mere om Vælg den rigtige honning og Manuka Honning

Var du tilfreds med denne artikel Nyt om Manuka honning? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.