Nyt om sukker og højfruktosemajssirup HFCS

23 maj, 2017 | Viden og Forskning

Nyt om sukker og højfruktosemajssirup HFCS.  Det stærkt omdiskuterede sukkerstof højfruktosemajssirup HFCS kommer nu til Danmark i endnu højere grad end set tidligere. Industrien jubler – ernæringseksperter og forskere græmmes.

Højfruktosemajssirup adskiller sig nemlig fra andre sukkerformer og kan – tro det eller ej – være mere sundhedsskadeligt at indtage end almindeligt hvidt sukker. Højfruktosemajssirup er lettere og billigere at anvende i fødevarer og færdigretter, da det er flydende, og det er en attraktiv sukkerform for industrien at tilsætte maden. Vi tiltrækkes som forbrugere af den søde smag, og desuden er sukker afhængighedsskabende og tilfredsstiller os vores hjerner. Derfor køber vi gerne disse sødede fødevarer igen og igen og igen. Højfruktosemajssirup anvendes i stor stil i bl.a. USA og Sydamerika, hvor det tilsættes en lang række fødevarer, herunder også læskedrikke, primært fordi det er billigere, men også fordi det er flydende og søder mere end almindeligt sukker.

Højfruktosemajssirup adskiller sig fra almindeligt sukker ved at gå sine egne veje og derved omgå kroppens naturlige håndtering af sukker. HFCS stryger således direkte til leveren, hvor det bl.a. omdannes til fedt. HFCS har et højere indhold af fruktose end almindeligt sukker, det bidrager i højere grad til fedtdeponeringen, det belaster den hårdtarbejdende lever, og indtag øger risikoen for udvikling af type 2 diabetes. Dyrestudier har vist tidligere og højere dødelighed blandt de dyr, der indtog højfruktosemajssirup.

Anvendelsen af højfruktosemajssirup i europæiske fødevarer har hidtil været begrænset af en EU forordning, der har bevirket, at HFCS maximalt måtte udgøre 5% af det samlede sukkerindhold. Denne restriktion bliver ophævet fra november 2017, så også eupæiske fødevareproducenter frit kan anvende højfruktosemajssirup, der som navnet antyder, er udvundet af majs.

Det kan betyde en sundhedsmæssig deroute, såfremt der fremover bliver tilsat endnu mere sukker til almindelige dagligdags fødevarer som eksempelvis rugbrød, morgenmadsprodukter, færdigretter, færdige kartofler, salater og ketchup. Ikke alene indtager hver dansker mere eller mindre bevidst i gennemsnit 43 kilo sukker om året, hvilket er alt for meget. Øges dette indtag yderligere, hvilket ophævelsen af 5% restriktionen for anvendelse af HFCS meget vel kan medføre, så kan det få voldsomt store konsekvenser for vores sundhed, vores livvidde og vores levetid.

Konsekvenserne af EU’s frigivelse af højfruktosemajssirup kan således vise sig markante, og meget tyder på, at risikoen for, at vi bliver tykkere, udvikler type 2 diabetes og fedtlever og i det hele taget lever kortere, er absolut til stede, såfremt dette sødestof kommer til at udgøre en større del af vores madindtag. Det er de resultater, der ses på dyr, der spiser højfruktosemajssirup. Derfor kan det varmt anbefales at du og ikke mindst dine børn lærer disse betegnelser at kende og går i en stor bue udenom fødevarer, der indeholder dem. Det er nemlig de navne, som højfruktosemajssirup blandt andet deklareres under:

isoglukose, fruktose-glukose sirup eller glukose-fruktose sirup.

Efter min mening burde det ikke være tilladt at tilsætte dette sødestof til vores mad.

Kilder: http://jn.nutrition.org/content/early/2014/12/10/jn.114.202531.abstract?sid=4ccf16b7-d62f-4b11-9455-31a4cdd8a03e

Du kan læse mere om den store løgn om sukker HER
Du kan læse læge Bjarne Stigsby artikel om insulin HER
Du kan læse mere om kokossukker HER

Kunne du lide denne artikel om sukker og højfruktosemajssirup HFCS, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Kvinders biologi – der er stadig meget vi ikke ved…

Kvinders biologi – der er stadig meget vi ikke ved…

Indenfor læge- og forskningsverdenen har erkendelsen af, at der er forskel på kvinder og mænds fysiologi og reaktionsmønstre, været længe undervejs. I dag er vi heldigvis nærmere en forståelse for, at mænds og kvinders biologi er forskellig, men det afgørende...

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er først og fremmest vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, og D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i...

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!