Optimal træning – derfor er det bedst at træne tidligt

12 mar, 2022 | Viden og Forskning

Der er stor forskel på, om du træner morgen eller aften. Forskere har kortlagt, hvor forskelligt din krop reagerer på træning på forskellige tidspunkter af døgnet.

Forskerne bag det nye studie fandt, at det kan påvirke vores organer samt blodsukker- og insulinniveauerne ret forskelligt, om du træner morgen eller aften. Resultaterne vil kunne være en hjælp til mange, der søger det optimale tidspunkt for træning, så de på den måde kan træne, når det er mest effektivt, for eksempel i forhold til insulinsensitivitet og vægt.

Det handler om den cirkadiske rytme, en rytme, der har stor betydning for vores sundhed og følelse af velvære, og som kan betegnes som kroppens indre ur. Alle levende celleorganismer har en cirkadisk rytme. Den styrer døgnrytmen samt koncentrationen af forskellige hormoner og signalstoffer. Denne rytme har blandt andet betydning for dit stofskifte, blodtryk, blodsukker, vægt, søvn, leverfunktion og energiniveauer.

I studiet ønskede forskerne at kortlægge betydningen af den cirkadiske rytme i relation til udbyttet af træning. Mus blev derfor sat til at løbe i et hjul i en time på forskellige tidspunkter af døgnet.

Nogle mus løb tidligt på dagen, svarende til tidligt om morgenen for os mennesker, andre løb

tidligt i hvilefasen, hvilket svarer til lige efter man er faldet i søvn om aftenen, hvor man så bliver vækket for at løbe en tur. Atter andre mus løb slet ikke. Fra alle tre grupper mus blev der udtaget vævsprøver fra blandt lever, hjerte, fedt, lunger, hjerne og blod.

Via vævsprøverne kunne forskerne se nærmere på, hvordan kroppens stofskifte, proteinomsætning og produktion af signalstoffer reagerede på træning, afhængig af tidspunktet på døgnet.

Resultaterne var klare. Motion virker mest effektivt om dagen. Forskningen viste, at de mus, der motionerede tidligt om morgenen, oplevede en større og bedre metabolisk respons end de mus, der motionerede om aftenen eller natten. Faktisk sås der stort set ingen forskel eller ændringer i de kropslige udtryk ved træning i hvilefasen, sammenlignet med de mus, der slet ikke trænede.

Forklaringen kan muligvis findes i det faktum, at vores stofskifte, produktion af hormoner og signalestoffer med mere ændre sig hen over døgnet, afhængig af vores cirkadiske rytme. Det har indvirkning på vores genetiske udtryk, som også har betydning for stofskiftet. Derfor påvirker træning os forskelligt, afhængig af, hvornår på døgnet den udøves.

Er ønsket et vægttab, så kan det på baggrund heraf, givetvis være en god ide at motionere tidligt om morgenen, fordi vi der har lettere ved at aktivere stofskiftet og sætte gang i fedtforbrændingen først på dagen fremfor sidst på dagen, hvor kroppen er mere indstillet på hvile. Også selvom vi er mennesker og ikke mus.

Forskningen er offentliggjort her i Cell MetabolismShogo Sato, Kenneth A. Dyar, Jonas T. Treebak, Dominik Lutter, Juleen R. Zierath, Paolo Sassone-Corsi; “Atlas of exercise metabolism reveals time-dependent signatures of metabolic homeostasis”; Cell Metabolism, vol. 34, issue 2, pp 329-345. February 01, 2022

samt her: Acosta-Rodríguez, V.A., Rijo-Ferreira, F., Green, C.B. et al. Importance of circadian timing for aging and longevity. Nat Commun 12, 2862 (2021)

Her kan du læse mere om Din cirkadiske rytme
Her kan du læse artiklen Musik til træningen gi’r ekstra kræfter

Var du tilfreds med denne artikel  Optimal træning – derfor er det bedst at træne tidligt? så er du velkommen til at udbrede budskabet ved at dele den med dine venner og også meget gerne like den herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Kampen om vores sundhed

Kampen om vores sundhed

Du er givetvis stødt på udtrykket ultraforarbejdet mad? Manden bag udtrykket er brasilianeren Carlos A. Monteiro, og han vurderer, baseret på en række forskningsresultater, at fødevareindustriens manipulationer med vores mad til de såkaldte ultraforarbejdede...

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Det at drikke kaffe forbinder vi for det meste med en hyggestund, en nydelse, hvis altså vi lige tåler og kan lide kaffe. Men kaffe kan også være befordrende for tarmens mikrober, og dermed gavnligt for dit vigtige tarmmikrobiom. Det viser forskning, publiceret i...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.