Mit syn på funktionelle lidelser er, at man overordnet set kan have to forskellige problemstillinger i kroppen:
1) Strukturelle problemer. Det kan være patologi, altså sygdomme som kræft, et brækket ben, bindevævssygdomme mm. Dette er sygdomme som i mange tilfælde kræver hospitalsindlæggelse, medicinering osv. Derudover kan det være ikke-patologiske strukturelle problemer som et brækket ben, en fibersprængning, en discusprolaps. Dette er tilstande som kræver ro til at hele og hel eller delvis lægelig behandling som kirurgi og medicin, osteopatisk behandling eller lignende.
2) Funktionelle problemer. Det kan være eksempelvis smerter i bevægeapparatet som rygsmerter, knæ smerter, hovedpine, mavesmerter og lignende, hvor lægen ikke har kunnet påvise noget topografisk, som kan forklare disse smerter.
Ovenstående funktionelle problemer undersøger vi som osteopater for, og det er, hvad vi kalder dys- funktioner. Altså, osteopaten undersøger om funktionen af anatomien er dys og ikke, om strukturen er dys, for det er det lægen undersøger for. Osteopaten undersøger om anatomien virker, og lægen vil typisk undersøge om anatomien ser ud som forventet. Med andre ord, så undersøger vi hvert vores, og de to undersøgelser er ikke erstattende men supplerende i forhold til hinanden. Når lægen har sagt, at du ikke fejler noget, så tolker vi, osteopaterne, det som, at lægen siger: du fejler ikke noget i din topografi, det være sig sygdomme samt tilstande, som kan forklare dine smerter. Det betyder ikke, at der ikke er noget galt, da den funktionelle tilgang endnu ikke er undersøgt.
I princippet kan osteopati hjælpe, hvor der er strukturelle tilstande og funktionelle problemer. Vi kan ikke behandle strukturelle patologiske problemer. Osteopatiens grundprincip er at hjælpe kroppen til selvheling gennem at løsne og stimulere. Som udgangspunkt heler kroppen sig selv, når noget er galt (ikke patologi). Når kroppen ikke heler, kan der være funktionelle problemer, som hindrer dette. Det er disse faktorer, vi kan hjælpe med. Så, fokus i behandlingen er altså ikke kun dine smerter men også årsagen bag, samt årsagen til, at det ikke går væk af sig selv.
Selvfølgelig er der overlapninger, det vil sige tilstande, hvor både topografien og funktionaliteten er med som problemstillinger. For eksempel kan et gammelt problem fra en forstuvet ankel skabe en kompensation i kroppen. Helt automatisk forsøger vi altid at bevæge os udenom smerterne, og dette kan vedligeholde eller blive årsagen bag et lændeproblem, som over tid kan udvikle sig til en discusprolaps, slidgigt ellerlignende. Altså et eksempel på, at et funktionelt problem i en ankel kan blive til et strukturelt problem.
Du kan læse mere om funktionelle lidelser HER
Du kan læse Tommys artikel om osteopatisk behandling af dårlig fordøjelse HER
Du kan læse mere om Tommy Hedelund og hans dygtige kolleger HER
Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.