Overvægt – en epidemi?

Overvægt – en epidemi? Er overvægt en epidemi? Herhjemme er vi på vej mod amerikanske tilstande, og overvægt er nu mere fremherskende end normalvægt blandt danske mænd og kvinder. Det viser den seneste nordiske befolkningsundersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for. Udover de fysiske begrænsninger, der kan være ved at have for mange kilo på sidebenene, så er overvægt og fedme også forbundet med øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme som eksempelvis type 2 diabetes, type 3 diabetes (Alzheimer), hjertekarsygdomme og andre inflammatoriske sygdomme. Så er overvægt en epidemi?

Hvorfor er det, at vi bliver tykkere og tykkere? Skyldes det simpelthen at vi bare spiser for meget og rører os for lidt? Det er bestemt en af forklaringerne, for mange af os får ikke rørt os tilstrækkeligt hver dag, og svær overvægt fremkommer ikke uden en vis grad af overspisning. Men den omfattende forskning, der i dag foreligger på området, tegner et noget mere nuanceret billede af årsager og sammenhænge i forbindelse med udvikling af overvægt. Den viser blandt andet at:

1. Tarmbiotaen kan spille en større rolle for udvikling af overvægt end hidtil anerkendt
2. Hormonelle ubalancer spiller en større rolle end hidtil antaget
3. Toksiske stoffer fra vores mad og omgivelser kan virke hormonforstyrrende
4. Kvaliteten og længden af vores nattesøvn har betydning
5. Arvelighed spiller en stor rolle

Har du et ønske om vægttab, så kræver det som udgangspunkt, at du ser på den mad, som du indtager, vælger de allerbedste råvarer og komponerer dine måltider, så du stabiliserer blodsukker- og insulinniveauerne og ikke spiser for meget. Det kræver også, at du får dig rørt hver dag.

Tarmfloraen kan også spille en afgørende rolle for din risiko for udvikling af overvægt. Såvel danske som franske forskere har påvist, at overvægtige har færre og mindre mangfoldige tarmbakterier end normalvægtige. Der er også særlige tarmbakterier, hvis tilstedeværelse i tarmen kan øge risikoen for udvikling af overvægt og inflammation (1). Bakterierne i tarmen er også med til at bestemme, hvor hurtigt den mad du spiser, omsættes. Du kan optimere din tarmflora og sænke forekomsten af uønskede tarmbakterier og øge forekomsten af de gavnlige ved at spise mange grønsager, mælkesyregærede grønsager, velsyrnet yoghurt (fx Acido eller hjemmelavet yoghurt), kefir eller indtage et tilskud af mælkesyrebakterier hver dag. På den måde kan du optimere din tarmflora, så den hjælper dig fremfor modarbejder dig.

Nogle af de hormoner, der har størst betydning for din vægt og indre balancer er insulin, kortisol samt leptin og ghrelin. Ved et ønske om vægttab må første skridt derfor nødvendigvis være en blodsukkerstabiliserende mad, så insulinudskillelsen normaliseres. Det handler om at spise masser af økologiske grønsager, rigtigt fuldkorn, sundt fedt og gode proteiner til hvert eneste måltid. Det kan du læse mere om HER

Kortisol er vores langtidsstresshormon, der er livsnødvendigt for os, men i for store mængder kan det spolere selv de bedste intentioner om et vægttab. For høje kortisolniveauer kan nemlig få os til at spise mere og ofte vælge de søde og fede fødevarer. Du kan nedbringe udskillelsen af kortisol ved at spise en god og velkomponeret morgenmad (bestående af økologiske grønsager, rigtigt fuldkorn, sundt fedt og gode proteiner), spise blodsukkerstabiliserende og samtidig håndtere din stress med afstressende tiltag i dagligdagen. Det kan være meditation, en lang travetur, lytte til god musik eller andet, der fungerer godt og afstressende for dig.

Leptin er et hormonlignende protein, der regulerer sult og mæthed. Det produceres i dine fedtceller. Jo flere fedtceller, du har, des højere produktion af leptin. Ghrelin produceres af specialiserede celler, kaldet epsilon celler, der findes i den øvre del af maven og i bugspytkirtlen. Ghrelin er et hurtigt virkende hormon, der blandt andet virker appetitstimulerende. Såvel leptin- som ghrelinproduktionen forstyrres ved overvægt og fedme, men også nattesøvnen spiller en rolle for udskillelsen af disse hormonlignende substanser (det kan du læse mere om herunder). Ved overvægt eller fedme kan udskillelsen af både leptin og ghrelin forstyrres (øges), og der opstår lettere leptinresistens og ghrelinforstyrrelse. Leptinresistens og ghrelinforstyrrelse er udtryk for, at signalerne ikke når effektivt frem, det vil sige, at du ikke registrerer sult eller mæthed i samme grad, som når signaleringen fungerer. Du kan derved let komme til at spise for meget.

Toksiske stoffer fra vores mad og omgivelser kan virke hormonforstyrrende og øge risikoen for udvikling af overvægt. (2). Det bedste, som du i denne sammenhæng kan gøre, er derfor at prioritere økologiske råvarer og emballager. Derved undgår du unødig kemi og får samtidig velsmagende og næringsrig mad.

Arvelighed spiller en stor rolle for udvikling af overvægt. Er hele familien rund, så betyder det ikke nødvendigvis, at de alle spiser og lever helt forkert. Det kan simpelthen være generne, der gør os særligt udsatte for udvikling af overvægt. Det sker i mere end halvdelen af alle tilfælde af svær overvægt, at vores arveanlæg gør os ekstra disponerede og sårbare overfor at tage på. Det betyder til gengæld, at er vi disponerede, så må vi være særligt opmærksomme i forhold til vores indtag af mad og motion. Mennesker med disse særlige genvariationer kan have ekstra let ved at tage på og have særligt vanskeligt ved at tabe sig, fordi forbrændingen ganske enkelt er lavere end hos andre, ikke disponerede mennesker.

Er overvægt ved at udvikle sig til en epidemi, så kan tre gode råd være:
1. Spis blodsukkerstabiliserende og sundt. Det vil sige, at der til hver eneste måltid skal indgå masser af økologiske fødevarer som grønsager, sundt fedt og gode proteiner. Suppler med rigtigt fuldkorn og bær og frugt i mindre mængder.
2. Sov mindst syv timer hver nat i fuldstændigt mørke og afbalancer stress med afstressende tiltag
3. Tilpas dit madindtag og din motion til hvem du er, og hvor let du tager på i vægt

Overvægt – en epidemi? Referencer: (1) her og (2) her

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.