Pas på med stearinlys – sodpartikler i lys

21 sep, 2020 | Viden og Forskning

Det jul, det er tidligt mørkt og dermed højsæson for stearinlys og indendørs hygge. Vi danskere har verdensrekord i forbrug af stearinlys, og vi brænder i gennemsnit mere end tre kilo lys af årligt. Det kan betale sig at tænde lysene med omtanke. Tændte stearinlys afgiver nemlig samme type små sodpartikler som bilernes udstødningsgas, eller som vi indånder via passiv rygning.

Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinsitut viser, at koncentrationen af ultrafine partikler fra tændte stearinlys udgør 240,000 partikler/cm3. Tilsvarende tal men fra tobaksrygning ligger på 213,300 partikler cm3, ligesom det faktisk kan være værre at opholde sig i et lokale med rigtig mange tændte stearinlys end at stå ved en befærdet vej og indånde udstødningsgasserne. Det er da tankevækkende.

Alle stearinlys afgiver partikler. Også lys, der er lavet af ren stearin eller soja afgiver partikler og kulstofmonoxid (røggasser, som vi kender fra dieselbiler), der forurener luften i hjemmet. Et stearinlys udsender mange flere sodpartikler, end vi f.eks. udsættes for ved at opholde os ved den trafikerede H.C. Andersens Boulevard i København, der anses for at være en af Danmarks mest forurenede veje. Det er nemlig samme type skadelige sodpartikler, der udskilles fra stearinlys som fra biler og andre køretøjer. Det er også samme type partikler du indånder ved passiv rygning.

Mængden af partikler fra stearinlys i danske hjem er bekymrende, for disse partikler kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko, især for mennesker med nedsat lungefunktion. En undersøgelse af 78 personer i 58 københavnske boliger viser, at der ses lidt nedsat lungefunktion og tegn på inflammation (betændelse) hos de personer, der opholdt sig i hjem, hvor der fandtes en høj grad af partikler fra stearinlys. Der hersker  dog usikkerhed om, hvad det præcist er, der forårsager den øgede inflammation og nedsat lungefunktion. Undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med Miljøministeriet konkluderer også, at det at holde en stabil flamme, altså undgå, at det tændte lys står i træk, har betydning.
Derfor kommer her mine fem bedste råd vedrørende levende lys her:

  • Anvend eventuelt de batteridrevne lys, der idag ligner rigtige stearinlys. De afgiver ingen partikler, men bruger batterier.
  • Anvend EGO økologiske lampeolier, sojavokslys eller bivokslys. 
  • Tænd færre lys. Et tændt lys kan hygge ligeså meget som ti.
  • Sæt det tændte lys, hvor der ikke er træk eller blæst. Hold en rolig flamme.
  • Hold vægen på lyset kort, så der er mindre flamme, det betyder færre sodpartikler.
  • Undgå at puste lyset ud, anvend lyseslukker eller to fingre, og luft ud når du har haft lys tændt i rummet.   

Reference: Miljøministeriets artikel; Vigtig viden om stearinlys

Var du tilfreds med denne artikel om Pas på med stearinlys – sodpartikler i lys?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.