Vi mennesker er skabt til at bruge kroppen, og det kan have fatale konsekvenser for helbredet, hvis vi ikke bevæger os.
Inaktivitet kan medføre alvorlige funktionsnedsættelser, som både kan gøre det svært at klare selv helt basale, dagligdags gøremål og øge risikoen for alvorligere følgesygdomme. I sidste ende kan det føre til immobilitet.
Hvad er immobilitet?
Immobilitets betydning i menneskelig forstand er, at vi ikke er i stand til at klare almindelige daglige gøremål. De klassiske eksempler er, at vi ikke kan gå ubesværet op ad trapper eller bære en fyldt indkøbspose.
Mange af os tager evnen til at bevæge os og klare de almindelige daglige gøremål for givet, men det er en evne, vi kan miste, hvis vi ikke passer på os selv. Allerede fra vi er 25 år, begynder vi at tabe muskelmasse, og når vi når 80-års alderen, vil den være nedsat med 30 %.
Forskellen på inaktivitet og immobilitet
Forskellen på inaktivitet og immobilitet er altså, at immobilitet kan blive konsekvensen ved inaktivitet. Når vi vælger ikke at bevæge os (inaktivitet), kan det i sidste ende betyde, at vi ikke kan bevæge os (immobilitet).
Konsekvenser ved immobilitet
Tab af muskelmasse betyder, at vi bliver svagere, får sværere ved at bevæge os naturligt, sværere ved at klare helt basale opgaver som at klæde os på, gå uden støtte, holde balancen og rejse os op fra en stol. Det kaldes immobilitet, og udover at påvirke muskulaturen og hæmme os i vores daglige liv, kan det også påvirke både hjerte, kredsløb, fordøjelse og knogler.
Sørger du for at have en aktiv livsstil, kan du derimod forbedre både din mobilitet, dit fysiske og mentale helbred og undgå sygdomme, som f.eks. Alzheimers, diabetes og hjertekarsygdomme.
Hvad sker der, når vi er inaktive?
Udover at bevare muskel- og knoglemasse er bevægelse en forudsætning for en velfungerende tarmfunktion. Inaktivitet kan forårsage forstoppelse, men også manglende appetit med vægttab til følge. Omvendt kan en god og varieret kost bidrage til at nedsætte tabet af muskelmasse.
I en velfungerende, aktiv krop foregår der en hel fintunet balance mellem opbygning og nedbrydning af proteiner i musklerne. Men hvis du ikke bevæger dig, forstyrres denne balance.
Efter bare fem dages inaktivitet øges udskillelsen af proteiner med helt op til 45 %, hvilket betyder, at muskelvævet nedbrydes. Er du f.eks. sengeliggende i længere tid, bør du sørge for at få ekstra protein.
Ny bog om at leve et langt og sundt liv – med fokus på aktiv livsstil
Ønsker du dig et sundt, lykkeligt og langt liv? Min nye bog, ´7 veje til et langt liv – få det bedste ud af dine gener´, giver dig banebrydende ny viden om, hvordan du selv kan påvirke din sundhed og livsstil markant gennem bl.a. regelmæssig fysisk aktivitet.
Klik på billedet og læs mere.
Sygdom som årsag til immobilitet
Generelt er længere tids ophold i sengen, f.eks. i forbindelse med sygdom, noget af det, der for alvor kan få immobilitet til at tage fart. Konsekvenserne af den manglende bevægelse begynder nemlig at melde sig allerede efter få dage på langs. Det gælder særligt, hvis du er oppe i årene, for jo ældre, vi er, jo sværere bliver det at komme tilbage til sin normale kapacitet.
Din kondition og styrke forringes, når du ikke bevæger dig, og det betyder, at dine organer generelt vil fungere dårligere, fordi blodtilførslen til dem falder. Også knoglerne kan tage skade af lang tids inaktivitet, fordi det forringer dannelsen af nyt knoglevæv, niveauet af kalk i dine knogler falder, og risikoen for brud stiger. Et langt ophold i sengen kan desuden føre til indskrænket bevægelighed af dine led.
Manglende bevægelse påvirker iltoptagelsen
Vejrtrækningen påvirkes også af manglende bevægelse. For eksempel reduceres din iltoptagelse med 10 % allerede efter en uge i sengen. Du bliver lettere forpustet, og det bliver sværere at trække vejret godt igennem. Og særligt hvis du er ryger, kan det betyde en øget risiko for lungebetændelse.
I værste fald kan længere tids sengeleje øge risikoen for at udvikle blodpropper. Det er også værd at bemærke, at blodet ophobes i benenes vener, når vi ligger. Det kan gøre os svimle og resultere i, at vi falder, hvilket især for ældre kan være fatalt.
Alder og styrketræning udelukker ikke hinanden
Heldigvis kan vi selv gøre noget for at nedsætte og forsinke tabet af muskelmasse. Den gode nyhed er nemlig, at det – uanset alder – er muligt at genopbygge tabt muskulatur. Faktisk har forskningen vist, at regelmæssig styrketræning får muskelkraften til at stige ens, hvad enten du er 20 eller 80 år. Så alder er ikke et argument for ikke at træne – snarere tværtimod.
Forskning viser også, at du opnår dit sweet spot, altså det punkt, hvor træningen har bedst funktion, ved 8-10 gentagelser af øvelserne for de større muskelgrupper tre gange om ugen. Supplerer du vægttræningen med kondi- og balanceøvelser, forøger du effekten yderligere.
Ved at træne regelmæssigt får du ikke bare styrket dine muskler – du vil med garanti også opleve, at både din bevægelighed, din balance, dit generelle helbred, mentalt som fysisk, vil blive bedre. Kort sagt vil du med træning og sund kost kunne forøge kvaliteten og med høj sandsynlighed også længden af dit liv.
Har du brug for at få tjekket tilstanden af din egen muskelmasse, kan lægen forholdsvis let stille en diagnose ved at foretage nogle simple tests.
Referencer
Du kan læse mere om, hvordan motion optimerer dit velbefindende
Du kan læse, hvordan en daglig gåtur kan forebygge sygdom
Du kan læse mere om, hvordan type 2 diabetes kan forebygges via motion
Var du tilfreds med denne artikel Risikoen ved immobilitet, så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.