Sandheden om din mad
Sandheden om din mad. Læs denne artikel og del den gerne, for det er vigtig viden.
Vi mennesker har brug for at spise føde hver eneste dag. Vores kroppe og celler består af den mad, som vi spiser, og maden afgør hvilke signalstoffer, enzymer etc. der dannes i vores indre. Med andre ord, så har maden vi spiser, enorm betydning for vores indre biokemi. Vores daglige valg af kvaliteter og former for mad og fødevarer er således helt afgørende for vores sundhed og indre biokemiske balance. Det er derfor bekymrende at opleve, at vi danskere forholdes viden om giftstoffer i vores fødevarer og drikkevand. Uden et korrekt vidensgrundlag, mister vi jo muligheden for at træffe velkvalificerede beslutninger. Det kan have afgørende indflydelse på vores egen men også på vores børns sundhed.
En nylig konference, afholdt af The Royal Society of Medicine i London[1], satte fokus på den stærkt øgede forekomst af pesticidrester i vores fødevarer og deres mulige indvirkning på den menneskelige organisme.
Der blev præsenteret en række temmelig chokerende nye data. En undersøgelse viste blandt andet, at forekomsten af giftige kemikalier i konventionelle britiske grønsager var øget op til 17 gange, sammenlignet med forekomster, målt for 40 år siden. De data, der blev fremlagt på konferencen, var indhentet fra Fera Science Limited, en organisation, der tidligere var et officielt britisk regeringsorgan. Resultaterne blev først frigivet, efter at The Soil Association, Storbritanniens førende fødevare- og landbrugsorganisation og økologiske certificeringsorgan, havde betalt rundhåndet for at få disse data frigivet fra de historiske arkiver. Man kan kun undre sig over, at disse data ikke for længe siden er gjort frit tilgængelige for offentligheden.
17 gange flere pesticidrester i grønsager i UK
Informationerne viste, hvordan det gennemsnitlige antal kemikalier, der blev anvendt til dyrkning af hvede, var steget fra mindre end 2 i 1974 til over 20 i 2014. Antallet af kemikalier, anvendt til dyrkning af løg og porrer, var steget fra mindre end 2 i 1966 til over 32 i 2015; og dem til kartofler fra omkring 5 i 1975 til over 30 i 2014. ”Mange af disse pesticidrester, som mange dagligt spiser igennem deres mad, er ikke afprøvede ifht kombineret sikkerhed, og mange af dem analyseres afgrøderne ikke rutinemæssigt for” udtalte Peter Melchett, politisk chef for The Soil Association, Storbritanniens førende fødevare- og landbrugsorganisation og økologiske certificeringsorgan.
Dr. Michael Antoniou, leder af genekspression og terapiforskningsgruppen ved King’s College i London, udtalte: “Disse tal beviser, at du som forbruger bør minimere din eksponering fra pesticider.” og, som det blev tilføjet: “Den eneste måde at undgå pesticider på, er ved at købe økologiske afgrøder.”
På konferencen i London blev der også udtrykt særlig bekymring i forhold til den såkaldte cocktail effekt, der opstår, når selv små doser af pesticider og andre syntetiske kemikalier er til stede samtidigt i kroppen[2]. Et sundhedsmæssigt problem, som vores hjemlige forsker i miljømedicin Phillippe Grandjean ofte har påpeget[3]. Cocktaileffekten kan øge et enkelt kemikalies effekt med op til 100 gange. Forbruget af selv lave doser af flere forskellige kemikalier menes nu af mange af de engelske forskere, der talte på konferencen, at bidrage til udviklingen af kroniske sygdomme som eksempelvis kræft.
Tredobling af pesticidrester i dansk frugt og grønt
Måske tænker du, at sådan er det da ikke i Danmark. Her får vi ren besked fra myndighder, styrelser og DTU, der har danskernes sundhed som hovedprioritet, og de informerer os selvfølgelig velunderbygget og korrekt. Her i velfærds Danmark sættes monetære interesser ikke over borgernes sundhed?
Derfor kan det da også forekomme temmelig mærkværdigt, at en undersøgelse, offentliggjort i Politiken i december måned 2017, oplyste os om, at forekomsten af pesticidrester i konventionelle danske afgrøder var tredoblet i løbet af de seneste fem år[4]. Der var blevet fundet pesticidrester i næsten en tredjedel af de konventionelle danske afgrøder. Denne oplysning var selvsagt chokerende, særligt set i lyset af, at dansk landbrug via en frivillig aftale, havde lovet at nedbringe brugen af sprøjtgifte og netop løbende opfordret alle os forbrugerne til at købe dansk frugt og grønt, fordi det skulle være sundere og renere end det udenlandske.
Mærkværdigt kan det også forekomme, at der netop nu, knap en måned efter ovennævnte undersøgelse, kommer hele to forskningsresultater med enslydende konklusioner. Det ene er udsendt og udarbejdet af forskere fra Bayer, og præsenteret i samarbejde med professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet(5). Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food & Chemical Toxicology og beroliger os danskere med, at vi helt uden risiko kan spise danske fødevarer med pesticidrester. Det er IKKE skadeligt, oplyses det, heller ikke hvis vores urin skulle vise sig at indeholde rester af pesticider, er det farligt. forsikrer firmaet. Hvis ikke du skulle vide det, så er Bayer en verdensomspændende tysk kemi- og farmaceutvirksomhed og en stor producent af netop sprøjtegifte. Bare til din orientering, så indeholder de fleste danskeres urin idag rester af sprøjtegifte (6), ligesom eksempelvis bierne i verden er truet af udryddelse… på grund af pesticider.
Et andet studie, der er under færdiggørelse af vores hjemlige DTU, fremkommer inden længe med samme konklusion (7). De beroliger også alle os, der måske kunne blive lidt urolige ved tanken om alle de kemikalier, der er fundet i vores mad, vand, urin og omgivelser; Det er slet ikke farligt, oplyser de. Vi kan roligt spise konventionel dansk frugt og grønt! (jeg tænker bare, at når de danske fødevarer med pesticidrester ikke er farlige at spise, er det så monstro underforstået, at udenlandsk frugt og grønt med pesticidrester er langt farligere, eller?)
Hvem kan med sikkerhed sige, at pesticidrester er ufarlige?
Jeg undrer mig selvsagt over ovenstående hændelsesforløb. Hvem er de forskere, der med sikkerhed kan sige, at det er helt ufarligt at indtage kemiske stoffer? Stoffer, hvis effekt slet ikke er belyst i forhold til cocktaileffekten. Det er for mig uforståeligt, at disse mennesker tør påtage sig et så kæmpe stort ansvar. Historien har trods alt lært os, at det kan betale sig udvise særlig forsigtighed, når det kommer til risikovurderingen af kemiske stoffers påvirkninger af såvel voksne som børn og dyr.
Vi skal også huske på, at de danske myndigheder ikke rutinemæssigt analyserer for alle former for mulige sprøjtegifte, hverken i vores fødevarer eller i vores drikkevand. Det kan faktisk undre, for de er jo ellers særdeles strikse i forhold til undersøgelser på så mange andre områder. Ser man eksempelvis på den danske produktion af kød, mælk, æg og fisk, så har min kollega Lone landmand dykket ned i tallene, og målingerne viser, at disse fødevarer ifølge målingerne nærmest er skinbarligt rene. Lone skriver: ”I 2016 blev der udtaget 236 prøver af animalske fødevarer og kun i 2 af dem, altså under 1 %, blev der påvist rester af sprøjtegifte. Fødevarestyrelsens kontrolrapport er nok sand, skriver Lone, der er nærmest ingen påviste pesticider, men er den retvisende?
Det viser sig helt bagerst i bilagene, at der kun analyseres for et forholdsvis smalt udvalg af pesticider – omtrent 10 % af de godkendte i EU, og glyphosat er ikke én af dem – i animalske produkter. (AHO: glyphosat er aktivstoffet i Roundup, der er det mest anvendte sprøjtemiddel i det konventionelle danske landbrug, ligesom det er Roundup, der anvendes til sprøjtning af den GMO soja, som dyrene fodres med).
I overvågningen af sprøjtegifte i fødevarerne er hovedvægten lagt på analyser af frugt og grønsager, fordi sandsynligheden for fund indenfor disse grupper er størst, og fordi restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Forudsat at vi spiser de lovpriste 600 g frugt og grønt dagligt. (AHO: en gennemsnitdanskers kost består iflg FVST idag primært af hvede, kartofler, kød og kødpålæg, rug og mælkeprodukter). Og for en god ordens skyld bør der mindes om, at på trods af analyserede fødevarer og overholdte grænseværdier, så har en almindelig forbruger, der lytter til rådet om at spise mange grøntsager denne udfordring henover aftenens konventionelle salatskål:
såvel salat (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) som tomater (0-48 forskellige fundne sprøjtegifte), peberfrugter (0-52 forskellige fundne sprøjtegifte), agurker (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) og gulerødder (0-19 forskellige fundne sprøjtegifte) med mere bidrager med hver deres spektrum af forskellige sprøjtegifte, nogle givetvis med sammenfald, men lad os bare gætte på, at der er imellem 5 og 10 forskellige pesticider i salatskålen på en overmåde god dag.
Ingen ved nøjagtigt, hvordan de eller deres nedbrydningsprodukter reagerer indbyrdes i den menneskelige organisme. Det er den nitte i det store lotteri, der kaldes cocktaileffekten,” skriver Lone. Du kan læse hele Lones artikel via linket herunder.
Hvad vælger du?
En gennemgang af pesticidanalyser, udarbejdet i England, for produkter som hvede, kartofler, løg og porrer, viser det direkte modsatte af, hvad den konventionelle fødevareindustri og landbruget i England hævder; nemlig at forekomsten af pesticider i konventionelle fødevarer er faldende. Forekomster af pesticidrester i britiske fødevarer er tværtimod stærkt stigende. Problemet ligger blot i, at der ikke måles for alle de pesticider, der anvendes i landbruget og særligt ikke for de nye typer af sprøjtegifte.
Kan det samme gøre sig gældende i Danmark? Hvordan kan det forekomme, at danske konventionelle fødevarer kan tredoble forekomsten af pesticidrester på kun fem år. Endda i samme periode, som erhvervet har indgået en frivillig aftale om at nedbringe brugen af pesticider. Hvordan kan det forekomme, at styrelsernes overvågning af sprøjtegifte i fødevarerne i samme periode må siges at være mildest talt mangelfuld? Der måles ikke rutinemæssigt for alle relevante pesticider, hverken i animalske eller vegetabilske produkter og slet ikke i drikkevandet. Hvorfor fokuseres der ikke mere på forekomsten af glyphosat, som af WHO er erklæret for kræftfremkaldende, men alligevel viser målinger, at de fleste af os går rundt med stoffet i kroppen. Hvorfor gøres det ikke lovpligtigt, at alle de stoffer, der er indgået i produktionen af en fødevare, skal deklareres, herunder også glyphosat og GMO genmodificerede afgrøder fra dyrefoder. Og hvordan kan det være, at Bayer og DTU har så travlt med at fortælle os, at det ikke er farligt at spise sprøjtegifte, vel at mærke sprøjtegifte fra danske afgrøder?
Jeg ved ikke med dig, men jeg har for længst truffet mit valg. Men jeg har jo også en alder, hvor jeg kan huske, at myndighederne anbefalede os at spise margarine med livsfarlige transfedtsyrer fremfor smør, at indsætte kviksølv i vores tænder, ligesom de lovede, at Roundup aldrig ville kunne nå ned til vores dyrebare grundvand. Jeg kan også tydeligt huske, at vi blev rådet til at undgå alt fedt og i stedet spise sukker for at blive sundere. Som sagt, jeg har truffet mit valg, og det hedder levende ØKOLOGISK mad – hver gang.
Referencer:
(1) Link til konference her
(2) Link til projekt om cocktaileffekt her
(3) Link til Philippe Grandjeans studie her
(4) Link til Politiken artikel her
(5) Link til studie her
(6) Link til artikel her
(7) Link til studie her
(8) Lone Landmands artikel her
Du kan læse mere om den nye pesticid- og vandlov HER
Du kan læse mere om kvaliteten af danske fødevarer HER
Du kan se danmarks Naturfrednings forenings video HER
Du kan læse mere om glyphosat HER
Du kan læse mere om hvede og glyphosat HER
Du kan læse mit bedste sundhedsråd HER
Du kan læse mere om, hvordan sprøjtemiddelrester kan skade dit barns hjerne HER
Var du tilfreds med denne artikel om Mad uden kemi og sprøjtegifte? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.