Skift bøffen ud med fisk – men vælg de økologiske

17 maj, 2021 | Viden og Forskning

Skift bøffen ud med fisk – men vælg de økologiske. Et helt nyt ph.d-studie peger på muligheden af at forebygge cirka 170 dødsfald årligt forårsaget af hjertekarsygdom, blot ved at skifte en stor del af det røde kød ud med fisk. Desværre kigger studiet ikke på de gevinster, der ville have været, hvis fiskene havde været økologiske.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi voksne spiser mindst 350 gram fisk om ugen, heraf gerne 200 gram fede fisk. Det er dog de færreste af os, der lever op til disse anbefalinger. Derimod er vi gode til at tage for os af det røde kød, som vi spiser meget mere af end godt er. Satte vi os derimod for at bringe balance i regnestykket ved at spise mindre kød og i stedet erstatte det med fisk, kunne omkring 170 dødsfald om året formodentlig forebygges. Det viser et nyt ph.d-studie, foretaget af Sofie Theresa Thomsen fra DTU Fødevareinstituttet.

Studiet påviser også, at sundhedsgevinsten vil være størst, hvis vi holder os til de fede fisk, som indeholder flere sunde fedtsyrer, der er livgivende og livsnødvendige og ovenikøbet kan styrke hjernen og  forebygge hjertekarsygdommene. Effekten af indtag af omega 3-rige fisk er således på den ene side gavnlig, men på den anden side også lige det modsatte, fordi de samme fede fisk desværre også indeholder kviksølv, dioxiner og andre uønskede stoffer.

Fødevarestyrelsen skriver på hjemmesiden, at kvinder, der gerne vil være gravide, allerede er gravide eller ammende samt små børn ikke skal spise mere end 125 g laks fra Østersøen om måneden. Det skyldes laksens høje indhold af dioxiner og methylkviksølv. Og det er altså ikke kun gravide, ammende og små børn, der kan tage skade af det, det er potentielt os allesammen. Netop derfor savner jeg, at studiet forholder sig til økologi. Ville det ikke være dejligt, hvis vi BÅDE kunne score ovennævnte sundhedsgevinster OG være sikre på, at vi ikke fylder os selv med methylkviksølv, dioxiner og en række andre kemiske forbindelser? For vi ved, at jo federe og større fiskene er, des flere af de kemiske substanser indeholder de. Og det kan aldrig være godt, for de kemiske stoffer hober sig op i kroppen, når vi spiser fiskene.

Godt nok gør studiet fra DTU Fødevareinstituttet opmærksom på, at tun kan have høje koncentrationer af methyl kviksølv og være sundhedsskadeligt i større mængder (læs mere via linket herunder), og at sundhedsgevinsten derfor er mindre, og at især kvinder i den fødedygtige alder skal passe på med at indtage for meget tun, da kviksølvet kan skade det ufødte barns hjerneudvikling. Adspurgt om laks fra Østersøen, som man ved, har særligt høje indhold af dioxiner, svarer postdoc Sofie Theresa Thomsen, som står bag beregningerne i studiet: “Anbefalingen fra Fødevarestyrelsen om ikke at spise mere end 125 g laks fra Østersøen om måneden er stadig gældende.” Hun fremhæver dog alligevel den sundhedsmæssige gevinst ved at spise fede fisk for kvinder i den fødedygtige alder som værende særligt stor, fordi de sunde omega 3 olier ikke bare gavner kvinden men også det ufødte barn. Hmm, måske skulle de i stedet vælge omega 3 fra Calanus plankton (Nordfolk).

Igen synes jeg, at det er ærgerligt, at studiet ikke sætter et større fokus på kvaliteten af kilderne til omega 3 fedtsyrer og på forskellen mellem traditionelle fisk, opdrætsfisk og økologiske fisk. For det er jo ikke bare de sunde stoffer, der overgår fra mor til foster – det er jo også de usunde kemiske stoffer, som suser rundt i farvandene både herhjemme og længere ude i verden, der potentielt kan skade os allesammen. Ifølge målinger fra 2015 var indholdet af kviksølv i danskfangede fisk i enkelte tilfælde op til 13 gange højere end de fastsatte grænseværdier og også niveauerne af methylkviksølv, dioxiner og andre kemiske substanser var høje. Efter min mening alt for høje. Efter min bedste overbevisning er anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen derfor slet ikke ambitiøse eller detaljerede nok, og de burde faktisk revideres hurtigst muligt.

Vil vi sikre os, at vi ikke lukker al den ødelæggende kemi ind i vores egen – eller vort ufødte barns – krop, er der for mig at se kun én ting at gøre: Nemlig at vælge de økologiske fisk, når vi skifter det røde kød ud, alternativt at få sunde omega 3 fedtsyrer fra Calanus plankton (Nordfolk omega 3), kværnede hørfrø, hampefrø eller økologiske jomfruolier heraf. Opdrætslaks indeholder ikke særligt meget omega 3, da de fodres med blandt andet GMO soja, og det er derfor ikke et alternativ, som jeg vil anbefale. Su kan læse mere via linket herunder.

Eksempler på fede fisk: Hellefisk, laks, makrel, sild, stenbider, ørred og ål. (Irma har et stort udvalg af økologiske fisk, ligesom du i Brugsen og Føtex kan få økofisk)
Eksempler på magre fisk: Rødspætte, sej, tun, torsk, gedde, havtaske, krabbe, kulmule, sej, rokker, rødtunge og østers.

Læs mere om methyl kviksølv i tun HER
Læs mere om dioxin i fisk HER
Du kan læse mere om, hvorfor du skal vælge økologiske fisk HER
Se DR dokumentaren “De ufødte børn” HER 
Du kan læse mere om økologiske fisk HER 
Du kan læse mere om opdrætslaks kontra økologisk laks HER 
Du kan se denne skræmmende tv udsendelse, vist på DR1, om opdrætslaks HER
Du kan læse mere om dansk, økologisk fiskeopdræt HER
Du kan læse mere om betydningen af omega 3 fedtstoffer HER

Var du glad for denne artikel Skift bøffen ud med fisk – men vælg de økologiske, så må du rigtig gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt nye spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Ny forskning om søvn og hjertekarsygdom

Vi ved i dag, at søvnen er vigtigt for vores livskvalitet, koncentrationsevne og humør. Tidligere anså man søvnen som en form for ligegyldig, inaktiv tilstand, i dag ved vi, at der foregår en masse i blandt andet hjernen, mens vi sover. Her dannes en række afgørende...

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet

Dit drikkevand er forurenet, og vi danskere udsættes for påvirkninger fra pesticidrester og PFAS stoffer, når vi drikker vandhanevandet. Det gælder i særlig grad det kræftfremkaldende stof PFOA. PFOA er et af de mest skadelige og sygdomsfremkaldende kemikalier i...

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Vanilje – derfor skal du købe ægte vanilje

Snart er det højsæson for vanilje, og der findes vel næppe noget, der kan fremmane en stemning og forventning om velsmag, som vanilje. Der er vægtige grunde til at vælge den ægte vare, når du skal købe dette skønne krydderi, også selvom det er den næstdyreste...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!