Kan ikke sove: Sådan falder du effektivt i søvn

17 okt, 2021 | Viden og Forskning

Hvordan falder man i søvn? Rigtig mange danskere oplever vanskeligheder med at falde i søvn. Stress, tankemylder, smerter eller andet kan hindre søvnen i at indfinde sig, når vi mest ønsker det. I dette indlæg får du hjælp til søvnproblemer og til at falde hurtigere i søvn.

Hjælp til søvnproblemer – derfor kan du ikke falde i søvn

Stress er en af de hyppigste årsager til problemer med at falde i søvn. Mange af os kender til at ligge og spekulere og bekymre sig uden at kunne falde i søvn. I perioder med store udfordringer kan det derfor være en god idé at skrive ned, hvordan du oplever situationen.

At skrive sine tanker ned bedrer ofte vores evne til at falde i søvn, fordi tankerne flyttes fra hjerne til papir. Det kan muligvis også blive mere klart, hvad du oplever som den primære årsag til problemet, og hvilke løsningsmuligheder der er.

Ofte kan det hjælpe til at anskue problematikken mere klart. Selv ganske korte stunder med stilhed eller afslapning i løbet af dagen, kan også hjælpe til større klarhed.

Vær også opmærksom på, at en bivirkning ved flere typer medicin kan være netop søvnløshed.

Yoga kan hjælpe dig med at falde i søvn

Ofte anbefales meditiation eller lignende, når mennesker har vanskeligt ved at falde i søvn, men et review fra 2020, der inkluderer 37 relaterede forskningsresultater, viste, at de mennesker, der dyrker yoga, Tai Chi eller Qigong, finder det lettere at falde i søvn, uanset om de er unge, ældre, raske eller syge.

I det hele taget viser en række studier, at mennesker, der dyrker yoga, ikke bare sover bedre, men også har lettere ved at falde i søvn. Yoga er også på andre områder sundt for krop og sjæl, og jeg kan varmt anbefale Simon Krohn’s programmer, der kan købes på DVD. Jeg er personlig bruger af dem og stor fan.

Hvad skal man gøre, hvis man ikke kan sove? Slip af med søvntyvene

Der er adskillige andre faktorer, der potentielt kan forstyrre nattesøvnen. Det kan være en god ide at identificere eventuelle søvntyve som koffein, tobak, alkohol og manglende motion.

Det er en god ide først og fremmest at drikke dagens sidste kop kaffe kl 14, generelt at undlade tobak og ikke at drikke alkohol på hverdagsaftener.

Du kan øge dine chancer for at falde nemt i søvn ved at gå i seng på cirka samme tid hver dag og stå op cirka på samme tid hver morgen. Lufte godt ud i soveværelset, før du skal sove og kombinere med yoga et par gange om ugen, så kan du optimere din nattesøvn enkelt og effektivt.

Det er udfordrende for mange at falde i søvn, men du kan med fordel tilegne dig gode søvnvaner, reducere søvntyvene og dermed optimere din nattesøvn til gavn for dit helbred og følelse af overskud i hverdagen.

Gode råd mod søvnløshed – helt naturlige tips til at falde nemmere i søvn:

  • Slap af lige før sengetid og indstil dig på, at nu skal du sove
  • Indfør nogle ”nu skal vi sove” ritualer (F.eks. det at læse en historie højt for børnene)
  • Gå kun i seng, hvis du er søvnig, men bedst før midnat
  • Indfør regelmæssighed – det vil sige forholdsvis faste senge- og vågne op -tider
  • Lad være med at spise og drikke kaffe og sort te om aftenen
    (Alkohol kan også forstyrre nattesøvnen)
  • Sengen er til søvn og sex – og ikke andet
  • Sov i fuldstændigt mørke – anvend evt. sovebriller eller mørklægningsgardiner
    (selv lyset fra en clockradio kan forstyrre)
  • Sørg for enkle, indbydende soveomgivelser uden tv, computere etc.
  • Luft godt ud inden du skal sove
  • Undgå søvn i løbet af dagen – undgå naps

Det handler om væsentlige signalhormoner som blandt andet serotonin og melatonin, signalstoffer, som vi danner, når vi sover godt og mørkt, og som har stor betydning for at vi kan fungere optimalt og have et sundt immunforsvar. De dannes ud fra den mad, vi spiser, så det vi putter i munden har også stor betydning såvel for en god nattesøvn som for dannelsen af serotonin og melatonin.

Mere inspiration til at falde godt i søvn og sove igennem

Du kan læse artiklen Sådan sover du bedre 
Du kan også læse mere om Søvnhormonet melatonin 
Du kan læse om Søvn og vægttab – kan vi sove os slankere? 

Var du tilfreds med denne artikel Sov godt – helt naturligt? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Nyt studie: Sådan øger kvinder deres muskelmasse effektivt

Kvinder oplever med alderen ofte et hurtigere fald i muskelmasse- og styrke end tilfældet er med mænd. Dette fald hos kvinder relateres blandt andet til dalende østrogenniveauer, og det kan også hyppigt føre til dalende kondition og nedsat livskvalitet. Heldigvis...

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

I dette indlæg skal vi kigge nærmere på stoffet NAD+ og dets funktion, herunder særligt hvordan det potentielt kan forhale aldringsprocessen, afhjælpe inflammation og høje kolesterolniveauer og forbygge aldersrelaterede sygdomme. Vi lever længere og længere, og vores...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!