ForsidenViden og ForskningSproejtegift kan oege risiko for ADHD blandt boern. Sproejtemidlet chlorpyrifos kan skade fostres og boerns hjerner. Insektmidlet ...

Sprøjtegift kan øge risiko for ADHD blandt børn

Viden og Forskning

     6
Sproejtegift kan oege risiko for ADHD blandt boern

Sprøjtegift kan øge risiko for ADHD blandt børn. Sprøjtemidlet chlorpyrifos kan skade fostres og børns hjerner. Insektmidlet har været forbudt i Danmark siden 2012, men der er alligevel fundet rester af det i hvert tredje stykke konventionel frugt, købt for nylig i danske supermarkeder. Undersøgelser fra Syddansk Universitet har desuden påvist, at børn af gravide med høje mængder af sprøjtegiften i urinen, har større risiko for at udvikle ADHD end børn født af kvinder med lave mængder. Og hvad værre er, så viser et helt nyt studie af gravides urin, at cirka 90% af de deltagende gravide kvinders urinprøver indeholdt rester fra insektmidler.

Chlorpyrifos tilhører en gruppe af insektmidler, der også betegnes pyrethroider. Disse sprøjtemidler anvendes til sprøjtning af konventionel frugt og grønt, og det er igennem disse fødevarer, vi for det meste indtager stofferne.

En nyligt publiceret undersøgelse, baseret på data fra 948 gravide og deres børn igennem 18 år – fra fosterstadie til børnene er fyldt 18 – viser en klar sammenhæng mellem høje niveauer af insektmidler i de gravide kvinders urin og en øget forekomst af ADHD symptomer blandt deres børn. Disse observationer er baseret på målinger af kvindernes urin under graviditeten og spørgeskemaundersøgelser vedrørende børnenes sundhedstilstand i hhv to og fire års alderen. Der blev fundet rester af både pyrethroider og chlorpyrifos i mere end 90 procent af de gravides urinprøver. Jo højere koncentrationer af pyrethroider, jo flere ADHD-symptomer havde børnene. Denne sammenhæng blev forstærket hos børn af mødre med forekomst af insektmidlet chlorpyrifos i urinen.

Sprøjtemidlet chlorpyrifos blev oprindeligt godkendt af EU på basis af et enkelt studie, foretaget på rotter. Der er siden skabt tvivl om studiets validitet, idet studiet var udarbejdet af producenten selv; Dow Chemicals. Adskillige forskere i miljømedicin udtrykte dengang undren over EU’s godkendelse, da andre studier klart viste, at chlorpyrifos kan skade børns hjerner.

Chlorpyrifos anvendes som sprøjtemiddel på frugt og grønt mange steder i verden. Selvom stoffet er forbudt i Danmark, så importerer vi konventionel frugt og grønt, der er sprøjtet med chlorpyrifos og dermed indeholder rester af det. Det skal ikke angives på emballagen, at fødevaren er sprøjtet med og kan indeholde rester af det sundhedsskadelige chlorpyrifos.

Kan vi ikke nok blive fri for alle de udeklarerede rester af sprøjtemidler i vores mad, der potentielt kan gøre os og vores børn syge. Det er et uhørt kuriosum, at vi skal udsættes for sådanne potentielt sundhedsskadelige stoffer, når vi ønsker at efterleve kostrådene om mere frugt og grønt. I det mindste kunne man kræve, at de blev deklareret på emballagen. Det hjælper nemlig ikke engang at købe danske afgrøder, for i Danmark sprøjter vi ganske vist ikke med chlorpyrifos, men derimod lystigt med Roundup. Roundup er det mest anvendte sprøjtemiddel i Danmark, til trods for, at aktivstoffet glyphosat mistænkes for at være kræftfremkaldende. Da man i EU ville udfase brugen af glyphosat og Roundup, modsatte Danmark sig som det eneste land og blokerede dermed for udfasningen af brugen af glyphosat, aktivstoffet i Roundup. Jeg tænker bare, hvad pokker skal vi med alle de potentielt skadelige stoffer i vores mad?

Der er efter min mening kun en ting at gøre; køb økologisk – hver gang!

Referencer: 
https://doi.org/10.1136/bmj.l962
studie med kritikken af godkendelsen af chlorpyrifos, offentliggjort i Environmental Health 2018
Philippe Grandjean; Kemi på hjernen

Du kan læse mere om, hvordan dansk frugt er fyldt med pesticidrester HER
Du kan læse mere om sprøjtemidlers indvirkning på børns hjerner negativt HER
Du kan læse mere om, hvorfor du skal vælge økologisk HER   
Du kan læse mere om den uhyggelige cocktaileffekt HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.