Sundhedsværdien i fisk varierer!

1 mar, 2010 | Viden og Forskning

Det er velkendt, at fisk er rige på de livsvigtige omega 3 fedtsyrer. Fisk indeholder også  D vitamin, selen og jod, mikronæringsstoffer der kan være vanskelige at få tilstrækkeligt af. Vi anbefales derfor at spise fisk dagligt enten til frokost eller aftensmaden.  Men, fisk er ikke bare fisk. En af problemstillingerne i relation til fisk er det høje indhold af dioxiner, PCB’er og tungmetaller i større fisk, en anden er indholdet af omega 3 fedtsyrer, der øjensynligt varierer i voldsom grad, specielt i opdrættede fisk. Organisationen Dansk Akvakultur efterlyser derfor langt bedre og mere specifikke anbefalinger fra de danske sundhedsmyndigheder. Og det er faktisk meget påkrævet, for det er som forbruger meget vanskeligt gennemskueligt. Kvaliteten, lødigheden og indholdet af omega 3 fedtsyrer varierer voldsomt fra fisketype til fisketype. Hvis vi f.eks. ser nærmere på opdrætsfisken Pangasius, en torskelignende fisketype, der sælges billigt og i stor stil i Danmark, så indeholder denne fisketype markant færre omega 3 fedtsyrer end torsk, der i forvejen ikke er en fisketype rig på omega 3. Pangasius stammer fra opdræt i Vietnam, hvilket bevirker, at  indholdet af dioxiner, PCB’er, tungmetaller og andre kemiske stoffer er højt, da miljø og fodertype ikke undergår nogen grundig kvalitetskontrol på opdrætsstedet.  Det er derfor vanskeligt at være forbruger, og gennemskue hvilke fisk, der er gode og sunde at spise og hvilke, der ikke er. Det kan nemlig være problematisk at spise for store mængder fisk, der er forurenede med kviksølv og andre degenererende stoffer. Så er det faktisk bedre at lade være og i stedet vælge andre og mindre forurenede fisk. Vi mangler en kontant lovgivning på området, der i højere grad sikrer vi forbrugere mod fisk som f.eks. Pangasius. Vi må også have klare offentlige anbefalinger omkring sundhedsværdien i de enkelte fisketyper, for det er, som det fremgår, ikke al slags fisk, det er godt for os at sætte tænderne i.

Generelt kan siges, at flg. fisk er det bedst at undgå: store rovfisk som tun, rokke, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, havtaske, torsk og sandart samt visse laksetyper. Derudover importerede opdrætsfisk som Pangasius, Victoria etc.

Spis i stedet de små fisk som sardiner og ansjoser, sild samt økologiske opdrætsfisk som ørred og laks, der nu kan fås i danske supermarkeder og hos en del fiskehandlere. Disse fisk kan du roligt spise hver dag, og hvis ikke du får tilstrækkeligt med fisk gennem maden, kan du sikre dig de nødvendige omega 3 fedtsyrer enten gennem hørfrø og hørfrøolie eller gennem fiskeolie af høj kvalitet som f.eks. Eskimo 3, Nordic Naturals eller Krill Omega3 olie med D vitamin.

Læs også:

Fisk er ikke bare fisk

Er alle fisk økologiske?

Hold dig fra Pangasius fisk

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.