Surdej – derfor er surdej sundt

8 feb, 2015 | Viden og Forskning

 
Det er efter min mening overordentligt vanskeligt at købe rigtig godt brød hos danske bagere. Langt de fleste bagerbrød bages desværre på færdige melblandinger, rige på hvidt raffineret hvedemel, der får brødet til at hæve meget og hurtigt. En del rugbrød tilsættes maltsukker og eddike. Det betyder, at meget af det bagerbrød, der sælges idag, næsten kan sammenlignes med sandkage, så voldsomt kan det påvirke dit blodsukker. og du spiser det givetvis i den tro, at det er sundt. 
 
Heldigvis findes der også rigtig gode bagere rundt omkring, som eksempelvis nr. 24 i Graven i Aarhus, Det gode Brød i Odense og Aurions Bageri i Hjørring, der bager på økologisk, stenkværnet mel efter gamle traditioner. De bager brød, der får englene til at synge. Men sådanne bagere hænger ikke på træerne, og jeg tror, at netop den generelt dårlige kvalitet af almindeligt bagerbrød, er årsagen til, at flere og flere danskere vælger at bage deres eget brød.
 
Når der skal bages godt brød, så er det suverænt at have en god surdej. Det har cirka hver tiende dansker stående i køleskabet, hvilket også er et positivt tegn på, at bagelysten er høj i danske hjem. 
 
Surdejsbrød smager ikke bare bedre, det er også sundere end gærbrød. Vel at mærke hvis det er bagt af stenkværnet, økologisk fuldkornsmel. Det er lettere at bage med kerner og fiberrige, grove melsorter, når du bager med en surdej, for dejen hæver bedre op, og gør brødet luftigt og sprødt.
Det er let selv at lave en surdej af mel, tykmælk og vand. Det skal stå i flere dage ved stuetemperatur og udvikle sig, og mælkesyrebakterierne vil under gæringsprocessen omdanne melets sukkerarter til mælkesyre og eddike. I den proces dannes der kuldioxid, og det er den, der får dejen til at hæve. Det stenkværnede, økologiske mel er, i modsætning til det hvide, næringsdrænede mel, rigt på mineraler og andre sunde næringsstoffer. Ved at bage med surdej, så aktiverer du enzymer i melet, som gør mikronæringsstofferne lettere optagelige i tarmen. Samtidig har brød, bagt på surdej, en længere holdbarhed, end brød bagt på almindeligt gær.
Du kan finde opskriften på surdej HER
Du kan finde opskriften på et godt rugbrød, bagt på surdej HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

100 – års pakken – mit personlige valg af kosttilskud

100 – års pakken – mit personlige valg af kosttilskud

Professor Urban Alehagens forskning En forskergruppe, med professor Urban Alehagen i spidsen, har i mange år været opmærksomme på, at selenmangel kan føre til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdom og åreforkalkning, men også til hjertedød. Forskningsteamet har...

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.